Støjbergs kandidat drømmer om at flytte resten af Danmark tættere på Bornholm

Støjbergs kandidat drømmer om at flytte resten af Danmark tættere på Bornholm
Vibeke Brønnum stiller op for Danmarksdemokraterne. Foto fra hendes kandidatside på Facebook
NOTITS | 21. SEP 2022 • 06:31
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
21. SEP 2022 • 06:31

Både Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har fået folketingskandidater på Bornholm.


De bornholmske vælgere har fået yderligere to partier og kandidater at vælge imellem, når de skal til folketingsvalg senest 4. juni næste år. Det er Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der har fundet deres kandidater.

Liberal Alliance stiller med 26-årige Clara Malmqvist fra København, fortæller TV 2 Bornholm. Hun studerer økonomi på Københavns Universitet, og hendes politiske fokus kommer overvejende til at ligge på det uddannelses- og det socialpolitiske område, fortæller tv-stationen.

Hos Danmarksdemokraterne er det Vibeke Brønnum, vælgerne kan sætte deres kryds ved. På partiets hjemmeside fortæller hun, at hun er født i 1953 og vokset op i Nexø, hvor hendes forældre drev butikken Messen med konfektion og strikkegarn i Torvegade. Vibeke Brønnum er gift og har sammen med sin mand en stor sammenbragt familie med i alt fire børn og syv børnebørn.

Vibeke Brønnum er uddannet erhvervssproglig korrespondent og senere sygeplejerske.

– Som bornholmer har jeg har en drøm om at at flytte resten af Danmark tættere på Bornholm, fortæller hun på sin kandidatside på Facebook.