Skoleformand lettet, men...

Formand for skolebestyrelsen på Åvangskolen i Rønne, Malene Znaty, er lettet over torsdagens afgørelse i sagen om skolesammenlægning. Hun mener dog samtidig, at lærernes trivsel bør tages langt mere alvorligt.

Søndermarkskolen og Åvangskolen står nu til at skulle sammenlægges efter den model, som skolebestyrelsen selv har anbefalet. De to skolers bestyrelser har længe kæmpet for at blive hørt i sagen, og har efter lang tid opnået det de ønskede.

– Jeg er selvfølgelig glad og lettet, fordi vi havde brug for, at der kom noget afklaring. Det er det, vi føler, at vi har fået nu. Jeg synes, det var rigtig rart at mærke noget anerkendelse fra politikerne. At de anerkender vores arbejde og alle vores henvendelser. Det vil jeg gerne sige tak for. Det har virkelig betydet meget, og det var næsten lidt rørende. Vi er taknemlige for, at de har mødtes med os og lyttet til os. Selvom vi ikke altid har følt, at de lyttede nok til os, så vidner torsdagens afgørelse bare om, at de faktisk har hørt os, fortæller Malene Znaty til Tidende.

Malene Znaty er som udgangspunkt glad for afgørelsen i sagen, men samtidig anerkender hun også, at det ikke betyder at folkeskolerne i Rønne nødvendigvis er fredet i fremtiden.

– Min umiddelbare reaktion er, at det er en lille sejr. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig altid et men. Jeg føler ikke, at vi er fredet 100 procent. I første omgang er vi fredet frem til næste skoleår, men hvad så når vi når 2025-26? Der bliver ved med at være besparelser der skal indhentes et sted i kommunen. Kan vi være sikre på, at Rønnes folkeskoler går fri fremadrettet? Så der er en lille uvished, men den er heldigvis blevet gjort noget mindre. Det her betyder bare, at vi skal holde os på dupperne i forhold til at blive ved med at arbejde, og blive ved med at indhente den data og dokumentation, som vi mener, skal fremlægges for politikerne, for at de indser, at Bornholms folkeskoler allerede er trængte. Der er ingen økonomi til at understøtte det her sammenlægningsprojekt.

'Sammenlægningen er en hån mod medarbejderne'

Det er særlig lærernes vilkår, som Malene Zanty er bekymret for. For en hverdag præget af besparelser og øget arbejdspres for de ansatte, har direkte indflydelse på børnenes trivsel i skolen.

– Vi har rigtig mange børn som trives godt, men vi har også rigtig mange børn som ikke trives godt. Og det er dem, som kommer til at trække det største læs. Udover at det selvfølgelig er lærerne, der står med klassesammensætninger af både dygtige elever, elever som har meget brug for hjælp, dem som ligger lige i midten og så børnene fra modtagerklasser, der ikke taler dansk. Det er en bred vifte, og det forventes jo ikke, at lærerne kun fokuserer på dem, som klarer sig dårligst. Det forventes jo også, at de børn som klarer sig godt, også bliver stimuleret. Det er en kæmpe byrde at lægge på lærerne. De skal hele vejen rundt, og jeg synes at sammenlægningen, hvis jeg må være lidt spids, er en hån mod medarbejderne på skolerne. At man forventer at de kan favne alt det her oveni besparelser. Det er vigtigt for mig at sige, at vores opgave nu fremadrette, bliver at have fokus på, at medarbejderne på skolerne bliver ved med at synes, at deres job giver mening, at de er glade og føler at de har en bæredygtig arbejdsplads.

Det er altså ikke så meget børnene, som Malene Znaty er bekymret for, men selve de rammer som eleverne skal bevæge og vokse i.

– Jeg er faktisk ikke så bekymret for eleverne. Børn er omstillingsparate, og derfor er jeg mere bekymret for medarbejderne. Hvis man ikke har medarbejderne med, og hvis medarbejderne ikke føler sig trygge i deres job, så kigger eleverne på en voksen, som står og river sig i håret. Og så får børnene det svært. Så hvis vi har fokus på, at lærerne synes, at det er fedt at gå på arbejde, at de er glade, og mener, at de har den opbakning, som det nu er muligt at få bøde økonomisk fra forældrene, fra ledelsen og fra samfundet generelt, så mener jeg, at de har de bedste forudsætninger for at undervise vores børn. Hvis de har det, og der er ro på i klasserne, så følger børnene med. Selvfølgelig vil der altid være nogen, som ikke synes, at det er rart med forandringer, men i udgangspunktet tænker jeg, at hvis lærerne er me,d og de får den støtte de skal have, så forgrener det sig ud i klasserne og til børnene.

Spare, spare, spare

Ifølge Malene Znay har grundlaget for sparerunden været kritisabel lige fra starten. Muligheden for at hente større besparelser end de planlagte, på bekostning af elevernes hverdag, mener Malene Znaty er under alt kritik.

– Vi har fra starten været meget imod den her sammenlægningsmodel, hvor 28 elever udgør en klasse. Hvis man så havde tre kasser som tilsammen udgjorde 56 elever, kunne man sammenlægge den til to. Man fandt derfor ud af, at man faktisk kunne nedlægge otte klasser, og hente flere penge end det først var tiltænkt. Så lige pludselig kunne man tjene lidt flere penge på sammenlægningen, og det har vi selvfølgelig været rigtig meget imod. For man skal selvfølgelig ikke kunne tjene penge på en sammenlægning på folkeskoleområdet. Formålet med besparelsen var at nedlægge otte klasser. Der er allerede blevet nedlagt seks klasser og det vil sige, at vi allerede har gjort størstedelen af arbejdet. Så hvis de penge, der skal hentes på at nedlægge de sidste to-tre klasser, kun udgør et par millioner, er det så det værd?

Oprindeligt blev Malene Znaty en del af skolebestyrelsen for at forholde sig til mere børnenære hverdagsting som legepladser og skolehjemsamtaler. I stedet er hun endt med at blive en del af nogle store politiske spørgsmål og debatter vedrørende folkeskoleområdet på Bornholm.

– Jeg blev en del af skolebestyrelsen for at tale om skolehjemsamtaler og legepladser, og så kom det her. Så blev vi pludselig meget involverede på et politisk plan. Man kan sige, ja vi skal finde en masse penge, og det er i bund og grund virkelig trist for Bornholm. Det er bare et faktum, men jeg er nødt til at fokusere på, at de penge bare må hentes et andet sted.