S: Nej til erhvervspark er at gamble med Bornholms muligheder

Bornholm går glip af arbejdspladser, hvis der bliver lukket for at undersøge mulige steder at placere en erhvervspark omkring energiøens landanlæg, siger MF Lea Wermelin (S) og borgmesterkandidat Anne Thomas (S).

Lyt til kritikken fra Bornholms erhvervsliv. Undersøg hvor en energi-erhvervspark kan ligge i nærheden af energiøens landanlæg. Og tag så dialogen med bornholmerne om hele ideen.

Det opfordrer folketingsmedlem Lea Wermelin (S) og borgmesterkandidat Anne Thomas (S) til, efter at der tegner sig et flertal i kommunalbestyrelsen imod at undersøge, hvor en erhvervspark vil kunne ligge henne.

Det sandsynlige flertal består af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængerne Søren Schow, Heidi Burgedahl og Jonna Nielsen, der tilsammen råder over 13 mandater.

Blandt det øjeblikkelige mindretal på 10, der vil noget andet, er Socialdemokratiet. Lea Wermelin lægger vægt på, at vinduet for at spille et areal til en energipark ind til staten og på den måde høste en række fordele vil blive lukket næste år.

Loven om energiparker giver Bornholm mulighed for at melde et areal ind i år eller næste år, hvor en række fleksible rettigheder vil følge med for de kommuner, der melder et areal ind.

I den proces har Bornholm fået særstatus til også at kunne benytte muligheden i kombination med havvind fra energiøen. I udgangspunktet var Bornholm ikke med, fordi loven var rettet mod vindmøller og solceller på land.

Da også borgmester Jacob Trøst (K) havde peget på det hul i loven, fik Bornholm den særstatus, som Socialdemokratiet nu advarer mod ikke at gøre brug af.

– Hvis Bornholm skal gribe energiøens potentiale for arbejdspladser, udvikling for vores lokale erhvervsliv og uddannelsesmuligheder, spiller en mulig energipark ind. Den mulighed ligger i lovgivningen til og med 2025, siger Lea Wermelin i i Socialdemokratiets pressemeddelelse.

– Der er absolut ingen grund til at kortslutte processen i kommunalbestyrelsen nu, før bornholmerne kan tages med på råd, siger hun.

Staten gav 10 millioner

Socialdemokratiet opfordrer til, at sagen tages af kommunalbestyrelsens dagsorden, "så der ikke tages en forhastet beslutning om at lukke ned for noget, før vi overhovedet ved, hvad det er, og hvad det kunne bruges til", siger Anne Thomas.

– Socialdemokratiet er helt enig med det bornholmske erhvervsliv, når de understreger, at det vil være et selvmål af rang, hvis arbejdet med en energi-erhvervspark stoppes nu, siger hun.

– Vi har lige fået 10 millioner kroner af Christiansborg til at lave en god og inddragende proces, så lad os tage dialogen og få foldet mulighederne ud, inden vi kommunalt tager stilling, siger Anne Thomas.

– Der skal sendes et signal om, at Bornholm ønsker investeringer. Virksomheder som Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners, der skal byde på Energiø Bornholm, skal kende deres muligheder, når de i 2025 giver bud på Energiø Bornholm.

– Lad os komme i gang med en offentlig dialog om en energi-erhvervspark nu, hvor alle bornholmere kan bidrage og blive klogere. Vi skal gøre vores hjemmearbejde, og så kan vi træffe en beslutning på et oplyst grundlag, siger Anne Thomas.

Enhedslistens reaktion på kritikken er kølig.

"Socialdemokratiet skriver "Vi har fået 10 millioner kroner". Det er lidt uklart, hvem dette "vi" refererer til. Mig bekendt er det den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Island, der kan se frem til at modtage pengene", skriver natur-, miljø- og planudvalgets forperson Helle Munk Ravnborg (EL) på Facebook.

"(Baltic Energy Island er) en fond, der i sin konstruktion har repræsentanter fra fire "bornholmske" og fire "ikke bornholmske" aktører i sin bestyrelse. P.t. tæller bestyrelsen således repræsentanter fra netop Ørsted og CIP-fonden. Foruden borgmesteren tæller bestyrelsen derudover DTU, Siemens, BEOF, Rønne Havn og Offshore Center Bornholm", skriver Helle Munk Ravnborg.