Rusland foreslår justering af grænser i Østersøen
Litauen kalder foreslået plan om justering af grænser i Østersøen for en eskalering mod Nato og EU.
Ruslands forsvarsministerium foreslår en justering af det russiske territorialfarvand i Østersøen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af et udkast til et dekret fra det russiske forsvarsministerium.
Udkastet foreslår ifølge Reuters at justere grænserne omkring russiske øer i den østlige del af Den Finske Bugt samt ud for Kaliningrad. Det er dateret 21. maj, og hvis det bliver godkendt vil det træde i kraft i januar 2025.
Det russiske forsvarsministerium begrunder ændringen med, at en tidligere sovjetisk opmåling af grænser fra 1985 brugte søkort fra midten af 1900-tallet og derfor ikke helt svarer til mere nutidige koordinater.
Det var ikke umiddelbart klart, nøjagtigt hvordan grænserne foreslås ændret, skriver Reuters. Det er heller ikke klart om Rusland har konsulteret sig med andre lande omkring Østersøen.
Finlands præsident, Alexander Stubb, oplyser til Reuters, at landet ikke er blevet kontaktet af Rusland i forhold til det maritime område i Den Finske Bugt.
– Finske myndigheder efterforsker oplysninger i russiske medier om definitionen af maritime zoner i Den Finske Bugt, lyder det fra præsidenten.
– Finland handler som altid: roligt og baseret på fakta, siger han til Reuters.
Litauens udenrigsminister kalder det russiske udkast for en eskalering mod Nato og EU.
– Endnu en russisk hybridoperation er i gang. Denne gang i et forsøg på at sprede frygt, usikkerhed og tvivl om deres intentioner i Østersøen, skiver Gabrielius Landsbergis, udenrigsminister i Litauen, på det sociale medie X.
Gabrielius Landsbergis kalder det en "åbenlys eskalation" mod Nato og EU og skriver, at det må mødes med et "passende bestemt svar".
NYT JOB
MEST LÆSTE
Vandværk: De har løbet om hjørner med os


Röryggjuer
Kan bruges om en rød ko, tyr eller kalv med en hvid stribe langs ryggen. Man kan eksempelvis tale om ‘et röryggjut kraitur’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration