Politisk flertal vil tage fra de ældre og give til de unge

Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten ønsker at kanalisere penge fra ældreplejen, hvor der sidste år var et stort overskud på grund af fejlslagen rekruttering, til udsatte i børne- og ungeområdet, der kæmper med høje udgifter til udenøs anbringelser.

Det nye flertal i kommunalbestyrelsen er indstillet på at flytte penge fra ældreområdet til udsatte børn og unge, når de skal forhandle budget senere på året. Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative peger på en forskydning fra ældre til unge som en oplagt manøvre.

Det skal ses i lyset af regnskabet for 2021, der viser, at ældreområdet sidste år havde et mindreforbrug – eller overskud – på 32,3 millioner kroner ud af et samlet budget på cirka 400 millioner kroner. Samtidig er der alvorlige problemer med at få pengene til at passe i Center for Børn og Familie, hvor forbruget i 2021 blev 20 millioner kroner højere end ventet. Det skyldes først og fremmest en stor stigning i antallet af udenøs anbringelser, men kommunen har også haft stigende udgifter på forskellige forebyggende foranstaltninger.

I år og næste år står området "børn og familie" til merforbrug på henholdsvis 15 og 23 millioner kroner, og det skaber det hovedbrud, der har fået politikerne til at rette blikket mod social- og sundhedsudvalgets overskud.

I den nye blok bag borgmester Jacob Trøst (K) er der enighed om, at det kan lade sig gøre at flytte penge fra ældreplejen til børne- og ungeområdet.

– Det er noget, vi skal kigge på i forbindelse med budgettet. Det store mindreforbrug på ældreområdet skyldes i altovervejende grad, at vi har svært ved at rekruttere folk. I stedet for at lave et stort mindreforbrug, samtidig med at vi er udfordret på merforbruget hos Børn og Familie, giver det mening at bruge de ekstra midler på det ene område til at hjælpe det andet område, siger Morten Riis fra Enhedslisten, der besidder syv ud af 23 mandater.

– Vi har indstillet, at der skal ske nogle overførsler fra områder med overskud til underskud. Vi kigger ikke så meget på søjler. Anbringelsesområdet lider virkelig over, at de har mange udgifter. Hvis ikke vi hjælper dem, kommer de til at lide under det i mange år, så vi bliver nødt til at tilpasse budgettet til det, siger Jacob Trøst.

Dansk Folkepartis René Danielsson overtog formandsposten i social- og sundhedsudvalget efter valget, og beskæringer i ældrebudgettet harmonerer ikke med partiets normale linje. Men i dette tilfælde vil det være sund fornuft, vurderer gruppeformand Linda Kofoed Persson.

– Vi har en snak om at låne Renés penge. Det skyldes, at man har så stort et problem med at skaffe medarbejdere. Vi må indse, at vi ikke får ansat de 50-60 ekstra medarbejdere, der mangler, i løbet af de næste par år, siger Linda Kofoed Persson.

Det samlede overskud på hele social- og sundhedsudvalgets ansvarsområde, der også omfatter sundhed samt psykiatri og handicap nåede næsten 50 millioner kroner. Alene i hjemmeplejen var der i 2021 et mindreforbrug på over 13 millioner kroner, fordi det ikke var muligt at besætte alle stillingerne. Linda Kofoed Persson afviser, at overskuddet kan transformeres til besparelser eller investeringer til glæde for udsatte børn og unge i et størrelsesforhold én til én.

– Vi kan ikke drive det så meget billigere, for vi er ved at køre medarbejderne fuldstændig i sænk, siger Linda Kofoed Persson om tilstanden i ældreplejen.

De seneste uger har politikerne besluttet, hvad der skal ske med sidste års overskud og underskud. På hele social- og sundhedsområdet overføres knap 80 procent til næste års budget, men 11 millioner kroner fra Center for Ældre føres tilbage til kommunekassen. Indirekte har ældreområdet derfor allerede været med til at finansiere ekstraudgifterne til anbragte børn og unge, for politikerne har besluttet at eftergive godt otte millioner kroner, som Børn og Familie havde brugt for meget. Normalt skulle afdelingen havde afdraget overforbruget de kommende år.

Ud af millioner, der beholdes på ældreområdet, bliver 11 millioner kroner afsat til at investere i velfærdsteknologi og hjælpemidler, der kan forbedre arbejdsmiljøet, mens der reserveres fire millioner kroner til at forbedre dokumentationen i ældreplejen. Puljer og projekter til at nedbringe sygefravær får knap en million kroner.

– Vi tager nogle af pengene, men vi bruger også nogle af pengene på velfærdsteknologi og nogle puljer, som vores teams har indflydelse på. Personalet løber virkelig stærkt i hjemmeplejen, så vi vil gerne hjælpe dem. Vi er klar over, at de arbejder ekstra hårdt, siger Jacob Trøst.

Vil investere i børn

Det nye flertal er indstillet på at investere mere i børneområdet. Forhåbningen er, at antallet af anbragte børn vil blive reduceret. Selvom regionskommunen næste år står til at skulle spare 47 millioner kroner – samtidig med at kommunekassen drænes for 45 millioner kroner – er Linda Kofoed Persson indstillet på, at de udsatte børn og unge skal prioriteres.

– Vi må bare erkende, at vi på Bornholm har flere børnesager end landsgennemsnittet, så vi bliver nødt til at komme i gang med at forebygge. Det har vi været alt for dårlige til i alt for mange år. Vi har ikke haft et behandlingstilbud på Heldagsskolen, og det har resulteret i, at mange unge ikke har fået den behandling, som de burde have haft, og nu bliver de anbragt på den anden side af vandet, siger hun.

Hun sætter sin lid til, at et nyt specialudvalg, der skal belyse mistrivsel på Bornholms skoler og dagtilbud, kan gøre en forskel i forarbejdet.

I maj modtager børne- og skoleudvalget en analyse af, hvad der kan udledes af det høje niveau af anbringelser. Analysens konklusioner forventer udvalgsformand Morten Riis vil munde ud i nye budgetforslag.

– Et højt anbringelsesniveau kan vi ikke bare lukke øjnene for. Når det vurderes, at en anbringelse er den eneste udvej, må vi betale for det. Vi arbejder selvfølgelig på, at børn og familier ikke kommer ud i de situationer, hvor anbringelse er den eneste udvej, siger han.

I marts besluttede økonomi- og klimaudvalget, at de politiske udvalg skal finde spareforslag, der svarer til udvalgenes nuværende budgetter. Det betyder, at i forberedelsen af spareøvelsen ikke bliver taget hensyn til ønsket om at investere i de udsatte børn og famliier. Men står det til Linda Kofoed Persson og Dansk Folkeparti, vil budgettet ende med investeringer i den befolkningsgruppe, der også fyldte ganske meget under valgkampen.

– Alt for mange falder ved siden af, har det skidt og koster os alt for mange penge på den lange bane. Det er dyrt at være fattig, og vi har ikke haft mulighed for at gøre det hidtil, men jeg håber, at vi har modet til at gøre noget ved det nu. Forhåbentlig kan vi låne lidt penge i Renés kasse til at sætte gang i nogle af de ting fremadrettet, siger Linda Kofoed Persson.