Skyggeskibe skifter rute i Østersøen

Skyggeskibe skifter rute i Østersøen
Flere skibe fra den russiske skyggeflåde vælger nu af sejle syfd om Bornholm. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NOTITS | TRAFIK | 16. APR • 09:03
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | TRAFIK | 16. APR • 09:03

Svenske myndigheder har i den seneste tid bordet en række skibe fra den såkaldte skyggeflåde. Det har fået skibene til at ændre den rute, de sejler i Østersøen.

Det fortæller det svenske medie TV4.

Analyser af gps-data viser, at flere af skibene nu sejler syd om Bornholm og dermed undgår svensk farvand.

– Hvis du ikke har styr på dine papirer, eller hvis dit skib ikke er i god stand, så vil du ikke sejle gennem svensk farvand, siger Christian Panton, der er specialist i at indsamle og analysere offentligt tilgængelig information, til TV4.

Skyggeskibene sejler med sanktionsbelagt russisk olie, og Bornholms viceberedskabschef, Klaus Rønne Jensen, har tidligere fortalt, at hvis der sker en miljøkatastrofe på grund af et skibene, så skal olien helst ramme øens strande.

– Allerhelst vil vi gerne have ledt olieforureningen hen til vores sandstrande. Det er absolut det nemmeste at rydde op på, fordi vi kan afdække sandet med forskellige remedier og nemmere opsamle det, sagde han sidste år.

FÅ ABONNEMENT