Pas, bilnøgler, et gebis... Folk glemmer de underligste ting på Folkemødet

Bornholmslinjen er vant til at administrere hittegods, og det er der ekstra meget af oven på et folkemøde i Allinge. Og det kan være de mærkeligste ting, folk glemmer.

Pia Holm Olsen, som er driftsassistent i Bornholmslinjen på Rønne Havn, kender en del til glemte sager, for der er en lind strøm af hittegods ind og ud af rederiets kontorer bag skranken i ankomst- og afrejsehallen på Rønne Havn.

Rejsende har det med at glemme ting i både busser og på færger, hvorefter de bliver indleveret til medarbejderne og midlertidigt placeret i dertil indrettede skabe og på diverse hylder. Går det godt, bliver de afhentet af eller sendt af sted som pakkepost til rette ejermand m/k, går det ikke så godt, bliver tingene overtaget af forskellige velgørenhedsformål i form af for eksempel loppemarkeder, som kan tjene en skilling på at sælge dem videre, eller, hvis de er af en vis værdi, overgivet til politiet, som eventuelt kan have held til at finde frem til ejeren.

Efter et folkemøde, som netop blev afsluttet i Allinge i sidste weekend, og hvor der har været ekstra mange rejsende, er der typisk mere gods på hylderne med glemte ting.

– Her hos os passer vi på tingene i en uge, fortæller Pia Holm Olsen.

– Dernæst bliver de sendt af sted til forskellige velgørenhedsformål, hvor de jo så har mulighed for at sælge tingene videre. Det, der har en lidt større værdi, sender vi videre til politiet.

Og det kan være?

– Computere, ure, telefoner, ipads, smykker og så videre. Det kan også være pas, sygesikringsbeviser, dankort og den slags. Vi forsøger jo, om vi kan finde frem til folk, men det kan ikke altid lade sig gøre. Der har politiet nogle gange bedre muligheder for at finde folk.

Er der nogen, der mangler noget? En biblioteksbog, solbriller, en kasket? Teltpløkker? Foto: Torben Østergaard Møller

I kontakt

Her er en speciel hylde til folk, som har skrevet på Bornholmslinjens hittegodsmail og aftalt, at de kommer forbi og henter, hvad de nu måtte have glemt, om det er så er på selve færgen eller i Kombardobussen.

– Det kan også være ting, som er glemt i terminalen i Ystad, og som vores personale så har sørget for kom med færgen til Rønne, siger Pia Holm Olsen.

– Eller måske kommer der noget fra bagagevognen, hvor kufferter og tasker gerne står. Der kan godt pludselig står noget og blafre, som nogen har glemt, eller også er der nogen, der har fået forbyttet deres kufferter, og så hjælper vi så vidt muligt med at sætte folk i kontakt med hinanden.

Der kan vel også være ting fra Bornholmerbussen?

– Ja, men de er ret gode til at sørge for, at glemte ting lige kommer med om bord på færgen, hvis de støder på noget, folk har glemt på bussen. Så vi modtager jo sådan set de ting fra færgen og skelner ikke mellem dem.

Men der er mere hittegods oven på et folkemøde?

– Ja, der er altid ekstra meget efter Folkemødet. Og det kan være de mærkeligste ting, siger Pia Holm Olsen og griber ind i det skab, vi står ved her i baglokalet til terminalen.

– Her kan du for eksempel se en patron til at puste en luftmadras op, her er sko, biblioteksbøger, her er der en, der har glemt alle sine toiletsager – det er meget bredt, hvad vi finder. Her er et telt, og vi har masser af kasketter. Vi kan se, at nu er det sommer, for her ligger en masse solbriller, og når vi kommer ind i efteråret er det alle huerne, vi har liggende. Dér ligger noget overtøj, vi har teltpløkker og en hammer til at rejse et telt. Vi har en selepude til et lille barn i en bil ...

Et gebis

Pia Holm Olsen oplyser dog, at der denne onsdag efter Folkemødet har været rigtig mange forbi og afhente glemte effekter.

– Det er, som om folk har været mere opmærksomme end normalt. For nogle gange tænker man, hallo, ved du ikke, at du har glemt det her, siger hun.

Inde i næste rum står der nogle sække med effekter, som nu har ventet i minimum syv dage, og eftersom de stadig er uafhentede, ryger de snarest videre til velgørenhedsformål. Der er blandt andet et par gangstave iblandt.

– Ja, det er utroligt, hvad folk kan glemme, siger hun.

– For er man vant til at bruge sådan nogle stave, opdager man vel, at man savner dem? Men vi har sågar haft kunstige tænder, altså et gebis, liggende, og noget af det værste var da også, at vi havde en klapvogn stående. Heldigvis havde vi ikke barnet, men vi har også haft en babylift hernede.