Snurre Snup med svampe og sovs

Nahhhh what’s up doc? Den sætning kender de fleste. Det er jo selvfølgelig kaninen Snurre Snup, og det er lige netop kaniner, det skal handle om i dag.

I Danmark har vi ikke haft den store tradition for at spise kaniner. Det er egentlig mærkeligt, for de smager godt, vokser hurtigt og får mange unger. Udover det, så kræver de ikke så meget foder og producerer meget lidt CO2. Alt i alt et godt dyr at spise.

Jeg tror, at grunden til så få vil sætte tænderne i Ninka Ninus, netop er bamseficeringen, eller at mange holder dem som kæledyr. De ser jo søde ud, når de sådan hopper rundt helt fredeligt. Men prøv at tænke 5-6 år tilbage, hvor der var vildt mange vilde kaniner over hele øen. Da var de knapt så søde…

Anyway…– I Sydeuropa spiser man glædeligt de nuttede gnavere og helt ærligt; det synes jeg, at vi skal begynde med her på øen også.

Der er ret meget kød på sådan en lille fætter. Køllerne er lidt sejere end den meget fine ryg, men smager fortrinligt, hvis de får lov at hygge sig i en gryde med lidt vin, grønt og urter. Hvis man er fiks på fingrene, så kan man lave små kanin-spareribs, hvor der lige sidder et stykke rygfilet i toppen af håndtaget. Man kan også gøre som mig og skære de to fileter fri og stege dem for sig.

Endelig kan Peter Kanin steges hel, men det vil jeg ikke anbefale, for når køllerne er færdige, så er ryggen så tør som en tvebak.

“Men hvor kan man få fat på kaniner henne?” Er da så nok mange der spørger om. Det er et udmærket spørgsmål. Jeg har sammen med en driftig dame, der hedder Thea – der har opdrættet kaniner i flere år, fået lov at være med til slagtningen af den kanin, som I ser på billederne. Det er nok ikke alle, der har lyst til at være med til den slags, men hvis man skal være lidt hård, så kan man godt sige; at hvis man vil spise kød, så må man også selv kunne tage livet af dyret.

Det foregår på den måde, at Stampe får et slag i nakken og bliver herefter flået. Til sidst tages indvoldene ud af dyret. Det er samme fremgangsmåde med de fleste slagtedyr.

Thea fortalte mig, at det ikke er så svært at holde kaniner selv, man skal bare være omhyggelig med at passe dem. De skal jo have det så godt som de overhovedet kan, mens de vokser op. Thea flytter deres bur rundt til frisk græs, hver gang de har græsset et område ned. Det er faktisk lidt som en gammeldags robotplæneklipper – tænk lige over det.

Sune Rasborg anbefaler kanin som CO2-venlig og lækker spise

Thea har i år fået 16 kaninunger, som hun har fodret op. Hun startede med to hunner og en han, så de 16 unger kom fra to kuld.

Jeg kan mærke, at der er flere spørgsmål? “Men jeg vil gerne opdrætte kaniner – hvor får jeg fat på nogle kaninforældre?”

Ja, der er flere sider på Facebook, der omhandler spisekaniner. Dem kan man melde sig ind i. Men hvis man skal købe en startpakke med nogle hunner og en han, så skal man over vandet, for her på øen har trenden med kaniner ikke den store fanskare – endnu.

“Er der nogle specielle racer man skal gå efter?” De racer Thea ruller med er, Blå Wiener og en race der hedder: Hvid Land.

Jeg er fan, min yngste datter er også. Min kone synes, at kanin er okay, og min ældste datter er faldet for det med bamseficeringen, så hun springer over. Vi skal nok få hende omvendt, for det er ganske godt at snuppe en luns af Roger Rabbit.

Kanin med svampe og skilt sovs
2 personer
Kaninryg 1 stk fra en stor Snurre Snup
Hvidløg 1 stk
Smør 100 g.
Svampe 1 stor – karl johan eller portobello
Rødvin 3 dl
Rosenblade 4 stk
Rosmarin 2 store stilke

Smelt smørret i en pande over middel varme og kom det flækkede hvidløg og rosmarin i. Gem et par blade til senere.

Skær fileterne fra kaninryggen og brun dem i smørret.

Når kødet er gyldent krydres det med salt og tages fra varmen.

Svampen skæres i tynde skiver og steges gylden i smørret. Herefter tages skiverne op.

Tilsæt rødvinen til smørret og kog ind, til det er på grænsen til at skille.

Vend kaninen rundt i saucen, så den bliver let glaceret.

Skær kødet ud og anret med sauce (den må gerne skille) svampe, rosmarinblade og rosenblade.