Nytårskur med Clement fylder teatret

Nytårskur med Clement fylder teatret
Mødet mellem studieværten Clement Kjersgaard og syv bornholmske politikere kommer til at fylde Rønne Theater til sidste plads. Pressefoto
POLITIK | 7. JAN • 19:00
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | 7. JAN • 19:00

Der er udsolgt til Tidendes nytårskur, hvor den landskendte debatvært Clement Kjersgaard interviewer syv bornholmske politikere på Rønne Theater.

Rønne Theater vil onsdag klokken 17 blive fyldt op til sidste plads. Med 303 solgte billetter bliver landets ældste aktive teater stuvende fuldt til mødet mellem Debatten-studieværten Clement Kjersgaard og syv bornholmske politikere.

Over tre timer byder arrangementet også på et foredrag af Clement Kjersgaard og mulighed for publikum for at stille spørgsmål. Nytårskuren er arrangeret i samarbejde mellem Clement Kjersgaards tidsskrift Ræson, Rønne Theater og Bornholms Tidende.

– Jeg ser meget frem til årets store nytårskur, hvor rekordmange læsere har valgt at komme og skyde det politiske år i gang, siger chefredaktør Kristoffer Gravgaard.

– For Tidende er det fantastisk at kunne sætte en ramme for at sætte gang i den politiske debat. Vi står i begyndelsen af et valgår, og den gode, respektfulde og interessante debat er altafgørende for at sikre det oplyste demokrati, som er Tidendes mission, siger han.

De syv politikere på scenen bliver folketingsmedlemmerne Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V) samt borgmester Jacob Trøst (K), viceborgmester Morten Riis (EL), René Danielsson (DF) og spidskandidaterne Anne Thomas (S) og Frederik Tolstrup (V).

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT