Hjemmeplejen skal heller ikke hjælpe med at bære affald til affaldsøer i sommerhusområder. Når det er sagt, er det almindelig praksis, at hjemmeplejen hos nogle borgere hjælper med at smide skraldeposen ud i affaldsbeholderne, når medarbejderen forlader hjemmet. Den praksis ændres ikke med indførelsen af den nye affaldsordning.
Hjælp til fire borgere
Som en del af den nye ordning har nogle hjem fået en kassetteløsning, hvor man løbende sorterer sit affald i tre kassetter til henholdsvis madaffald, glas/metal og pap/papir og to store sække til plastik/madkartoner og restaffald. På tømningsdagen bærer man så kassetter og sække ud til nærmeste vejskel, hvor affaldet afhentes.
Kommer man som ansat i hjemmeplejen i hjem med kassetteløsning, skal man under ingen omstændigheder bære de to store sække ud til skel. Det kan pårørende, bekendte eller naboer hjælpe med. Man skal heller aldrig bære kassetter for borgere, som ikke er visiteret til hjemmehjælp, og som udgangspunkt skal man heller ikke bære dem for borgere, som har hjemmehjælp og kassetteløsning.