'Der kommer ingen hjælp udefra'

Olivia Emma Espersen

Journalist

Beredskabsstabens årlige nytårsparole bød på brunch, musik og nyheden om et nyt pilotprojekt inspireret af Gotland.

Vinterjakkerne er hængt til tørre og forskellige hatte ligger på hylderne. Inde fra lokalet lyder musikken fra Hjemmeværnets Musikkorps. Utallige uniformerede mænd står i kø til brunch og den nye borgmester er også mødt op.

Det er onsdag morgen, og de bornholmske beredskabsmyndigheder er samlet til den årlige nytårsparole, som i år finder sted hos Beredskabsstyrelsen på Rønnevej.

Det er en tradition, hvor de forskellige instanser gør status over det seneste års indsatser og deler deres forventninger for 2026.

Pernille Gjede fra Bornholms Hospital byder velkommen og beder cheferne for de forskellige beredskabsindsatser om at stille sig op på en række.

Panelet skal svare på spørgsmål fra hospitalets presse- og kommunikationschef, og hun starter med at henvende sig til chefen for Bornholms Regiment, Lars Nygaard.

– For du er jo nytilkommen, lyder det.

Obersten fortæller, at han har fået en god velkomst og om champagnepropper, der sprang. ”Og så var det held og lykke med det,” siger han.

Ingen besøg af amerikanere

Status på kasernen her i starten af året er, at den er under opbygning, at der er blevet oprettet et regiment, og der er kommet nyt grej, siger obersten.

Det bliver efterfulgt af en bemærkning om, at han ”åbenbart ikke gør det godt nok”, eftersom medierne konstant ringer. Aldrig har han været så meget i medierne som i det seneste år, siger Lars Nygaard.

Han fortæller, at der ligger en stor opgave i at få flere personer til Almegårds Kaserne. Det arbejde starter for alvor nu med den nye værnepligt på 11 måneder. Planen er at rekruttere medarbejdere blandt dem.

Politidirektør Martin Preisz Gravesen deler, at det også har været et ”spændende” år hos Bornholms Politi. Ressourcemæssigt har det udenrigspolitiske topmøde og Folkemødet fyldt mest hos politiet.

Sidste år sagde Kenneth Kim Nielsen, chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn, at han forventede et større aktivitetsniveau. Men det har nogenlunde været det samme i 2025 som året før, fortæller han nu.

– Vi har ikke haft besøg af nogle amerikanere i år. Jeg ved ikke hvorfor. De vil nok ikke have den her ø, siger han med hentydning til Donald Trumps tilbagevende nytårsønske om amerikansk kontrol over Grønland.

– Vi gør bare det samme som altid, tilføjer han lidt senere om Hjemmeværnets indsats. Han er glad for den store tilslutning, og at Hjemmeværnet blev hyldet af statsministeren i hendes åbningstale.

Beredskabschef Louise Lyng Bojesen fortæller, at der i 2025 var færre uheld, som krævede brandbiler. Til gengæld var indsatserne i det forgangne år mere tidskrævende, og derfor har beredskabet samlet set brugt omtrent lige så lang tid på at slukke brande som i 2024.

Hun takker kommunalbestyrelsen for penge til brandkadetter. Ligesom Hjemmeværnet arbejder de også på at få flere frivillige, siger beredskabschefen og tilføjer:

– Det går heldigvis godt.

Beredskab vil fylde mere

Kommunaldirektør Sine Sunesen får ordet og fortæller, at beredskab fylder meget – og det kommer ikke til at fylde mindre i de kommende år.

Det kræver ressourcer, og pengene skal prioriteres, siger hun. Det er ikke nemme valg, der skal tages i en kommune, der i forvejen har en stram økonomi.

Kommunaldirektøren mener, at man er kommet ”gevaldigt op i gear,” men hun siger også, at der mangler klarhed i arbejdsfordelingen mellem stat og kommuner. Og der mangler penge til beredskabet.

Hos Bornholms Hospital er den store udfordring stadig bemanding. Det fortæller direktør Annemarie Hellebek.

– Men det går meget bedre, lyder det.

Hos nogle af samarbejdsafdelingerne er der endda venteliste, fortæller direktøren, som håber på, at nogle af dem, der kommer til Bornholm, ender med at slå rødder her. De øvrige chefer på rækken får også en humoristisk tak for at være gift.

Det gengældes af Henrik Andersen, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm:

– Du har lige ansat en læge, der betyder, at vi har fået en ny officer.

Men 2025 har også budt på sine udfordringer.

Thomas Reimann, direktør for Region Hovedstaden/Akutberedskabet, peger på de begrænsede ressourcer.

Flyforbindelsen til København er blevet reduceret væsentligt, og det har fået konsekvenser: Patienter, der skal videre til behandling i København, har nu “et meget kort behandlingsvindue,” siger han.

Pendlernes muligheder er også blevet mere begrænsede, fortæller Annemarie Hellebek. Regionen har derfor været i dialog med Rigshospitalet for at kunne planlægge sig ud af udfordringerne.

– Det er mulighedernes kunst, siger hun.

Nyt pilotprojekt

Flere af de tilstedeværende har åbenbart været på studietur til Gotland – Sveriges svar på Bornholm – sidste år.

Mens Gotland har otte ansatte til at arbejde med øens totalforsvar, har Bornholm nul, fortæller Louise Lyng Bojesen.

I Sverige har myndighederne offentliggjort en rapport med syv scenarier for, hvordan øen kan blive involveret i en krise eller krig. Blandt andre initiativer, der skal styrke forsvaret og beskytte befolkningen.

Bornholm er ikke lige så langt fremme og har ikke et formaliseret samarbejde om totalforsvar.

Men det kan beredskabsindsatserne med glæde fortælle til nytårsparolen, at der snart bliver taget hånd om.

Så sent som dagen forinden har de nemlig fået grønt lys fra politikerne til et pilotprojekt inspireret af Gotlands model.

Tanken med det kommende projekt er at etablere et samarbejde mellem myndigheder, hvor befolkningen også inddrages. Ved nytårsparolen blev bordene derfor sat til at komme med ideer til, hvordan borgerne kan engagere sig.

Panelet nævner, at man på Gotland har medicin liggende til tre måneder. Det har man ikke på Bornholm. Svenskerne kan også klare sig med mad til 90 dage. De udtrykker et ønske om at samarbejde mere med det private erhvervsliv for at sikre fødevarer på Bornholm.

Ved bordene hviskes der lidt om, at det nye projekt betyder, at der bliver postet nogle penge i projektet og kommer et par ansatte til at arbejde med beredskabet på Bornholm. Men ingen vil sige det officielt til referat. Det er stadig meget nyt.

Panel-cheferne kalder det ”et forsøg efter en Gotlands model” og ”en konstruktion, hvor der etableres et samarbejde”. Nærmere kommer vi det ikke endnu.

Kommunaldirektør Sine Sunesen bemærker, at Bornholm allerede er en test-ø og nævner Energiø Bornholm som måske/måske ikke bliver til noget en dag.

Bornholm står alene

Mod slutningen af arrangementet får regimentschefen et spørgsmål om, hvordan det så står til med den nuværende sikkerhedssituation på Bornholm.

– Vi skal forberede os på det værste og kunne alt det, der ligger under det værste, lyder svaret kryptisk.

– Jeg er ikke stor tilhænger af at tro, at der kommer en invasion, siger han.

Obersten ser den største trussel som hybride trusler og deres konsekvenser for samfundet:

– Vi kommer til at se et Rusland, der bevidst går ind og forsøger at ramme os. Det har vi ikke set hverken på Bornholm eller i Danmark. Det skal vi i gang med at træne.

Bornholmere, der endnu ikke ejer en uniform, bør melde sig til hjemmeværnet, siger han, og får sin sidekammerat Kenneth Kim Nielsen til at smile.

Hjemmeværnschefen er naturligvis enig. Frivilligheden er vigtig, siger han. Men han kommer også med en ubekvem sandhed:

– Hvis en modstander vil os det ondt, står vi alene. Der kommer ingen hjælp udefra. Vi skal kunne klare os selv i noget tid.

Hvor langt er vi så ved årets udgang?

– Det er meget nyt. Det er i går, vi har fået af vide, at vi må lave et eller andet, svarer politidirektøren.

Der har været tale om et toårigt pilotprojekt, men rammerne er endnu uklare. De ved blot, at der er nikket fra politisk side. Alligevel er stemningen blandt beredskabet optimistisk, og nytårsparolen sluttede som den startede til tonerne af Hjemmeværnets musikkorps og store smil blandt de fremmødte.