– Jeg skal høre, om kommunalbestyrelsen kan bakke op om økonomiudvalgets indstilling, sagde Jacob Trøst.
Helt sådan gik det dog ikke. Debatten om anlægsstoppet kom i stedet til at vare 20 minutter, og så lang blev den kun, fordi Søren Schow (løsgænger) valgte at sejle op mod den enighed, der prægede alle andre, der tog ordet.
– Det er værd at bemærke, at det er et helt enigt økonomiudvalg, der har besluttet det her, og det synes jeg er rigtig positivt. Det er jo ikke nogen nem beslutning overhovedet, sagde Kirstine van Sabben (M).
– Jeg tror ikke, at nogen af os synes, at noget af det her er sjovt. Vi har jo ligesom armene skruet helt om på ryggen stadigvæk. Så jeg synes, at det er dejligt, at man rent faktisk har kunnet samarbejde her, sagde hun.
– Jeg synes, at vi har løst en svær opgave, som alt andet lige også gør, at vores likviditet kommer til at se en lillebitte smule bedre ud, når vi kommer gennem 2024, sagde Morten Riis (EL).