Ianto Gerdes har siddet i hovedbestyrelsen i to et halvt år, og der har han fået en nær relation til Søren Pape. Og han har kun pæne ord at sige om toppolitikeren, som har været formand for de konservative siden 2014.
– Der er ingen hemmelighed, at Pape har haft stor betydning for partiet og været meget vellidt i partiet. Og han har også vist, at han har haft udholdenhed og stået ved selv i svære tider, siger den bornholmske lokalformand, som ikke ved, hvilken betydning dødsfaldet vil få for partiet på landsplan.
– Lokalt arbejder vi jo videre med den politik, vi nu har. Og det arbejde vi har gang i. Men derfor vil han jo være savnet som formand, det er der ingen tvivl om.