Det var tænkt som en mulighed for at snakke om politik og arbejdet i kommunalbestyrelsen under hyggelige og afslappede former, da Socialdemokratiet Midtbornholm og formand Claus Larsen-Jensen lancerede ideen om en politik lørdagscafé på Pedersker Præstegård lørdag den 25. marts. Nu bliver arrangementet aflyst.
– Jeg må konstatere, at tilslutningen lokalt har været meget lille, fortæller Claus Larsen-Jensen i en pressemeddelelse.
Han opgiver dog ikke tanken om, at der er behov for steder, hvor der er plads til politisk debat under nye former.