Klare regler skal give ejere af fleksboliger sikkerhed

Kommunen er på vej med retningslinjer for, hvordan den skal give tilladelser til fleksboliger. Embedsværket lægger op til en model, der ligner den mest vidtgående.

I 10 år har det været muligt at have en fleksbolig uden for de otte byer, hvor der er bopælspligt. Som husejer kan man få en tilladelse af kommunen til at benytte et helårshus som fritidsbolig. Nu er kommunen i gang med at udarbejde et grundlag for, hvordan sådanne tilladelser skal gives, og grundtanken er at skabe ro omkring markedet for fleksboliger. Det fremgår af erhvervs-, bolig- og beskæftigelsesudvalgets dagsorden.

Anbefalingen fra den kommunale administration er, at grundlaget skal afspejle, at kommunen generelt ønsker at skabe de bedst mulige forhold for fritidsboligejerne. Dette gøres primært ved at give købere af fleksboliger en høj grad af sikkerhed for, at ejendommen kan sælges på samme vilkår, som den blev anskaffet. Det gøres bedst ved at knytte tilladelsen til boligen i stedet for til ejeren. Samtidig gør administrationen opmærksom på, at en højere sikkerhed for ejendommens omsættelighed per definition indskrænker kommunens planlægningsmæssige råderum i fremtiden.

I dag kan en tilladelse enten være personlig eller være knyttet til boligen. Er den personlig, bortfalder den ved ejers dødsfald eller ved salg. Den kan gives med eller uden tidsbegrænsning, og endelig kan den gives uden eller med mulighed for at skifte mellem anvendelse til fritids- og helårsbeboelse.

Tilladelse bortfalder

Den mest vidtgående tilladelse er den, der er knyttet til ejendommen uden tidsbegrænsning og med mulighed for at skifte frit mellem anvendelse til fritids- og helårsbeboelse, og det er en version af denne, administrationen lægger op til. Dog med den tilføjelse, at hvis en boligejer har ændret boligen fra fleksbolig til helårsbolig og efterfølgende ønsker at gå tilbage til fleksbolig, så kræver det en ny tilladelse.

Det vil betyde, at ejeren får ret til at anvende ejendommen som fleksbolig under hele sit ejerskab. Det kan fremtidige udvidelser af kravet om helårsbeboelse og håndhævelse af bopælspligten ikke ændre på. Tilladelsen gælder også ved ejerskifte og arv. Som ejer kan man selv beslutte, at fleksboligtilladelsen bortfalder, hvis man ønsker at anvende ejendommen til helårsbeboelse.

Det vil ifølge administrationen fastholde kommunens langsigtede, planlægningsmæssige hensyn i begrænset omfang og samtidig give den enkelte fleksboligejer muligheden for selv at bestemme, om de vil fraskrive sig adgangen til at anvende deres ejendom til fritidsformål.

Ikke uden risiko

Fleksboligordningen blev indført for at imødegå en landsdækkende tendens, hvor mange ejendomme i landdistrikterne var ubeboede og ofte mangelfuldt vedligeholdte. Fra 2013 til og med 2022 er der givet tilladelse til at anvende cirka 430 boliger som fleksboliger. Derudover forventer kommunen, at der er et mørketal for helårsboliger, der i praksis anvendes som fritidsboliger.

Ordningen er dog ikke uden risiko, fastslår den kommunale administration. Den reducerer antallet af helårsboliger, så der er færre boliger til dem, der ønsker at bo på Bornholm hele året. Bysamfund kan blive presset, og grundlaget for dagligvarebutikker og skoler kan forsvinde. Ejerne er ikke til rådighed for det lokale arbejdsmarked og betaler ikke skat i regionskommunen. Endelig modvirker eventuelle prisstigninger tilflytteres muligheder for at købe ejendom i regionskommunen og fortællingen om, at man kan bo billigt på øen.

Til gengæld ser administrationen også nogle muligheder, blandt andet at prisstigninger på ejendomsmarkedet muliggør byggeri af nye boliger, samt at fleksboliger modvirker, at huse uden for byerne forfalder.