Kan få magt som midlertidig borgmester

Udadtil vil der ikke blive en forskel at se. Der er heller ikke tradition for, at vikarer for sygemeldte borgmestre laver noget dramatisk om. Men en del af en borgmesters opgaver foregår på de indre linjer, hvor personlighed og graden af erfaring spiller meget ind på, hvor styrende forskellige borgmestre vælger at være, siger en kommunalforsker.

Når en borgmester melder sig syg, tager viceborgmesteren over. I hvert fald når det kun gælder for perioder på op til to måneder.

Derfor trådte viceborgmester Morten Riis (EL) ind, da borgmester Jacob Trøst (K) mandag sygemeldte sig frem til midten af oktober.

Mandag signalerede Morten Riis, at han vil fylde sin vikaropgave ud med en respekt for, at han netop blot er vikar som fungerende borgmester.

– Vi har aftalt, at jeg afløser Jacob der, hvor det er nødvendigt. Men jeg ønsker ikke at tiltage mig en plads, der ikke er min. Det er et spørgsmål om at finde en balance, sagde han til Tidende.

– Jeg vil gøre mit til, at opgaverne bliver løst, indtil han er tilbage igen, sagde Morten Riis til TV2/ Bornholm.

Men hvad er "nødvendigt"? Og hvad er "opgaverne" for en borgmester?

Det er der et stykke af vejen nogle sikre, faste svar på. Men borgmestre kommer også i situationer, hvor meget kommer an på, hvordan den enkelte borgmester selv betragter og fortolker sin opgave, siger kommunalforsker Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

– Meget handler om at vælge at tage noget ledelse på sig, og fordi borgmestrene er forskellige, tager de også mere eller mindre ledelse på sig, siger han.

Opgaven spænder vidt

Ifølge Ulrik Kjær foreskriver traditionen, at midlertidige borgmestre ikke gør noget drastisk anderledes end den valgte, men fraværende borgmester.

– Det er selvfølgelig en lidt speciel situation, at borgmesteren er konservativ, og at viceborgmesteren er fra Enhedslisten. Men når man bare er vikar, passer man biksen på en lidt mere stille og rolig måde. I de fleste tilfælde vil man være sig sin vikarrolle bevidst, siger han.

Samtidig fortæller kommunalforskeren, at en borgmesters opgaver spænder ret vidt, og at meget foregår på de indre linjer.

– Borgmesteren har også udenrigsminister-tjansen. Det vil typisk være borgmesteren, der forhandler med folk udenfor øen, for eksempel i ministerierne, siger Ulrik Kjær.

– Mange borgmestre har også opgaver med at koordinere med interessenter, bredt over hele paletten. Mange steder, hvor man tænker "Hvem varetager egentlig Bornholms interesser her? Det gør borgmesteren nok".

– Hvis en virksomhed gerne vil etablere sig på Bornholm, tager den typisk en snak med kommunen, og hvem er så kommunen? Det vil mange virksomheder sige, at borgmesteren er, siger Ulrik Kjær.

En borgmester leder møderne i både kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Begge steder deltager borgmesteren også i at forberede dagsordenerne. At gøre det handler også om at træffe valg.

– Det er ikke alle vigtige beslutninger, der bliver truffet på formelle møder. De møder skal også forberedes, og det vil borgmesteren typisk være med til. Reelt vil mange borgmestre være langt inde i maskinrummet. Og for eksempel være med til at afgøre, hvornår sager skal løftes til det politiske niveau, siger Ulrik Kjær.

Ledende eller passiv?

De usete dele af hvad Ulrik Kjær kalder "et meget sammensat job" afhænger ifølge kommunalforskeren meget af den enkelte borgmesters personlighed – og af hvor erfaren borgmesteren er.

– Der er forskel på, hvor høj en grad af styring de enkelte borgmestre vælger at have. Det er den samme styrelseslov, der gælder i alle kommunerne, men går man rundt på landets borgmesterkontorer, ser man alligevel nogle forskelle, siger han.

– De forskelle har meget at gøre med personer og personlighed: Hvor ledende og styrende borgmesteren er, hvor erfaren borgmesteren er, og hvor erfaren borgmesterens direktion er.

– Nogle borgmestre er langt nede i detaljen og er lige på grænsen af at sagsbehandle omkring for eksempel ventelisten i en bestemt børnehave. Andre borgmestre ser mere rollen som en, hvor de svæver over vandene og vælger at overlade meget til administrationen, siger Ulrik Kjær.

Borgmesterens personlighed, erfaring og syn på ledelse spiller også ind, hvis der pludselig opstår en møgsag. Når det sker, kan borgmesterens valg af reaktion få meget at sige.

– Der er også de her møgsager, hvor en kommune ender i en dårlig situation. Her kan borgmesteren gøre en stor forskel på, hvordan sagen falder ud, siger Ulrik Kjær.

– En god borgmester kan nogle gange forhindre, at en dårlig sag bliver til en møgsag. For eksempel ved at håndtere den hurtigt og lægge sig fladt ned. Nogle borgmestre får de her møgsager løst, men nogle gør det ikke, og så kan det påvirke stemningen i kommunen i lang tid.

– Hvis en borgmesters næse siger ham, at det da er påfaldende, at vi har så meget sygefravær, eller at vi har alle de her myndighedssager, så vælger nogle borgmestre at tage et møde med deres socialchef. Det betyder måske, at man kan undgå en møgsag, siger Ulrik Kjær.

– Det er sådan noget, som det er godt, hvis en borgmester kan. Men det står ikke i jobbeskrivelsen. De gode borgmestre kan det bare, siger han.

Der er forskel på, hvor høj en grad af styring de enkelte borgmestre vælger at have. De forskelle har meget at gøre med personer og personlighed: Hvor ledende og styrende borgmesteren er, hvor erfaren borgmesteren er, og hvor erfaren borgmesterens direktion er.