Helt usædvanligt: To sager viklede sig sammen til en

Det handlede om at handle grønt og klimavenligt. Men det kom også til at handle om, hvem der bestemmer, da kommunalbestyrelsen torsdag aften lod to grønne sager vikle sig godt og grundigt ind i hinanden.

Hvad vil det sige at være grøn og klimavenlig? Hvornår er man mest klimavenlig og grøn? Og hvad skal pengene bruges på, når man nu gerne vil være det?

De spørgsmål blev de centrale, da to sager helt usædvanligt viklede sig sammen og blev til én sag torsdag aften i kommunalbestyrelsen.

Først var det sagen om at sætte fire medarbejdere i kommunen af til arbejdet med den kommende energiø. Og så var det sagen om at prøve at sætte Bornholms CO2-udslip ned – ved at sætte to medarbejdere af til det fortsatte arbejde med kommunens klimaplan.

I alt seks medarbejdere. Men dels har kommunen ikke mange penge, og dels har to næsten lige store dele af kommunalbestyrelsen to forskellige svar på de her spørgsmål.

At Bornholm får mest muligt ud af energiøen er vigtigst, mener Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne.

Men nej: At sætte handling bag planen om at sætte Bornholms CO2-udslip ned er vigtigere, svarer Enhedslisten, Venstre og løsgængeren Jonna Nielsen.

Torsdag aften så begge grupper på hver sine tidspunkter ud til at trække det længste strå. Det gik sådan her til:

Vi fjerner nogle penge

Før kommunalbestyrelsen trådte sammen, havde økonomiudvalget mødtes ekstraordinært.

Efter Jonna Nielsen farvel til Socialdemokratiet er Socialdemokratiet ikke længere repræsenteret i økonomiudvalget, for den plads har Jonna Nielsen beholdt.

Jonna Nielsen viste sig torsdag aften at være på linje med Enhedslisten og Venstre i spørgsmålet om, hvordan kommunen skal forholde sig til energiøen: Afventende, uden at tage store skridt her og nu.

Sammen med Enhedslisten og Venstre udgjorde Jonna Nielsen derfor et flertal i økonomiudvalget for ikke at sætte fire af kommunens medarbejdere af til energiøen. Men kun én ekstra medarbejder. Finansieret af kommunekassen resten af året.

Hvad angår næste år og fremad havde EL, V og Jonna Nielsen flertal i økonomiudvalget for at sende sagen ind i det store kompleks om næste års pressede kommunebudget.

Men selvom EL, V og Jonna Nielsen udgør et flertal i økonomiudvalget, gør de det ikke i selve kommunalbestyrelsen. Her kan de kun tælle til 10 af de i alt 23 mandater.

Ud over at Socialdemokratiet ikke sidder i økonomiudvalget, gør Bornholmerlisten og Kristendemokraterne det heller ikke. Derfor blev tingene vendt på hovedet stort set med det samme, efter at den samlede kommunalbestyrelse var begyndt at behandle sagen om at sætte flere medarbejdere af til energiøen.

Vi flytter nogle penge

Det sørgede Linda Kofoed Persson (DF) for. Med et forslag, der i praksis viklede sagen om energiø-sekretariatet ind i sagen om kommunens klimaplan. For hendes forslag gik ud på at flytte penge fra klimaplanen og i stedet bruge dem på medarbejdere til energiøen.

– Med energiøen står vi over for en af vores fornemste opgaver, og det er at sikre, at Bornholm, bornholmerne, øen og erhvervslivet får indflydelse og del i kagen. Vi står over for en stor opgave, som der skal bruges nogle medarbejdere til. Men vi står også over for et skarpt budget. Og så står man med de her to vægtskåle og skal finde ud af, hvad der vejer mest, sagde hun.

– Derfor kommer jeg nu lidt sent med et andet forslag, som skal lyde på, at i sagen om klimaplanen, som vi behandler senere, har vi nogle midler til overs fra da vi lavede energipolitikken. Der er 963.000 kroner til overs, som man nu foreslår at bruge til klimaplanen.

– Jeg foreslår, at vi vælger at bruge dem her i stedet for, så de overførte midler fra energipolitikken afsætter vi her og nu til energiø-sekretariatet. Og så bruger vi, hvis det er nødvendigt, 637.000 kroner fra kommunekassen til energiø-sekretariatet i stedet for at bruge 1,5 millioner, sagde Linda Kofoed Persson.

– Jeg mener faktisk, at vores energiø er en mere presserende opgave end klimaplanen, og derfor mener jeg, at vi skal bruge de penge her – og så sende hele finansieringen af klimaplanen ind i budgetforhandlingerne, som vi skal have lidt senere på året.

Enhedslisten var tydeligt overrasket. Det var flere andre også: Var det hele nu ved at blive vendt på hovedet?

Hvad vil Socialdemokratiet?

Første parti på podiet derefter: Bornholmerlisten. Med støtte til Linda Kofoed Persson.

– Vi er godt klar over, at vi skal ud og spare rigtig mange penge. Men vi vil også gerne være med til at gøre kagen større. Og det kan det her måske netop være med til at sikre: At vi på den her måde får tiltrukket noget mere til Bornholm, sagde gruppeformand Kirstine van Sabben (BL).

– I forhold til Dansk Folkepartis forslag til finansiering synes jeg egentlig, at det lyder ret fornuftigt. Vi har nogle kan-opgaver, og vi har nogle skal-opgaver, og klimaplanen kan vi sagtens skubbe, uden at der sker noget ved det, sagde hun dernæst.

Straks derefter: Socialdemokratiet. Hvis tre mandater det er meget, meget svært for alle de seks andre partier at være foruden, hvis de vil have noget igennem. For en offensiv bornholmsk indsats omkring energiøen – men også partner med Enhedslisten om dette års kommunebudget.

Så hvilken vej ville Socialdemokratiet nu gå?

– Energiøen er en historisk stor milliardinvestering, der sker på Bornholm. Det er sindssygt vigtigt, at vi som Bornholm, som bornholmere og som kommunalbestyrelse er med i det, der sker, og ikke bare er passive modtagere af noget, som nogle andre kommer og planter hos os, sagde gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S).

– Vi får etableret det landanlæg, men det vigtige er, at vi ikke kun bliver en grøn stikkontakt, men også udnytter de maksimale muligheder der er for udvikling på Bornholm. Det giver et løft til Bornholm, som bliver mærkbart omkring økonomi, job, uddannelse, boliger.

– Vi har været rundt i en række kommuner: I Esbjerg, i Skive, i tirsdags var vi i Aabenraa. Vi har været i Fredericia og set store solcelleanlæg og power-to-x anlæg og alt muligt andet. Og hvad er konklusionen derfra? Det er, at man undervurderer de opgaver, der følger af, at sådan noget skal ske.

– Skal vi udvikle noget, så skal vi i virkeligheden erobre lokomotivet i forhold til den forandrings-togrejse, som vi er på. Og det kræver altså et mandskab, der kan løfte den her opgave. Derfor er vi tilhænger af den indstilling, der ligger fra kommunaldirektøren, sagde Claus Larsen-Jensen. Og fortsatte:

– ....og hvis det er nødvendigt for at sikre pengene til det, accepterer vi det forslag, som Linda Kofoed Persson er kommet med. Vi må så skubbe den opgave med klimaplanen til budgetforhandlingerne.

– Linda, jeg er også helt med på at skubbe pengene fra klimaplanen herover. For når jeg vejer de to ting op over for hinanden, så er energiøen vigtigst lige nu og her, sagde dernæst Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).

Alt vendt på hovedet

Bum. Nu pludselig flertal for "den fulde pakke", som Kirstine van Sabben kaldte den: Fire medarbejdere i et sekretariat helliget energiøen. Og bum bum: Ikke længere penge nok til at arbejde videre med klimaplanen som planlagt.

Enhedslisten var rystet. Gruppeformand Morten Riis (EL) talte først i flere minutter uden at komme ind på, at alting lige var blevet vendt på hovedet. Han talte derimod om den oprindelige plan om at lade kommunekassen betale for energiø-sekretariatet. Selvom kassetrækket lige var blevet mere end halveret ved at tilføre arbejdet med energiøen de 963.000 ubrugte kroner, som der kort forinden havde stået "klimaplan" på.

– Vi er ikke begejstrede for, at vi skal tage penge ud af kassen for at finansiere opstarten af nogle stillinger på den her måde. Det her med at give tillægsbevillingen ud af kassen er noget, som man skal være lidt varsom med, sagde Morten Riis.

Energiøen vil forværre Bornholms klimaregnskab, sagde han også. For eksempel vil det kræve rigtig megen transport til og fra, når komponenter til landanlægget og måske også mere end det skal fragtes til Bornholm.

– I forhold til Dansk Folkepartis finansieringsforslag er det jo faktisk sådan, at etableringen af energiøen kommer til at øge vores CO2-udslip. I og med at vindmøllerne ikke kommer til at stå på Bornholm, kommer vi klimaregnskabsmæssigt ikke til at have nogen fordel af det. Det kommer ikke til at figurere under vores klimaregnskab, sagde Morten Riis.

– Derimod vil alt hvad det kræver at etablere energiøen belaste vores klimaregnskab. Så at finansiere med pengene til klimaplanen forværrer sådan set bare vores aktuelle klimaregnskab.

Men da var løbet kørt. Kort efter stemte et flertal på 13 (Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne) energiø-sekretariatet igennem. Og klimaplanen ind i den dybe uvished, der omgærder næste års kommunebudget.

Bornholm er ikke grøn

En halv time passerede, før sagen om klimaplanen kom op. Eller hvad der nu var tilbage af den sag. Pengene til at virkeliggøre planen for var jo lige forsvundet. Men Enhedslisten gik til modangreb, nu med Helle Munk Ravnborg, til daglig for enden af bordet i udvalget for natur, miljø og plan.

– Kommunalbestyrelsen har lige for en time siden besluttet, at vi ikke vil være en af de kommuner, der sætter handling bag ord. Vi laver en klimaplan, fint, men vi gider sådan set ikke at føre den ud i livet. Så så meget for den grønne ø, hvis man følger den indstilling, der kommer fra René Danielsson – og så hult vil det klinge, når vi prøver at markedsføre os som en grøn ø, sagde hun.

– Det er klart, at energiøen kan man sige rigtig meget godt om. Men én ting man ikke kan sige er, at den hjælper til at sænke Bornholms CO2-aftryk. Tværtimod kommer energiøen til at øge vores CO2-aftryk i en god del år frem i tiden. Og det er i de år, at vi har brug for, at vi gør alt hvad vi kan for at reducere vores klimapåvirkning. Ellers kommer det til at gå rigtig galt, ikke bare for vores børnebørn, men også for os lige nu og her, for vores erhverv, for vores landbrug på den her ø.

– Så jeg er rigtig trist over den manglende vilje til at sætte handling bag ord. Den manglende vilje ved at lave en plan og så bare droppe at gennemføre den, sagde Helle Munk Ravnborg.

– Det synes jeg er ynkeligt. Jeg synes, at det er spild af borgernes penge, og jeg synes, at det er meget beskæmmende. Og jeg vil anholde hver eneste gang der er en politiker her, der prøver at påstå, at vi er en grøn ø, for det kan vi sørme ikke med nogen ret hævde, at vi er længere.

Svar på tiltale

Det var der des uagtet nogle, der gerne ville påstå. Med det samme.

– Jeg synes måske nok, at du er meget kras, Helle, når du siger "vi gider ikke" og "manglende vilje". Helle, det er ikke det, som det handler om. Det handler om, at når vi skal veje to vægtskåle med energiøen og klimaplanen, så var jeg nødt til at vægte energiøen lidt højere. Og så vente en lille smule med klimaplanen, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard.

– Jeg synes ikke, at det er helt fair, Helle. At udlægge konklusionen på den måde, som du gør. Det her handler om prioritering, sagde Claus Larsen-Jensen.

– Vi vælger en finansieringsmodel, hvor vi kan sikre, at sekretariatet til energiøen kommer igenne,. Og så siger vi samtidig, at vi ikke udskyder klimaplanen ret mange måneder, men tager den diskussion ved budgetforhandlingerne, sagde han også.

– Vi negligerer og tilsidesætter ikke alt det, der skal laves i forhold til klimaplanen, og katastroferne som du oplister tror jeg ikke kommer indenfor det næste halve år. Der skal være en smule realisme i det her.

– Vi vil stadig gerne være grønne og tage en masse initiativer. Det sker bare en lille smule senere. De få måneder fra eller til vil ikke være dem, der vælter vores omdømme i den store vide verden. Men det havde væltet vores energiø, hvis vi ikke får nogen indflydelse på, hvad der sker der. Derfor synes jeg, at pengene er prioriteret rigtigt, sagde Linda Kofoed Persson.

Plaster på såret

Enhedslisten bad nu om en pause. Den tid brugte EL på at prøve at redde kommunens klimaplan og det videre arbejde med den. Pengene var lige forsvundet, så til en start måtte de findes igen.

– På debatten kunne vi forstå, at ambitionerne i kommunalbestyrelsen er uformindskede på det grønne område. Derfor vil vi selvfølgelig gerne give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere den uformindskede ambition ved, at vi tager pengene til punkt B i klimaplanen ved et kassetræk, sagde Morten Riis.

– Jeg bliver bare lidt forvirret, svarede René Danielsson (DF) og fortsatte:

– ....i forhold til hele den her svada med ansvarlighed og hvorfor det var en dårlig idé at trække pengene op af kassen.

Men, men: Ligesom Socialdemokratiet netop havde afgjort at flytte penge fra klimaplanen til energiø-sekretariatet, havde S også de afgørende stemmer til at give Enhedslisten et plaster på såret.

Og sådan et fik Enhedslisten: Da S foreslog at finansiere klimaplanen året ud med 283.000 kroner fra kommunens kasse og de følgende år ind i uvisheden om det næste budget, stemte også Enhedslisten for det. For Enhedslisten kunne ikke få det bedre.

Sådan gik det til, da alle fik noget. Og Socialdemokratiet klart fik markeret, hvem der deler ud, og hvem der også kan trække tæppet væk under andre og inddrage penge igen.