Indtil kommunalvalget i 2025 sidder Kirstine van Sabben som løsgænger i kommunalbestyrelsen, hvor hun ifølge sin egen pressemeddelelse vil fortsætte sit virke i råd, udvalg og nævn som hidtil med afsæt i Bornholmerlistens valgprogram. Hvad tiden herefter vil bringe i forhold til politisk arbejde, var det onsdag ikke muligt at få svar på.
– For at være helt ærlig har jeg ikke ret mange overvejelser. Jeg skal i første omgang finde ud af, om jeg har lyst til at lave politik om to år. Der er heldigvis rigtig lang tid til, siger Kirstine van Sabben.
– Som jeg har det lige nu, må jeg konstatere, det... nu skal jeg passe på, hvilke ord jeg bruger... faktisk ikke er en særlig behagelig samling, der er nu. Der er ikke noget samarbejde i kommunalbestyrelsen - nærmest overhovedet ikke - der er krig internt mellem de forskellige blokke og partier, og der er en masse personfnidder. Det flytter fokus fra de egentlige opgaver.
Og det bidrager du ikke selv til?