Hård konkurrence om afgørende særtilskud

Bornholms Regionskommune er i forhold til befolkningstallet en af de kommuner, som har søgt om flest penge fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

I sidste meddelte Jacob Trøst på Facebook, at Indenrigs- og Boligministeriet fra Bornholm modtager en ansøgning om tilskud på 175 millioner kroner fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

I alt har 50 kommuner ifølge mediet NB-Økonomi søgt om at få del i puljen, der i år er forhøjet til cirka 620 millioner kroner. NB-Økonomi skriver, at 157 millioner kroner på forhånd er afsat til Lolland og Langeland, to af landets mest pressede kommuner, som har indgået udviklingsaftaler med ministeriet.

Tilbage er dermed 463 millioner kroner. De 50 kommuner har indsendt ansøgninger for et beløb, der er mere end fire gange højere end den tilbageværende beløb.

Bornholms Regionskommune er ifølge NB-Økonomis oversigt blandt de kommuner, der har søgt om flest penge i forhold til indbyggertallet, kun overgået af Læsø, Morsø og Langeland.

Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er højere end de foregående år, hvor 35 millioner kroner tilfaldt Bornholm. De 250 millioner kroner, der blev tilføjet i økonomiaftalen for 2023, er øremærket til "at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner".

Stor usikkerhed

Puljen bliver først fordelt i slutningen af august – kort inden budgetforhandlingerne. Og der er derfor indtil da stor usikkerhed om, hvor voldsom spareøvelserne i landets kommuner.

"Vi krydser fingre for, at vi får en væsentlig del af puljen, så vi kan blive kompenseret for den manglende udligning, og vi dermed bliver givet en chance for at få budget '23 til at hænge sammen, når vi sætter os til forhandlingsbordet 1. september (samme dag, vi får svar på ansøgningen)", skrev Jacob Trøst.

Den bornholmske ansøgning skal ses i lyset af, at kommunens top inden sommerferien fik et økonomisk chok, da konsekvenserne af regeringens økonomiaftale med kommunerne og effekterne af udligningssystemet blev kendt. Med et slag blev bundlinjen forringet med cirka 70 millioner kroner sammenlignet med forventningerne i foråret, hvor det første sparekatalog blev udarbejdet.