Fyrtårne i forfald: Måske har vi sovet i timen

Store kulturinstitutioner lejede kommunens bygninger gratis mod selv at stå for den ydre vedligeholdelse. Men den usædvanlige ordning fik ikke kommunen til at følge systematisk op på, om bygningerne rent faktisk blev vedligeholdt.

Det foregik på meget gunstige vilkår, da nogle af Bornholms største institutioner lejede sig ind i en bygning, som kommunen ejer: Bornholms Kunstmuseum, NaturBornholm, Melstedgård, Musikhuzet – og Destination Bornholm.

Huslejen blev fastsat til 0 kroner. Til gengæld skulle institutionerne stå for at holde kommunens bygning ved lige, også udvendigt.

– Fra tidernes morgen er der indgået nogle lejeaftaler, hvor nogle lejede sig ind i bygningen for 0 kroner, men så selv skulle stå for den ydre vedligeholdelse, bekræfter Bjarne Freund-Poulsen, kommunens chef for Ejendomme og Drift.

Resultatet blev udbredt forfald på fem bygninger, der tilsammen er forsikret for godt 224 millioner kroner. Blandt andet fordi kommunen aldrig henvendte sig systematisk til sine fem lejere på helt særlige vilkår.

– Vi har måske heller ikke selv har nok fokus på det. Ejendomsservice har fandtes i 10 år, og bare det at få styr på skolerne og kommunens andre store bygninger har taget meget fokus, siger Bjarne Freund-Poulsen.

– Vi har tækket taget på Melstedgård og også lagt nyt tag på kunstmuseet i 2017-18. Men det har været fra sag til sag, hvor vi har fundet en løsning, når en af institutionerne pludselig stod med en opgave, der var for stor.

Har der ikke været nogen systematisk dialog, hvor kommunen som ejer af de her bygninger løbende tog den udvendige vedligeholdelse op med de fem institutioner?

– Nej, det har der ikke været. Det har ikke været så systematisk, men det er så noget af det, som vi lægger op til nu. Kontakten har mest været der, når der var et helt konkret behov. At der er et større problem er mere noget, som vi først er blevet opmærksomme på i de seneste 4-5 år.

Hvorfor tager I så først sagen op nu?

– Fordi der også har været 100 andre ting. Vi har for eksempel også haft vores ejendomsstrategi, og der har også været andre ting, som vi syntes var vigtigere, siger Bjarne Freund-Poulsen.

– Men det er jo ikke sådan, at der ikke har været nogen dialog. Der har bare også været nogle ting, der er blevet udskudt.

Ifølge Bjarne Freund-Poulsen findes der derfor ikke nogen korrespondance, hvor kommunen efter en fast plan henvender sig til de fem institutioner.

– Nej, det gør der ikke. Og jeg har set det meste af det, der ligger om den her sag, siger han.

Tre bygninger var nye

Med både Bornholms Kunstmuseum, NaturBornholm og Destination Bornholm endte det med at give bagslag, at de tre institutioner flyttede ind i helt nyt byggeri.

– Flere af institutionerne overtog bygninger, der den gang var helt nye. Så i de første år var der ingen akutte opgaver med den ydre vedligeholdelse, siger Bjarne Freund-Poulsen.

– Det har så bare ført til, at opgaven med at holde bygninger og tekniske installationer ved lige ikke er blevet lagt ind i institutionernes budgetter.

– Det er ikke en kritik af nogen. Det er bare også nogle bygninger, der har en ret stor værdi for kommunen. Så vi har selvfølgelig fokus på, at de er i god stand og ikke står og mister værdi, siger Bjarne Freund-Poulsen.

Løsningen bliver sandsynligvis, at kommunen overtager opgaven med at holde de fem bygninger udvendigt ved lige. Og at de fem institutioner så bliver modregnet helt eller delvist over kommunens årlige tilskud til driften.

– Det er et kæmpe dilemma. Eller faktisk flere dilemmaer, siger Bjarne Freund-Poulsen.

– Hvis kommunen overtager opgaven, og man modregner det i tilskuddet, vil de enkelte institutioner opleve, at de mister penge, der hidtil er gået til den daglige drift. For når de ikke har haft fokus på vedligeholdelse indtil nu, er det sådan de vil opleve det. Det skal vi selvfølgelig diskutere.

– I Musikhuzets tilfælde kan man ikke bare skære i kommunens tilskud, uden at de oven i mister det samme beløb i tilskud fra staten. Fordi Musikhuzet har status som regionalt spillested, er statens tilskud bundet op på kommunens. Det er et dilemma i sig selv, siger Bjarne Freund-Poulsen.

Én løsning pr. sted?

Problemet med de fem misligeholdte fyrtårne kan ende med fem forskellige løsninger.

– Alle de mulige løsninger vil jeg helst slet ikke komme ind på. For det vil aldrig kunne være én og samme løsning for dem alle. Hvordan det så skal ske, vil være en sag for vores politikere. De vil nok skulle tage stilling til én separat sag for hver institution, siger Bjarne Freund-Poulsen.

Kommunens ejendomschef ønsker ikke at gå nærmere ind i den præcise tilstand for hver af de fem bygninger. Hverken hvad angår klimaskærmen eller de tekniske installationer inde i bygningerne.

– Det bliver en del af den dialog og den gennemgang af hver enkelt bygning, der er på vej nu, siger han.

Hvordan kan man skrue en ordning sammen, der sikrer, at problemerne bliver løst, uden at det opsluger hele kommunens tilskud til de her institutioner?

– Det kan jeg slet ikke udtale mig om nu. Men det kan godt være, at løsningerne bliver forskellige.

Kan det undgås, at situationen omkring de fem bygninger ender med at koste kommunen penge?

– Det kan jeg ikke afvise. Men der er vi slet ikke kommet til endnu, siger Bjarne Freund-Poulsen.

Aftaler fra en anden tid

Bjarne Freund-Poulsen mener ikke, at man kan bedømme de specielle og op til 35 år gamle lejeaftaler med nutidens briller.

Hele ordningen var usædvanlig, da kommunen indgik de her lejeaftaler, der indebar, at den enkelte institution fik ansvaret for den udvendige vedligeholdelse af bygningen. Var det en fejl at indgå sådan nogle aftaler?

– Det ved jeg ikke, men den gang har det sikkert været rigtigt. Nogle af de her ordninger er jo 20-30 år gamle, og dengang var det måske meget naturligt, siger Bjarne Freund-Poulsen.

– Dengang gjorde man også det samme med børnehaverne, før kommunen så tog ansvaret hjem for omkring 10 år siden. Og nu siger vi så bare, at vi som ejer af de her bygninger gerne vil have lidt mere hånd i hanke med, at de bliver holdt ved lige.

Men for 20-30 år siden var det jo også helt normalt, at det var udlejeren, der stod for den udvendige vedligeholdelse?

– Ja. Men du skal huske, at de også fik en lejekontrakt til 0 kroner og så selv skulle stå for vedligeholdelsen. Og dengang var bygningerne helt nye.

– Man skal ikke begynde at pege fingre af nogen. Det var en helt anden verden dengang.