Frustreret formand: Smider 20 millioner på gulvet

Skolebestyrelsesformand Kenneth Larsen er træt af politikere, der tager beslutninger som vinden blæser. Han ærgrer sig over, at man skal kæmpe for et velfungerende tilbud, der allerede er investeret mange millioner i.

Der er fuld gang i hjulene på de mange rulleborde, som transporterer fiskefrikadeller, gnavegrønt og hjemmerørt remoulade ud på de mange langborde i det der tidligere var gymnastiksalen på Paradisbakkeskolen.

Her er halvdelen af den ene ottendeklasse blevet sat i sving i køkkenet med at skære gulerødder, dække op og gøre klar til frokost til skolens elever. Tjansen har de hele ugen en gang om året, og det er en uge, der bliver set frem til.

– Det er fedt, for så får man lige skiftet bøgerne og det der med at sidde stille ud med noget mere aktivt, fortæller en af drengene som holder pause, mens de yngste klasser spiser frokost.

I spisesalen sidder klasserne opdelt, og her har omkring 200 børn vasket fingre og sat sig klar til frokost - nogen har madpakker med, mens andre kan glæde sig til at sætte tænderne i dagens ret.

En lærer er i færd med at øse maden op i portioner på tallerknerne, som med en elevs hjælp fordeles på bordet.

– Jeg øser altid op, så alle får alle de forskellige ting på tallerknen. Så kan man smage på det hele, og det giver madmod, fortæller hun.

Og netop madmod er faktisk et af målene med Madskolen, som siden etableringen for få år siden er blevet en stor succes på Paradisbakkeskolen.

Tirsdag blev tilskuddet til Madskolen imidlertid sparet væk, og det kan betyde at tilbuddet lukker i 2025.

Der er fiskefrikadeller på menuen, da Tidende kigger forbi onsdag. Foto: Sarah Thun Kristensen

Pølsehorn og energidrik

Med det store professionelle industrikøkken som bagtæppe fortæller skolebestyrelsesformand, Kenneth Larsen, at han tror, budgettet havde set ganske anderledes ud, hvis også børn havde stemmeret. Så ville der være flere penge til børn og færre til eksempelvis bybusser.

– Vi har ingen guldmine i Danmark og ingen råstoffer. Det eneste vi har, det er vores børn, så hvis vi sparer på dem, så er der ingen fremtid.

– Hvis vi ikke får uddannet dem, så vi får nogle velfungerende børn, så har vi ingen sygeplejersker, ingen sosu-hjælpere. Vi har ingenting. Og vi kan jo se, at jo mere de sparer, jo flere penge bruger vi på anbringelse, så der kommer en regning senere, som er langt dyrere.

Han oplever, at madskolen har været en ubetinget succes i de få år, den har været en del af Paradisbakkeskolen. I modsætning til de syv-otte andre madordninger, som han har været med til at stemme igennem og implementere i sine 19 år i skolebestyrelsen, så er Madskolen nemlig slået bredt igennem.

– Det her er sundt, det er varieret, det er nærende og det giver madmodighed. VI har endelig fundet noget, der virker.

Han fortæller, at målsætningen var, at 45 procent af børnene skulle tilslutte sig Madskolen, men i dag er 80 procent af børnene med i Madskolen. Det skyldes især, at maden næsten ikke koster noget.

– Hvis vi lukker det her tilbud, så er vi nødt til at lade de børn som måske har fået en 20'er med i stedet for en god madpakke gå ned og købe pølsehorn og energidrik på tanken. Så går det sådan en anden vej igen - og så taber vi.

Hvor der tidligere var en svømmehal er der nu anlagt en køkkenhave som en del af madskolen. Foto: Sarah Thun Kristensen

Forbedret støjniveau

Udover at børnene får sund og nærende mad, er der også masser af dannelse og lærdom i at hjælpe til i køkkenet. Her bliver børnene en del af en forsyningskæde, som de ikke lærer at kende med en almindelig madordning.

– Det her er virkelig noget, som har gjort så meget for børnene, fortæller Kenneth Larsen.

Han oplever at både måltidskultur, spisefællesskab og støjniveau er blevet markant forbedret siden madskolen gjorde sit indtog på Paradisbakkeskolen.

– Og børnene ser frem til at skulle i Madskole. De lærer så meget af det. Særligt giver det meget til mange udsatte børn - og det er dem, der betaler prisen. For vi har en generation, som ikke kan finde ud af at lave mad. Som tror, at hvis de bare putter butterdej rundt om en marsbar og så op i den gyldne gryde, og så har vi det. Så det er vigtigt, at vi får vendt kulturen. Og det har vi gjort her. Mine egne børn kommer hjem og ved hvordan man laver tingene og er inspirerede af det, de lærer hernede, fortæller han, mens han slår ud med armene mod køkkenet og det hold på fem mand, som er ansat til at holde madskolen kørende.

– Alt det vi troede, vi kunne få af Madskolen, har vi fået gange ti. Vi har fået rigtig meget mere, end vi havde håbet på og troet på. Derfor er det ærgerligt, hvis der er politikere, der tror, at det bare er en madordning, de lukker.

Der er fart på i køkkenet, hvor ottende klasse i dag hjælper til. Foto: Sarah Thun Kristensen

Smider 20 millioner

Kenneth Larsen er nemlig overbevist om, at de politikere der har stemt for madskolens lukning ikke har sat sig ind i, hvad den går ud på. Derfor ønsker han at invitere på besøg og vise alle Madskolens fortræffeligheder frem for politikerne.

Mens service vaskes op i den store opvaskemaskine og eleverne fra ottende kører vogne ind, tørrer borde af og sætter på plads, kommer Kenneth Larsen frem til et af de andre steder, hvor skoen trykker - nemlig oplevelsen af, at det er sværere at råbe kommunalpolitikerne op, hvis man bor langt væk fra Rønne.

– Det er bare lidt ligesom om, at hvis vi har noget ude på øen, så kan vi godt lukke det, men de vil gerne støtte de ting, der foregår i Rønne. Vi har eksempelvis ikke nogen svømmehal mere, og vi måtte afgive vores gymnastikhal, men så fik vi madskolen, og så havde vi en anden profil. Men nu vil de så også tage den. Det lugter bare lidt grimt, mener han.

– Jeg siger ikke, at vi skal lave to kommuner; Rønne og resten af øen. Men det er jo sådan det er. Det kommer jo et eller andet sted fra, mener han.

Han havde nemlig en klar opfattelse af, at det var meningen, at der skulle være madskoler andre steder ude på øen, og det ærgrer ham, at man både har lagt den vision ned og samtidig vil spare den ene madskole væk, der allerede er etableret.

– Jeg synes, at man skal kigge på det store perspektiv og sige, at der er brugt 20 millioner hernede på at få det til at virke. Så vil man spare én million - og så smider man de 20 millioner på gulvet. Signalværdien er jo vanvittig.

Han frygter, at lukningen bliver et skridt mod en forringelse af folkeskolen, som giver et A-hold, som tager på privatskole og et B-hold som bliver og tager, det de kan få.

– Vi har kun én kerneydelse i Danmark, og det er vores unge mennesker. Og hvis I ikke prioriterer dem, jamen så kan I sgu lukke alt, der hedder kunst og kultur. Fordi det fungerer jo ikke, hvis vi ikke kan magte at lære vores børn at opføre sig ordentligt.

Omkring 200 børn spiser frokost sammen ad gangen. Der spises i tre hold, som herefter har tid til at lege udenfor. Foto: Sarah Thun Kristensen

Mad for 56 kroner

Kenneth Larsen tror stadig på madskolens overlevelse. Han afviser dog, at det kan køre videre uden tilskud.

– Uden tilskud kommer en portion mad op at koste 56 kroner, og så er der kun 12 forældre med og det kan ikke betale en løn til en kok.

Derfor er første skridt at invitere samtlige forældre til et krisemøde, hvor de kan finde ud af, om der er en konsensus og en opbakning til at gå til kamp mod sparekniven.

– Jeg forstår godt, at man skal hugge en hæl og klippe en tå, men det er bare ærgerligt, at det skal gå ud over børnene. Jeg kan jo egentlig være ligeglad, for jeg får mad på bordet hver dag, men det er børnenes kamp, som forældrene nu bliver nødt til at tage.

Mange af de familier, der har allerstørst gavn af madskolen har ikke nødvendigvis energi til at tage kampen, og derfor er skolebestyrelsesformanden klar til at trække i arbejdstøjet og repræsentere forældrene.

– Det er klart, at det er ikke alle, der har energien til at klage, og det er derfor man kan give sin stemme til kende, for jeg skal nok kæmpe deres kamp - men jeg skal have et carte blanche til at kunne gøre det, fortæller han.

Han lover imidlertid, at man ikke fra skolebestyrelsens side har tænkt sig at give op uden kamp.

– Det bliver med høtyve, bål og brand.

• Underskrifter skal redde madskole