Om madskolen i Nexø og dens lukning

Madskolen er læring og trivsel mener Lene Falk.

I en kommune, hvor trivslen blandt børn og unge er helt i bund, vælger kommunalbestyrelsen nu at fjerne et af de succesfulde initiativer på Bornholms næststørste folkeskole for at spare penge.

I en kommune, hvor en tredjedel af alle forældrepar har valgt at sende deres barn i privatskolen, fordi man fra politisk side gang på gang forringer vilkårene for folkeskolen og de skolebørn, der går i folkeskolen, vælger kommunalpolitikkerne side.

Statistik

Ifølge Danmarks statistik ligger Bornholm i bunden på flere parametre:

- Vi har en markant lavere gennemsnitsindkomst end det øvrige Danmark

- Vi har langt flere syge borgere end det øvrige Danmark

- Vi har langt flere ledige/ borgere over 18 år, der ikke har et fuldtidsarbejde året rundt

- Vi har flere børn end gennemsnittet, der ikke færdiggør folkeskolen

- Vi har flere børn, som aldrig får sig en uddannelse, end landsgennemsnittet

Skolemad

Alt i alt betyder det, at der er familier på Bornholm, hvor økonomien og ressourcerne er stramme.

Det betyder, at der er familier, hvor der ikke er overskud til hjemmelavede måltider, som indtages omkring spisebordet i hyggelige, trygge rammer. Det betyder, der på Bornholm er familier, hvor der ikke er økonomisk og mentalt overskud til at sende børnene i skole med en sund, nærende og varieret madpakke.

I blandt andet Københavns Folkeskoler har man de sidste +20 år haft madordning på skolerne. Ordningen hedder EAT skolemad. Man har positiv erfaring med, hvordan et godt, nærende måltid mad midt på dagen styrker elevernes læring. Man har erfaring med, at når eleverne sidder sammen og spiser den samme mad i fællesskab, så styrker det den sociale trivsel.

De samme erfaringer har man så i øvrigt også fra arbejdspladser med kantineordninger. Når den fælles frokost er godt lavet og smager godt, så stiger trivslen blandt medarbejderne, effektiviteten stiger og arbejdsmiljøet forbedres.

Skridtet videre

På Paradisbakkeskolen er man gået skridtet videre.

Eleverne er fælles om at så og dyrke råvarerne til deres frokost. Når man serverer mad for hinanden og spiser maden sammen, så dannes en grobund for en anden slags sammenhold. Man drager omsorg for hinanden, når man sørger for, at personer omkring én får lækker, sund mad at spise. Samtidigt lærer børnene i køkkenet nødvendig viden om madlavning og ernæring.

Der er ikke en finger at sætte på Madskolen. Projektet er løbet godt i gang og er afholdt blandt skolens elever og familier.

Samtidigt højner det niveauet af Paradisbakkeskolen, som er en folkeskole, der nu står som et stærkt alternativ til to privatskoler i området, hvor Bornholms Regionskommune har nedlagt stribevis af små folkeskoler.

Ingen argumenter!

Der findes ingen acceptable argumenter for lukningen af Madskolen.

Vores lokalpolitikere har ikke engang interesseret sig nok for initiativet til at undersøge effekten heraf. Paradisbakkeskolen ligger jo langt fra Rønne - så WHO CARES?

I en kommune, hvor man i mange, mange år tørt har kunnet konstatere, at trivslen blandt vores børn og unge er kritisabelt ringe, så vælger man at skrotte de få initiativer, der trods alt søsættes. Og NEJ - vi kan ikke vente med at forbedre trivslen til vores børn er teenagere og kan tage sig et fritidsjob.

Minimumskrav

Vi har på Bornholm stærkt brug for, at vores børn trives i deres skoletid. Vi har brug for, at alle børn har de bedste muligheder for en god start på livet ved at få de bedste betingelser for at få en god, basal uddannelse.

Det burde være et minimumskrav, at vi sikrer os, at vores børns tid i folkeskolen er god. Hvorfor er det blevet til en luksusvare, hvis vores børn blot gennemfører folkeskolen?

I FNs Børnekonvention står blandt andet, at børn har ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening - tænk, vi skal nøjes med et så lavt niveau her på Bornholm.

Det er en ommer!