Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.
Efter anbefaling fra Forsvarskommandoen vil Forsvaret skærpe beredskabet for den danske kampbataljon, som er tilmeldt Natos beredskab, fra 30 til en-fem dage. Bataljonen vil blive samlet i Slagelse, og nødvendige lagre vil blive opbygget.
Forsvaret vil endvidere styrke det nationale afvisningsberedskab ved at placere to F-16-kampfly på Bornholm, hvis det vurderes operativt nødvendigt. Det er tidligere sket, når der har været øget russisk flyaktivitet nær dansk luftrum.