Der skal spares: Risiko for dårligere veje

Der skal spares: Risiko for dårligere veje
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
POLITIK | Tirsdag 31. maj 2022 • 05:30
POLITIK | Tirsdag 31. maj 2022 • 05:30

Fra 2023 kan bornholmske trafikanter opleve en forringelse af tilsynet og vedligeholdelsen af de kommunale veje. Det fremgår af en række forslag i det sparekatalog, kommunens administration har fremlagt.


Allerede fra næste år kan der ske en forringelse af det kommunale vejnet på Bornholm. Det fremgår som en del af det spareforslag, kommunens administration har fremlagt, og som kan blive en realitet, hvis kommunen vælger at følge den. Forringelserne omhandler blandt andet tilsynsfrekvensen, der kan blive nedsat, ligesom asfaltbelægningen, oprensningen af grøfter og rabatafhøvling langs kommunens veje kan blive reduceret.

Og netop punktet om asfaltbelægning vil betyde en reduktion i vedligholdelsen af kommunens asfaltveje, og at færre veje skal renoveres med nyt asfaltslidlag. Det offentlige vejnet på Bornholm er på cirka 1.100 kilometer vej og rummer cirka 5,6 millioner m2 belægninger. En gennemsnitlig asfaltbelægning har en levetid på mellem 13 og 16 år, men på det bornholmske vejnet ligger den gennemsnitlige levetid lidt højere - nemlig på 20 år. Det skyldes, at trafikbelastningen generelt er mindre, med undtagelse af de mest trafikerede veje. Hvis alle veje skulle have nyt slidlag, vil en turnus på vejnettet med nuværende budget tage 49 år. Hvis budgettet reduceres med 400.000 kroner - hvilket er planen ifølge forslaget - vil den periode forlænges med to år, og reparationsudgifterne vil også stige.

Herudover er der også et forslag om at reducere i rabatafhøvling langs kommunens veje. Det kan medføre skader på vejanlægget og i perioder, hvor der kan forekomme meget vand på kørebanerne, kan der være risiko for blandt andet akvaplaning. Vand på kørebanen kan ligeledes være med til at slide ekstra på belægningen, som derfor kan medføre behov for tidligere udskiftning - noget, som også står til at blive reduceret, hvis spareforslagene bliver vedtaget.

Markant reduktion

Tilsynet af kommunens veje foretages med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagne Regulativ om vinterveldigeholdelse og renholdelde af veje, stier og pladser fra 2016. Heri er det fastlagt, at kommunen skal føre tilsyn med vejarealerne, og tilsynet omfatter renholdelse, skilte, vejudstyr, rendestensbrønde og asfaltbelægninger.

Kommunen inddeler sine veje i fire kategorier - A, B, C og D - hvor A er det overordnede vejnet, B og C er primære og sekundære kommunale veje og D er de veje, der har lille betydning for afvikling af trafikken. Som det er lige nu, føres der tilsyn på klasse A veje to gange ugentligt, én gang hver 14. dag på klasse på klasse B og C og to gange årligt på klasse D. Men hvis spareforslaget bliver fulgt, vil det ændre sig til, at der skal føres tilsyn én gang ugentligt på klasse A veje, fire gange årligt på klasse B veje og to gange årligt på C og D veje - altså en markant reduktion.

En generel forringelse

Spareforslagene ligger under natur-, miljø og planudvalget, som i alt skal spare omkring 5,3 millioner næste år og 7,7 millioner året efter. En reduktion af vejtilsynet vil fra 2024 give en årlig besparelse på 400.000 kroner, og det samme gælder for reduktionen af asfaltbelægninger, som allerede kan gælde fra næste år. En reduktion i rabatafhøvling og oprensning af grøfter vil betyde besparelser på henholdsvis 150.000 og 170.000 kroner fra 2023. Den samlede besparelse på omtalte punkter vil altså være på cirka 1,1 millioner kroner årligt.

Ifølge administrationen vil konsekvenserne af forslagene være en generel forringelse af øens vejbaner. Ved en nedsat tilsynsfrekvens vil der være en risiko for, at skader på vejene ikke bliver set i samme omfang, og at der er mulighed for, at skaderne udvikles yderligere, og det kan også medføre en større risiko for ulykker.

 


FAKTA

Natur-, miljø og planudvalget spareramme er 5.379.000 kroner for 2023 og 7.709.000 kroner for 2024.

Administrationen foreslår blandt andet at spare mellem 1,5 og 2,2 millioner på veje, parker og anlæg og mellem 2,1 og 3,1 millioner på ejendomme og service.

De største poster er:

Bortfald i biodiversitetspuljen - 610.000 kroner

Nedjustering af anlægspulje på veje og broer - 500.000 kroner



FÅ ABONNEMENT