Tilsynet af kommunens veje foretages med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagne Regulativ om vinterveldigeholdelse og renholdelde af veje, stier og pladser fra 2016. Heri er det fastlagt, at kommunen skal føre tilsyn med vejarealerne, og tilsynet omfatter renholdelse, skilte, vejudstyr, rendestensbrønde og asfaltbelægninger.
Kommunen inddeler sine veje i fire kategorier - A, B, C og D - hvor A er det overordnede vejnet, B og C er primære og sekundære kommunale veje og D er de veje, der har lille betydning for afvikling af trafikken. Som det er lige nu, føres der tilsyn på klasse A veje to gange ugentligt, én gang hver 14. dag på klasse på klasse B og C og to gange årligt på klasse D. Men hvis spareforslaget bliver fulgt, vil det ændre sig til, at der skal føres tilsyn én gang ugentligt på klasse A veje, fire gange årligt på klasse B veje og to gange årligt på C og D veje - altså en markant reduktion.
En generel forringelse
Spareforslagene ligger under natur-, miljø og planudvalget, som i alt skal spare omkring 5,3 millioner næste år og 7,7 millioner året efter. En reduktion af vejtilsynet vil fra 2024 give en årlig besparelse på 400.000 kroner, og det samme gælder for reduktionen af asfaltbelægninger, som allerede kan gælde fra næste år. En reduktion i rabatafhøvling og oprensning af grøfter vil betyde besparelser på henholdsvis 150.000 og 170.000 kroner fra 2023. Den samlede besparelse på omtalte punkter vil altså være på cirka 1,1 millioner kroner årligt.
Ifølge administrationen vil konsekvenserne af forslagene være en generel forringelse af øens vejbaner. Ved en nedsat tilsynsfrekvens vil der være en risiko for, at skader på vejene ikke bliver set i samme omfang, og at der er mulighed for, at skaderne udvikles yderligere, og det kan også medføre en større risiko for ulykker.