Nogle stillinger bliver måske aldrig besat

Kommunalbestyrelsen fik torsdag en orientering om kommunens likviditet.

Regionskommunens pressede økonomi var endnu en gang et punkt, da politikerne i kommunalbestyrelsen satte sig på deres pladser på Landemærket i Rønne torsdag aften. De skulle ikke træffe nogen beslutninger om, hvad der skal gøres for at styrke kassebeholdningen. Det havde økonomi- og klimaudvalget allerede gjort, blandt andet et kvalificeret ansættelsesstop, hvor det er kommunens direktion, der godkender genbesættelse af ledige stillinger.

Det bliver en hård omgang, forudser kristendemokraten Bjarne Hartung Kirkegaard, som tog ordet.

– Selv om det er direktionen, der skal lave det, er det os i kommunen, os alle sammen, alle ansatte, der skal leve med, at alle stillinger ikke lige bliver besat, selvom man synes, der er nok at tage fat på. Der er selvfølgelig nogle stillinger, som det er nødvendigt at besætte, men der er også nogle, som ikke bliver besat, og som måske aldrig nogensinde bliver besat, fordi vi måske bliver tvunget ud i at kigge på at lægge nogle ting sammen eller lave noget om af det, vi kender, sagde han.

Bjarne Hartung Kirkegaard gjorde desuden opmærksom på, at politikerne har vi fået en mail om, at Bornholm fik lidt for meget betalt af Skat i januar.

– Det vil sige, at godt og vel 21 millioner kroner får vi mindre næste gang. Det gør det jo ikke bedre, sagde han.

Brug for mere

På et møde tidligere i januar besluttede økonomi- og klimaudvalget at indføre et kvalificeret ansættelsesstop samt at om muligt stoppe eller annullere anlægsarbejder, som endnu ikke er sat i gang. Endelig fik kommunaldirektør Sine Sunesen opbakning til, at der i forbindelse med budgetoverførsler fra 2023 til 2024 afviges fra de normale principper, og at man i stedet ser på konkrete behov, herunder om der kan holdes igen med at igangsætte projekter, der er tænkt finansieret af overførte midler.

Gruppeformand Claus Larsen-Jensen bakkede op om økonomi- og klimaudvalgets beslutning, men er ikke sikker på, at den går langt nok.

– Vi tror, at der langsigtet er brug for noget mere, men det vender vi tilbage til, sagde han til kollegerne i kommunalbestyrelsen.

Afblæs Armageddon

René Danielsson (DF) tog også ordet for at være den positive i salen, som han lagde ud med at sige. Han anerkender, at der har været nogle løbende udgifter, som er vokset på en måde, som skulle håndteres, og det har politikerne prøvet at gøre efter bedste evne, mener han. Der er lavet en genopretningsplan på børne- og skoleudvalgets område, og der er lavet et budget for 2024, der sparer 100 millioner kroner på driften.

– Den gennemsnitlige likviditet nu er faktisk højere, end den var under Winni Grosbøll i 2014, og mig bekendt var der ingen, der råbte: "Armageddon. Jorden går under, nu skal I under administration", sagde René Danielsson.

Er man meget bekymret for, at kommunalbestyrelsen ikke kan tage de fornødne forholdsregler på sigt, så skal man ifølge DF'eren lave kommunens økonomiske politik om.

– Vi har en politik om, at der skal være minimum 75 millioner kroner i gennemsnit. Der er nogle, heriblandt jeg selv, som med fuldstændig åbne øjne har budgetteret med et overforbrug i en periode for at holde hånden under nogle ting, nogle indsatser, vi håbede virkede. Skulle vi bare have ladet være med det? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Havde kommunen været bedre tjent med, at vi bare havde kastet alle indsatser ud med badevandet og havde havde haft en likviditet på 385 millioner kroner? Det synes jeg faktisk ikke, sagde René Danielsson til orienteringen om kommunens likviditet.