Endnu en ekstraregning til energiøen

Klimaministeren har leveret et negativt svar om økonomien til en aftalepartner. 25 øre mere, og så smutter vi, lyder det fra et andet parti.

Eltarifferne stiger. Det er ikke godt for økonomien i Energiø Bornholm-projektet. Og nu kan klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), høre ny sabelraslen fra to af de aftalepartier, der er med til at så tvivl om energiøens fremtid. Det ene af partierne har allerede taget i håndtaget og placeret støvlesnuden i døråbningen. Mere om det senere.

Det er Børsen, der bringer historien om de stigende eltariffers konsekvenser. Oplysningerne kommer fra et svar, som Lars Aagaard har sendt til den konservative energiordfører, Dina Raabjerg. Og hun synes ikke om det svar, Lars Agaard har sendt hende.

– Det gør businesscasen i energiøen dårligere i al almindelighed. Og det betyder også, at støttebehovet bliver større, siger hun til Børsen.

Lars Agaard er dog ikke villig til at male noget som helst på væggen i forhold til energiøens fremtid.

– Det er, ligesom alle andre drøftelser om Energiø Bornholm, noget, jeg tager med aftalekredsen, når og hvis det bliver relevant, skriver ministeren til Børsen.

Ikke endelige tal

Lige nu er det usikkert, hvad de samlede økonomiske konsekvenser af de stigende eltariffer kommer til at betyde for økonomien i projektet.

Ministeren skriver i sit svar til Dina Raabjerg, at han antager, man bør budgettere med et tarifgrundlag på 1,15 øre pr. kilowatt modsat det oprindelige estimat på 0,9 øre.

– Det vil alt andet end lige have en negativ påvirkning på det samlede estimerede støttebehov for Energiø Bornholm, som dog fortsat er drevet primært af omkostninger til infrastruktur, står der i svaret til den konservative energiordfører. Han slår samtidig fast, at tallene ikke er endelige og afventer godkendelse fra Forsyningstilsynet. Der er heller ikke angivet et samlet overslag på den totale forventede prisstigning i ministerens svar til den konservative ordfører.

Der har længe været varslet, at økonomien for Energiø Bornholm ikke ser helt så sund ud som ved idéens fødsel. Politikerne afsatte oprindeligt 17,6 milliarder kroner i etableringsomkostninger. Nu ser det ud til, at energiøen kan blive op mod dobbelt så dyr som først antaget.

Det huede ikke Dansk Folkeparti, at regningen så ud til at stige i en sådan grad. Partiformand Morten Messerschmidt tog sit gode jakkesæt og gik ud af forligskredsen. Både Liberal Alliance og Konservative går rundt med overvejelser om at drage samme vej, og især førstnævnte ligger på lur efter at finde et endegyldigt argument for at kunne sige farvel og tak til aftalen. Så selvom de sandsynlige tarifstigninger ikke udgør den potentielt største ekstrabelastning af den totale økonomi i projektet, er der pillet endnu en smule trevler ud af den tråd, energiøen hænger i, når forligspartierne senere på året endegyldigt skal afgøre dens skæbne.

Ikke en bøjet 25 øre

Liberal Alliance siger til Børsen, at partiet ikke har lyst til at komme med mere finansiering, og at det i så fald ikke bliver med deres mandater, projektet bliver til noget.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår det her rigtigt. Vil de sige, at I forlader aftalen om energiøen, hvis det blot bliver 25 øre dyrere, end hvad der oprindeligt er afsat til at gennemføre projektet Energiø Bornholm?

– Ja, det er korrekt, siger klima- og energiordfører Steffen Frølund, til Tidende.

De Konservative er knap så bombastiske i deres udmelding.

Er der noget loft for, hvor meget udgifterne må stige, før I vil forlade aftalen?

– Nej. Vi kan ikke udmelde noget loft. Vi kan sige det samme som før, at vi ikke kan være med, hvis det er væsentligt dyrere, siger energiordfører Dina Raabjerg til Tidende.

Hvad kan "væsentligt dyrere" betyde. Er det millioner, étcifrede milliardbeløb, tocifrede milliardbeløb, eller kan du overhovedet ikke komme det lidt nærmere?

– Nej. Det kan vi ikke komme nærmere. Skal vi afvige fra de 17,6 milliarder kroner, kræver det en drøftelse i vores gruppe. Og den tager vi ikke uden konkrete tal på bordet, siger hun.

Det vil være brud på aftalen

Energiø Bornholm er en aftale indgået i 2020 på tværs Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Sidenhen opstod partiet Moderaterne. Da de blev valgt ind i 2022 og kom i regering, tilsluttede de sig også energiøaftalen. Trods diverse partihopperi er der fortsat 147 mandater bag aftalen; selv efter Dansk Folkeparti tidligere på året sagde farvel og tak. Så hvis Liberal Alliances 15 mandater forlader aftalen, og de 10 konservative drager samme vej, kan der tælles til 122 endnu, hvilket er noget mere end de 90 mandater, der kræves for at have et flertal. Men det synes Liberal Alliance ikke vil være god stil.

– Hvis vi forlader aftalen om Energiø Bornholm, er der to muligheder. Enten fortsætter Lars Aagaard alligevel, og så bryder han aftalen, eller også kan de stoppe projektet og holde aftalen, siger Steffen Frølund. Der er dog ikke noget, som tvinger de resterende partier til at abonnere på den holdning.