EL overvejer højere skat og mindre støtte til erhvervsliv

Enhedslisten ønsker svar på, hvor mange penge det vil give kommunen at hæve skatten med op til 0,3 procentpoint. Andre af partiets spørgsmål frem mod næste års budget viser, at EL har kig på at spare på både erhvervsstøtte, Tilflytterservice og kommunens arbejde med energiøen.

Højere skat og mindre udvikling. Enhedslisten har begge dele i tankerne knapt en måned før kommunalbestyrelsen den 2. og 3. september skal komme frem til næste års budget.

Det viser de spørgsmål, som partiet har bedt kommunens administration om at svare på, før budgetarbejdet starter.

Svarene vil blandt andet vise, hvor mange penge kommunen vil få ind på at hæve skatten med henholdsvis 0.1, 0.2 og 0.3 procentpoint. Ligesom EL har bedt om "et samlet overblik over de bornholmske erhvervsfremmende indsatser". Både de rent bornholmske, indsatserne fra Erhvervshus Hovedstaden og indsatser som Baltic Energy Island, hvor kommunen deltager sammen med andre.

– Det er lidt svært at danne sig et overblik over, hvad der egentlig er af indsatser og overlap mellem indsatserne. Jeg ved snart ikke, hvad alle de aktører egentlig hedder, siger gruppeforperson Morten Riis (EL).

Enhedslisten ønsker også "dokumentation for, hvilken effekt Tilflytterservice har haft specifikt i forhold til tilflytning". Samtidig handler fem specifikke spørgsmål om kommunens energiø-sekretariat.

Har I kig på at afskaffe Tilflytterservice?

– Det er et spørgsmål, der har været oppe at vende nogle gange. Til syvende og sidst handler det om, hvordan vi bruger pengene bedst. Når økonomien er så stram, som den er, er der mange ting, der bliver overvejet. Så vi synes, at det er en overvejelse værd, siger Morten Riis.

Tilflytterservice udsender hvert år en rapport, hvor man gør aktiviteterne op i en lang række tal og for eksempel fortæller, hvor mange mennesker man har talt med, og hvor mange arrangementer man har deltaget i. Hvad mangler I i forhold til det materiale, der allerede findes?

– Vi mangler at se, om der er en sammenhæng mellem de tal og så konkrete tilflyttere, siger Morten Riis.

Højere skat rammer skævt

Ifølge Morten Riis vil Enhedslisten helst undgå at sætte kommuneskatten op. Han fortæller, at partiet spørger til højere skat, fordi sparekravet lige nu lyder på 64 millioner kroner, og fordi Enhedslisten finder kataloget af spareforslag ubehageligt.

Tænker I på at hæve skatten?

– Helst ikke. Men sammenlignet med, hvad der ellers ligger i sparekataloget, vil jeg ikke udelukke tanken, siger han.

At sætte kommuneskatten op vil ramme skævt, fordi bornholmerne med de højeste indkomster vil blive kompenseret – som de eneste. Det er en af Morten Riis' største betænkeligheder ved at sætte skatten op.

– Jeg ved godt, at mange siger, at partierne på venstrefløjen ikke har noget imod at sætte skatten op. Men i et parti som vores er der faktisk nogle udfordringer ved det, siger han.

– I en kommune som vores løber vi ind i det skrå skatteloft, hvis vi hæver kommuneskatten. Her vil det skrå skatteloft betyde, at folk der betaler topskat bliver kompenseret for den højere kommuneskat, mens de der ikke betaler topskat ikke bliver kompenseret.

– På den måde løfter man kun skatten i bunden og øger uligheden. Det skrå skatteloft er en vanvittig mekanisme, men det er heller ikke noget, som vi har vedtaget, siger Morten Riis.

Et andet argument mod at hæve skatten er, at kommunen først vil høste det fulde beløb af en højere skat om fire år, i 2028.

Hvis det næste kommunebudget betyder højere skat, vil staten tage 75 procent af gevinsten næste år, herefter 50 og 25 procent i de næste to år. Mekanismen blev indført af den daværende VLAK-regering, der ønskede at gøre det mindre attraktivt for kommunerne at sætte skatten op.

Giver det nok at hæve skatten, når staten nu vil tage de første 75 procent af stigningen næste år, og Bornholm først vil få det fulde provenu i 2028? Er det det værd?

– For os er det mere et spørgsmål om, hvad det giver i forhold til andre ubehagelige muligheder, siger Morten Riis.

Tak for sidst til Linda?

Endelig er der kommunens energiø-sekretariat, der uden Enhedslistens stemmer blev indført i marts sidste år. Tværtimod blev sekretariatet indført i stedet for den klimaplan, som Helle Munk Ravnborg (EL) ville bruge knapt en million kroner på.

Linda Kofoed Persson (dengang DF, nu K) fik imidlertid Socialdemokratiet med på i stedet at bruge den lille million på energiø-sekretariatet. Det har ikke gjort Enhedslisten mildere stemt over for Energiø Bornholm.

Hvilke konkrete opgaver løfter energiø-sekretariatet? spørger partiet nu. Hvor stor en del af sekretariatets penge går til opgaver, der ikke har direkte at gøre med energiøen? Og hvilke opgaver løfter sekretariatet sammen med andre på Bornholm, for eksempel Beof, Business Center Bornholm og Baltic Energy Island? vil EL også gerne vide.

Enhedslisten spørger desuden til, hvad energiø-sekretariatet har af opgaver, "som ikke samtidig løftes af andre institutioner på Bornholm".

– Er der et behov for energiø-sekretariatet i det omfang, som der er afsat midler til det? Det er egentlig bare det, vi gerne vil vide, siger Morten Riis.

Tænker I på at spare energiø-sekretariatet helt væk?

– Tjah. Hvis svaret på vores spørgsmål er, at de ikke gør noget, der er relateret til energiøen, eller at kun halvdelen af deres arbejde er det, eller at de arbejder med ting, som andre institutioner på Bornholm også arbejder med.

– Det er bare lidt svært at danne sig et overblik over, hvad for noget arbejde der bliver lavet sammen med andre aktører, og hvad energiø-sekretariatet laver, der er unikt for dem, siger Morten Riis.

– Vi må se, hvad svaret bliver. Vi er i en proces, hvor vi finder ud af, hvad der er op og ned. Vi har ikke gjort vores holdning op endnu.