Eksperter: Sådan er Bornholms chancer for at få del i kvart milliard kroner

250 millioner kroner fra staten er i år øremærket de kommuner, der er allersværest stillet. Om Indenrigsministeriet regner Bornholm blandt de kommuner eller ej vil afgøre rigtig meget om det næste kommunebudget. Bornholm er på vippen til at få del i den kvarte milliard, mener en ekspert.

Bornholm er en vanskeligt stillet kommune. Men er Bornholm også blandt de mest vanskeligt stillede kommuner?

Svaret på det spørgsmål kan gøre forskellen på et stort tocifret millionbeløb på næste års kommunebudget. I et år, hvor kommunalbestyrelsen som udgangspunkt mangler 118 millioner kroner, når de 23 medlemmer skal forhandle om budgettet de to første dage af september.

Bornholm vil søge 100 millioner kroner fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner, sagde borgmester Jacob Trøst (K) i fredags. Puljen er i alt på 611 millioner. I juni blev den forhøjet med 250 millioner, der ifølge regeringens økonomiaftale med kommunerne er "målrettet til at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner".

– Den store joker for Bornholm er formuleringen "de mest vanskeligt stillede kommuner". For hvor mange kommuner omfatter den formulering, og omfatter formuleringen kun Langeland og Lolland? siger Arne Ullum, chefredaktør på NB-Økonomi, et specialmedie om politik og økonomi i den offentlige sektor.

– Der er ingen tvivl om, at der står Langeland og Lolland på rigtig mange af de ekstra 250 millioner kroner, som puljen er forhøjet med i år, siger han.

– Så kommer det store spørgsmål, om Bornholm også kan snige sig med. Det tør jeg ikke sige. Men det er klart, at Bornholm er med i feltet af de mest pressede kommuner lige under Langeland og Lolland, siger Arne Ullum.

Flere ting taler for tilskud

Arne Ullum kan let se grunde til, at Bornholm godt kan få en del af de ekstraordinære 250 millioner kroner fra staten.

– Bornholm er generelt presset, både på kort sigt og langsigtet i forhold til skævhederne i kommunernes udligning. Ud fra en række nøgledata må man vurdere, at Bornholm har en chance for at få del i de 250 millioner kroner til "de mest vanskeligt stillede kommuner", siger han.

Først og fremmest tre faktorer peger ifølge Arne Ullum på, at Bornholm kan få del i den kvarte milliard.

– Bornholm er ramt af tre negative tendenser: Der kommer flere ældre, og på grund af en teknisk fejl i udligningssystemet bliver kommunerne kun kompenseret med 75 procent, når man får større udgifter til ældre, siger han.

– Bornholm har også en kraftig stigning i antallet af førtids- og seniorpensionister, og endelig fik Bornholm for nogle år siden tilført en del ekstra borgere på kontanthjælp udefra.

– Udligningssystemet fanger ikke de tre ting, så kigger ministeriet på dem, burde Bornholm ligge relativt godt til at få nogle af de 250 ekstra millioner i puljen, siger Arne Ullum.

Så kommer han med det samme i tanker om også en fjerde og en femte faktor, der taler for, at Bornholm kan få en del af den kvarte milliard kroner.

– Bornholm har kun en vækst på 1,2 procent i sit beskatningsgrundlag, hvor landsgennemsnittet er 2,1 procent. Det er der 95 procent udligning på, men de sidste fem procent bliver ikke udlignet, så der vil Bornholm også sakke bagud. Her afviger Bornholm endda også fra Langeland og Lolland, der begge ligger over landsgennemsnittet, siger Arne Ullum.

– Den lave arbejdsløshed på Bornholm giver også et problem næste år, fordi staten tager en del af det beløb, som Bornholm næste år sparer på overførselsindkomster. Det kommer nu til at koste Bornholm i bloktilskud, samtidig med at man ikke kan reducere sine udgifter til ledige tilsvarende. På den konto havde Bornholm medvind sidste år og i år, men vil få modvind næste år.

– Jeg tør ikke sige, om Bornholm kommer med blandt modtagerne af de 250 millioner kroner. Men man kan godt tale for det, siger Arne Ullum.

Hvordan Indenrigsministeriet fordeler puljen til vanskeligt stillede kommuner plejer tidligst at stå klart i de første dage af september – samtidig med at kommunalbestyrelsen forhandler om budgettet. Flere år er svaret først kommet, efter at budgetforliget er faldet på plads.

Eksperter tvivler på at Bornholm får 100 millioner

Det kræver et særtilskud på 100 millioner kroner fra staten, hvis sidste uges mavepuster til kommunens økonomi skal sættes ud af kraft igen. To eksperter tvivler på, at Bornholm vil få alle de 100 millioner, som borgmesteren lægger op til at søge.

Af Jakob Marschner

Indtil i sidste uge skulle kommunalbestyrelsen finde 48 millioner kroner for at bringe næste års kommunebudget i balance. Med i det regnestykke tog kommunens administration en forventning om, at Bornholm også i år vil få 35 millioner kroner fra Indenrigsministeriets pulje til vanskeligt stillede kommuner.

Så kom sidste uge og med den også ministeriets melding til kommunerne om næste års bloktilskud, skat og udligning. Den melding forværrede med ét slag Bornholms budgetbalance med 70 millioner kroner. Så fredag lagde borgmester Jacob Trøst (K) op til, at regionskommunen skal søge 100 millioner fra ministeriets pulje.

Hvis Bornholm får hele det beløb, vil næsten hele sidste uges tab være vundet ind igen. Men to eksperter tvivler, og en af dem kommer tæt på at sige, at det ikke vil ske.

– Jeg tror ikke, at Bornholm kommer i nærheden af at få 100 millioner. Hvis Bornholm også næste år får 35 millioner kroner fra den ordinære pulje, skulle Bornholm så få 65 af de 250 millioner kroner i særpuljen til de aller vanskeligst stillede kommuner. Og både Langeland og Lolland ser altså ind i nogle kæmpe besparelser, siger Arne Ullum, chefredaktør på specialmediet NB-Økonomi.

– For Bornholm vil det være meget optimistisk at antage, at man får 100 millioner kroner, siger han.

I større eller mindre grad føler alle kommunerne sig presset i år, siger kommunalforsker og professor i statskundskab Kurt Houlberg, der ikke kan huske eksempler på, at en kommune nogensinde har fået hele det beløb, som den havde søgt i regeringens puljen til vanskeligt stillede kommuner. Foto: VIVE

Ingen får hele beløbet

Også historien taler imod, at Bornholm får alle de 100 millioner kroner, som kommunen vil søge i Indenrigsministeriet. Hverken Arne Ullum eller professor i statskundskab og kommunalforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) kender eksempler på, at en kommune i nyere tid har modtaget hele det beløb, som den havde søgt i ministeriets pulje til vanskeligt stillede kommuner.

– Jeg ved ikke, om en kommune nogensinde har fået det fulde beløb, som den havde søgt om. Jeg har i hvert fald ikke en erindring om, at det er sket i de seneste år, siger Kurt Houlberg.

– Jeg mener ikke, at en kommune nogensinde har fået det fulde beløb, som den havde søgt i puljen her. Det skulle være en kommune, der havde søgt et meget lille beløb på 3-4 millioner. Kommunerne plejer at få omkring en fjerdedel af det beløb, som de har søgt om, siger Arne Ullum.

Desuden venter både han og Kurt Houlberg, at kommunernes kamp om pengene fra puljen i år bliver endnu hårdere end normalt.

– I større eller mindre grad føler alle kommunerne sig presset i år. Også selvom regeringens økonomiaftale med kommunerne satte 1,3 milliard kroner mere af til at håndtere flere børn og flere ældre. Men samtidig er kommunerne pressede på særligt det specialiserede socialområde med personer med fysisk og psykisk handicap, siger Kurt Houlberg.

– Skævhederne i udligningen rammer i varierende grad mellem 15 og 25 af kommunerne. Det vil sandsynligvis få antallet af kommuner, der søger om penge fra puljen, til at stige, siger Arne Ullum.

– Om man får penge, og hvor mange penge man får, vil afhænge af, hvor godt man lever op til ministeriets kriterier. Og af hvor mange kommuner, der søger, siger Kurt Houlberg.

– Jeg forventer, at kommunerne vil søge et større beløb, end de plejer. Og samlet set også et større beløb end det, der er til rådighed i puljen, siger han.