Ekspert: Topchef svigtede i kørselssagen

Ekspert: Topchef svigtede i kørselssagen
Sine Sunesen. Arkivfoto
POLITIK | Lørdag 2. december 2023 • 05:30
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | Lørdag 2. december 2023 • 05:30

Kommunaldirektør Sine Sunesen havde adgang til informationerne, men videregav dem ikke, da Morten Riis (EL) i juli spurgte hende, hvad de nye kørselsregler kunne forventes at koste kommunen. Det er at bryde en grundregel, for embedsfolk skal svare efter bedste evne, når en valgt politiker spørger, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret. Sine Sunesen afviser, at hun holdt informationer tilbage for at holde noget skjult.

Hvad kan man forvente, at den højere kompensation for de ansattes brug af deres egen bil i arbejdstiden kommer til at koste kommunen i ekstra udgift?

Det spørgsmål stillede gruppeforperson Morten Riis (EL) den 6. juli kommunaldirektør Sine Sunesen. Men selvom kommunens økonomer havde fortalt kommunens direktion, at der kunne ventes en ekstra udgift, og selvom de nye regler på det tidspunkt havde været i kraft i tre måneder, fik Morten Riis hverken oplyst et beløb, et cirka-beløb eller et skøn over størrelsen på den ekstra udgift.

"Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget konkret om, om der vil være et merforbrug, og det vil skulle ses i en større sammenhæng", svarede kommunaldirektøren i stedet.

Dermed tilsidesatte Sine Sunesen en helt grundlæggende pligt for embedsfolk, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet: Pligten til at svare efter bedste evne, når en folkevalgt politiker stiller et spørgsmål.

– På det tidspunkt ved kommunaldirektøren, at de her ændrede kørselsregler vil medføre en merudgift for kommunen. Når hun ved det og bliver spurgt til det af et medlem af kommunalbestyrelsen, skal hun oplyse det, siger Sten Bønsing.

– Jeg mener, at kommunaldirektøren bryder reglerne. Hun skal loyalt svare så godt, som hun er i stand til, når et medlem af kommunalbestyrelsen stiller sådan et spørgsmål, siger han.

– Når hun ved, at kommunens økonomer har anslået, at der vil være en ekstra udgift, skal hun sige det. Så kan hun sige, at det er med forbehold. Men når hun ved, at der er blevet lavet en beregning, skal hun oplyse om det.

Efter et halvt år med de nye kørselsregler blev kommunens ekstraudgift på et halvt år sidst i september gjort op til at være på godt 1,2 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år.

"Hun glider af"

Fordi kommunens nye kørselsregler havde været gældende i tre måneder, da Morten Riis stillede sit spørgsmål, siger Sten Bønsing, at Sine Sunesen desuden skulle have indhentet en status over kommunens faktiske merudgift i starten af juli, hvis hun ville besvare Morten Riis' spørgsmål så fyldestgørende, som reglerne kræver.

Hvor står den pligt, som du taler om her, skrevet ned?

– Embedsfolk har en positiv pligt til at svare retvisende og dækkende. Den pligt er meget tydeligt beskrevet i en række regelsæt for embedsfolk. Den pligt bliver tilsidesat her, siger Sten Bønsing.

De nye regler for de ansattes kørsel har været gældende i tre måneder, da kommunaldirektøren bliver spurgt "hvad merforbruget på de nye regler forventes at blive". Bør hun i den situation også indhente en aktuel status, der fortæller præcis hvad merudgiften har været på de første tre måneder?

– Ja. Når kommunaldirektøren bliver spurgt på den måde, skal hun enten oplyse det konkrete beløb, som det har kostet indtil nu. Eller også skal hun sige, at det vil hun undersøge og så vende tilbage med beløbet. Eller også kan hun sige, at det vil hun ikke svare på.

– Men hun kan ikke glide af på spørgsmålet, sådan som det sker her, siger Sten Bønsing.

Mener du, at kommunaldirektøren glider af på spørgsmålet?

– Ja. Det mener jeg.

Sunesen: Økonomer tog fejl

Sine Sunesen afviser, at hun har tilsidesat sin pligt til at svare så korrekt, præcist og fyldestgørende, som hun var i stand til.

Det bygger kommunaldirektøren på to argumenter: For det første at kommunens økonomer fejlagtigt troede, at kørselsreglerne ville blive ændret mere vidtrækkende, end det faktisk skete, da økonomerne i februar advarede kommunens direktion mod at ændre kørselsreglerne.

Og for det andet at de nye kørselsregler i juli kun havde været gældende i tre måneder – og dermed i så kort tid, at det ifølge Sine Sunesen og de af kommunens ansatte, som hun støttede sig til, ikke ville give mening at basere et skøn over de ekstra udgifter på det.

– Jeg er enig i det principielle, som Sten Bønsing siger: Når man bliver spurgt, skal man svare fyldestgørende og retvisende, og man må ikke forholde spørgeren oplysninger. Men det har jeg heller ikke gjort her, siger Sine Sunesen.

– Hvad der desværre er gået tabt i den her sag er, at det notat fra Økonomi og Personale, der taler om en merudgift ved at ændre reglerne, handler om at ændre reglerne på en anden måde, end vi faktisk gjorde. De gik ud fra, at al hidtidig kørsel til lav takst nu ville blive til høj takst. Men det var ikke det vi gjorde.

Derfor betragtede Sine Sunesen kommuneøkonomernes forhåndsskøn over den ekstra udgift som irrelevant i forhold til at svare Morten Riis.

– Fordi notatet handler om noget andet end det, som vi faktisk gjorde, synes jeg, at det er urimeligt at sige, at jeg har tilbageholdt oplysninger, siger hun.

Tre måneder er kort tid

To forhold gjorde det ifølge Sine Sunesen vanskeligt at komme op med det skøn over ekstraudgifterne ved de nye kørselsregler, som Morten Riis bad om i starten af juli. Også selvom de nye regler her allerede var trådt i kraft, og at en særkørsel af udgifterne kunne have oplyst størrelsen på ekstraudgiften.

Sten Bønsing mener, at du for at besvare spørgsmålet burde have indhentet en status på, hvordan økonomien så ud efter tre måneder med de nye regler. Er du enig i det?

– På det her tidspunkt har jeg spurgt Økonomi og Personale, og de har sagt, at det er ret vanskeligt at lave, siger Sine Sunesen.

Kommunaldirektøren siger desuden, at det mudrer billedet, at kommunens udgifter på de ansattes brug af deres egen bil også bliver påvirket af, at en ny app sidste år gjorde det lettere for de ansatte at indberette deres kørsel, så de kunne få den godtgjort.

– Det har fremgået ret mange gange i medierne, at "de nye regler har kostet 1,2 millioner kroner". Men den stigende udgift kommer først og fremmest, fordi vi sidste år indførte en app, som de ansatte skal bruge, når de registrerer deres kørsel, siger Sine Sunesen.

Hvad der end skyldes hvad, mener Sten Bønsing, at du for at svare fyldestgørende på spørgsmålet her skal indhente en aktuel status over ekstraudgiften i de første tre måneder med de nye regler?

– Ja. Men tre måneder er jo også ret kort tid. Skulle jeg så også have indhentet en status, hvis der kun var gået en måned, efter at de nye regler var indført? siger Sine Sunesen.

– Jeg forstår godt det principielle i, hvad Sten Bønsing siger. Jeg synes bare også, at det må ses i lyset af, hvor længe en ordning som den her har virket. Jeg kunne godt have lavet sådan en status. Men så havde den efter vores vurdering ikke sagt noget meningsfuldt og validt.

– Man kan sikkert sige, at jeg kunne have gjort tingene på en anden måde. Men jeg har ikke haft nogen intention om at tilbageholde oplysninger, siger Sine Sunesen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT