Ekspert: Noget helt afgørende mangler i budgettet

Selvom overskredne budgetter er den største årsag til, at kommunekassen har mistet 200 millioner kroner på knapt tre år, forpligter kommunalbestyrelsen sig ikke udtrykkeligt til, at det nye budget skal overholdes. Det gør man i mange andre pressede kommuner, siger chefredaktør Arne Ullum.

Alle kommunalbestyrelsens partier stod sammen om næste års kommunebudget. Men det måske aller vigtigste for Bornholm stod den ikke sammen om.

Det siger Arne Ullum, chefredaktør på specialmediet NB-Økonomi og ekspert i kommunernes økonomi. Han ser en stor mangel i, at partierne bag det nye budget ikke samtidig klart forpligtede hinanden på, at budgettet også skal overholdes i praksis. Og at det ikke må koste kommunekassen penge, hvis og når budgettet skrider igen.

Netop overskredne budgetter er den største årsag til, at kommunekassen i borgmester Jacob Trøsts (K) og den nye kommunalbestyrelses tid er blevet drænet for lige omkring 200 millioner kroner. Fordi pengene til at rette budgetterne op i vidt omfang er blevet taget fra kassen.

– Det er positivt, at kommunalbestyrelsen endelig begynder at samarbejde om økonomien. Men jeg står tilbage med nogle vigtige spørgsmål, siger Arne Ullum.

– Hvad vil de gøre for at sikre budgetdisciplin? At de faktisk overholder det budget, som de har vedtaget?

– Det helt afgørende for Bornholm er, om politikerne har set hinanden i øjnene på, at der ikke kommer nogen nye initiativer, uden at de bliver finansieret med nye besparelser, der kompenserer for dem, siger Arne Ullum.

– Så har de blandet blod på ikke at overskride budgetterne? Har de bundet sig fast til masten på det? Har de skrevet det ind i forligsteksten? siger han.

Mange kommuner gør det

Da Arne Ullum læser den tekst, som kommunalbestyrelsen tirsdag sendte ud om det nye budget, ser han også, at teksten ikke rummer en enighed om, at det nye budget skal overholdes. Der står heller ikke, at pengene ikke mere må tages fra kassen, hvis budgettet alligevel skrider.

– Jeg ser ikke sådan en tilkendegivelse i budgetaftalen om en helt anden budgetdisciplin end hidtil. Derfor er der en risiko for, at Bornholms budget ikke er det papir værd, som det er skrevet på, siger Arne Ullum.

Ville det ikke være usædvanligt at skrive sådan nogle ting ind i teksten om et budgetforlig?

– Nej. Det er der rigtig mange kommuner, der gør. Man studser ikke over, hvis det står der, for det er fuldstændig afgørende at overholde budgetterne.

– Da Holbæk Kommune lavede sin store turn around, var det et fast element i teksten, at alle bandt sig til den økonomiske politik og kravene om budgetdisciplin. Det var også en kommune, der skulle rettes op fra en meget svær situation, siger Arne Ullum.

– I mange andre kommuner skriver man det ikke ind i forligsteksten. Men det er fordi det at overholde budgetterne i de kommuner er lige så naturligt som, at solen står op i øst og går ned i vest, siger han.

Professor bekræfter

Arne Ullums vurdering bliver bakket op af kommunalforsker Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

– Langt hen ad vejen kan jeg godt følge Arne Ullums vurdering. Han har grundlæggende ret i, at der er behov for at forbedre budgetdisciplinen i Bornholms Regionskommune, siger han.

– Enighed om budgetdisciplin er noget, som man kan skrive ind i en budgetaftale. Det har selvfølgelig betydning og kan også være et væsentligt element i en kommune, hvor man har tradition for at overskride budgetterne, siger Kurt Houlberg.

Også i det kommende år vil regionskommunen med stor sandsynlighed opleve budgetter, der skrider. I den nye kommunalbestyrelses tid er det både oftest og størst sket med BAT, på psykiatri og handicap og med anbragte børn og unge og resten af det såkaldt specialiserede område.

På de to sidstnævnte felter venter Kurt Houlberg, at budgetterne vil blive ved at skride.

– Som i mange andre kommuner er en af Bornholms største udfordringer, at budgetterne er blevet sprængt på det specialiserede område. Den udfordring vil man sandsynligvis også skulle håndtere i det kommende år, siger han.

Derefter vender Kurt Houlberg blikket tilbage mod kommunalbestyrelsen.

– Her er det afgørende så, om man har set hinanden i øjnene på, at man også i den situation stadig vil skulle overholde det samlede budget, siger han.

Kun Van Sabben vil have på skrift at budgettet skal holdes

Kirstine van Sabben (M) forsøger at få en håndfæstning om at overholde budgettet skrevet ind i det nye budget. Indtil nu har hun løbet panden mod en mur.

Kirstine van Sabben (M):

Nu kan nogle springe fra budgettet

– Han har fuldkommen ret. Jeg mener ligesom Arne Ullum, at det er helt afgørende med budgetdisciplin.

– Hvorfor skal vi indgå et budgetforlig, hvis vi ikke også forpligter hinanden på at overholde det? Derfor har jeg også skrevet ud til gruppeformændene, at jeg synes, at vi skal skrive en enighed om at overholde budgettet ind i teksten.

– Efter de svar, som jeg har fået indtil nu, synes folk bare ikke, at det er nødvendigt, fordi et ord er et ord. Men hvad kan det skade at skrive ind i teksten, at vi er enige om, at vi skal have budgetdisciplin?

– Der hvor jeg bliver bekymret er, hvis der kommer meget hård modstand mod noget, som vi har vedtaget med budgettet. For eksempel at lukke madskolen i Nexø. Hvis budgetaftalen så ikke indeholder en forpligtelse til budgetdisciplin, vil nogle kunne springe fra budgettet.

– For eksempel er Socialdemokratiet flere gange sprunget fra det budgetforlig, som vi indgik sidste år. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er nogle, der gerne vil holde en kattelem åben for også at springe fra det her budget, hvis der kommer hård modstand mod noget.

Kirstine Van Sabben

Claus Larsen-Jensen (S):

Partierne ved godt at budgettet skal holdes

– Jeg har det sådan med Arne Ullum og alle mulige andre Kloge Åger, at de er inde og blande sig i forhold, der ikke vedkommer dem.

– Der er indgået et forlig om budgettet, og så er det min klare forventning, at vi også overholder det budget. Det ligger der også et kæmpe ansvar hos kommunens direktion og administration for, at vi gør.

– Vi kunne da godt have skrevet sådan en tilkendegivelse ind i teksten om forliget, men det har ikke været drøftet. Vi sad i en ret vanskelig situation og skulle have strikket et budget sammen, og det skal vi selvfølgelig leve op til.

De to første budgetter i den her valgperiode er begge blevet overskredet med store beløb. Giver det i den situation stadig ikke mening at forpligte hinanden på, at det her budget skal overholdes?

– I de to foregående år var der en helt anden situation. Nu er vi et sted, hvor alle partierne ved, at budgetterne skal overholdes.

Claus Larsen-Jensen

René Danielsson (DF):

Vi vil ikke åbne for at maltraktere

– I DF accepterede vi, at vi næste år får et overskud på 9,2 millioner kroner. Det accepterede vi for at polstre kassen til en situation, hvor vi for eksempel igen får flere tvangsfjernelser.

Hvad skal der så ske, hvis de 9,2 millioner er blevet brugt på det første budgetskred – og der så kommer flere budgetter, der skrider efter det?

– Det kommer an på, hvor overskridelsen er, og på hvor stor den er. Nogle problemer kan blive så store, at et udvalg ikke kan bære det alene.

– Jeg er grundlæggende enig i, at et område skal bære det selv, hvis et budget bliver overskredet med én million. Men hvis budgettet bliver overskredet med 10 millioner, kommer jeg ikke til at kræve, at det område skal maltrakteres.

René Danielsson

Søren Schow (løsgænger):

Håndslaget ligger i selve budgettet

– Ja, det er rigtigt. Det kunne vi godt have skrevet ind i teksten. Men det håndslag om at holde budgettet giver vi jo også hinanden med selve budgettet.

Bør det skrives ind i aftalen nu?

– Jeg tror sådan set, at aftalen er lukket. Hvis der skal føjes noget ind nu, vil andre også føje noget andet ind. Jeg tror sådan set heller ikke, at det gør nogen forskel, om vi skriver det ind i aftalen eller ej.

Gør det heller ikke nogen forskel efter knapt tre år, hvor overskredne budgetter har været den største årsag til, at kommunekassen har mistet 200 millioner kroner?

– Nej. Vi har ikke indledt de her budgetforhandlinger med at sige, at vi er nødt til at gøre noget drastisk for at undgå, at vi går bankerot.

Søren Schow

Bjarne Hartung Kirkegaard (KD):

Vi skal kunne have tillid til hinanden

– Andre kommuner har andre måder at gøre det på. Vi har valgt den måde, som vi nu valgte.

– Når vi laver et budget, går jeg ud fra, at vi også er enige om at overholde det. Jeg tror også, at det er gået op for kommunalbestyrelsen, at der denne gang skulle laves et anderledes budget end de tidligere år.

– I politik skal man have tillid til hinanden, selvom det kan være svært. Budgetterne ville heller ikke holde bedre af, at vi skrev sådan noget ind i budgetteksten. Det politiske løfte er lige så stærkt, og når man laver et budget, er det også med den hensigt at overholde det.

Viser de sidste par år ikke, at det ikke er tilstrækkeligt?

– Nej. Jeg tror, at vi skal holde os til den tekst, som vi har skrevet. For det er det stærkeste, som vi kan komme frem til sammen.

Bjarne Hartung Kirkegaard

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra borgmester Jacob Trøst (K) og viceborgmester Morten Riis (EL).