– Når mægleren kommer tilbage og siger, der har været en lukket budrunde, nu har jeg fundet køberen, så handlen gennemføres, skal sagen først sendes tilbage til embedsværket, siger han.
Her burde den så være blevet genbehandlet, inden kuglepennen kunne komme i spil på en købsaftale.
– Som minimum burde der på det tidspunkt have været en embedsmand, der siger ”ups, den skal vi have en timeout på.” Så vil jeg tro, det rigtige vil være at få den i kommunalbestyrelsen, men der skal i hvert fald være overvejelser om det, siger Sten Bønsing.
Tidende har stillet Enhedslisten tre spørgsmål:
Juraprofessor og ekspert i forvaltningsret, Sten Bønsing, siger, at man som medlem af kommunalbestyrelsen ifølge forvaltningslovens §6, stk. 1. altid har pligt til med det samme at oplyse, hvis man er interesseret i at købe noget, kommunen ejer, uanset hvordan salgsprocessen er aftalt. Hvornår i processen meddelte I kommunalbestyrelsen, at I var interesserede i at købe Søndre Alle 46?