'Det mest latterlige jeg nogensinde har hørt'

Folketingets formand mener, at staten skal betale for psykologhjælp til folketingspolitikere, som ikke bliver genvalgt. Forslaget kommer bag på bornholmske politikere, som dog indrømmer, at det vil gøre ondt at blive valgt fra af vælgerne.

Folketingets formand, Søren Gade (V), er kommet med et forslag om statsfinansieret psykologhjælp til folketingspolitikere, der ikke bliver genvalgt.

Han fortalte lørdag i DR's politiske podcast "Slotsholmen", at det har gjort indtryk på ham, at "nogle af mine tidligere kolleger faktisk havde fået en depression eller en depressionslignende tilstand, efter de var røget ud af Folketinget".

Derfor har han som formand for Folketinget bedt om at få et bud på, hvordan man eventuelt vil kunne hjælpe vragede folketingspolitikere.

– Vi har allerede et tilbud om onboarding til nye medlemmer. Derfor synes jeg, at det er naturligt at diskutere i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen, om vi også skal have et tilbud om offboarding. Helt i tråd med det, man tilbyder medarbejdere på mange andre arbejdspladser, sagde Søren Gade mandag til Ritzau.

Danielsson: Det mest latterlige, jeg nogensinde har hørt

Forslaget møder dog ikke opbakning fra bornholmske politikere.

– Hvad? udbryder René Danielsson (DF), da Tidende ringer til kommunalbestyrelsesmedlemmet og spørger, hvad han synes om forslaget.

– Det er det mest latterlige, jeg nogensinde har hørt, konstaterer han.

Du lyder noget overrasket over forslaget?

– Ja, men det er, fordi jeg egentlig betragter Søren Gade som en relativt fornuftig mand. Men hvis man bruger sådan en sportsmetafor, så har han ikke engang ramt målet. Han har skudt 700 meter ved siden af, siger DF-politikeren, som godt kan forstå, hvis man bliver skuffet over ikke at blive genvalgt.

– Jeg kan godt forstå, at folk kan blive virkelig skuffet og ked af det, hvis de ikke får deres drømme opfyldt. Men jeg synes helt ærligt, det er at skyde gråspurve med kanoner, hvis man skal til at stille psykologer til rådighed.

– Jeg synes jo i virkeligheden, at det forslag er med til at sygeliggøre samfundet yderligere, at hver gang du har et nederlag og bliver skuffet, så skal der så en psykolog klar til at gribe dig. Nogle gange, så er det bedste måske bare at suck it up. Jeg synes, i mangel på bedre ord, at det er pamperi, hvis man skal til at have et psykologhold stående standby hver andet til hver fjerde år, fordi der er en folketingspolitiker, der ikke bliver valgt ind.

Riis vraget tre gange til 3F-formandsposten

Heller ikke hos Enhedslisten er der jubel over forslaget. Viceborgmester Morten Riis vil ikke blande sig i, hvad man beslutter at gøre i Folketinget, men han mener ikke, der er behov for gratis psykologhjælp til vragede kommunalbestyrelsesmedlemmer.

– Det er sjældent sjovt at tabe, og det kan godt være, at der er nogle sår, der skal slikkes. Men uden at skulle kloge mig på det, så tænker jeg ikke umiddelbart, at det er en opgave, som kræver nødvendigvis psykologhjælp. Og for det andet, så kan jeg ikke se, at det i hvert fald er en kommunal opgave at garantere psykologhjælp for folk, der ikke er blevet genvalgt, siger han.

Han kan ikke mindes at have mødt nogen, som er endt i en depression, fordi de ikke blev genvalgt. Men han kan godt genkende, at det kan ramme folk hårdt, hvis de bliver fyret fra et job, som de var glade for.

– Det er jo heller ikke særlig sjovt, og jeg tænker, at mange gange bliver en fyring efterfulgt af, at man kommer lidt ned i kulkælderen. Og måske kan man også begynde at tvivle på ens kvalitet. Det er en hård periode, og der kan sagtens være nogen, som har lidt et knæk, hvis de har fået sådan en oplevelse. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i at forstå.

Har du nogen formodninger om, hvordan du selv vil reagere, hvis du ikke bliver genvalgt her til november, når der er kommunalvalg?

– Det ville jeg da være meget ked af. Det er der ingen tvivl om. Men jeg er også sikker på, at jeg ville rejse mig igen. Det føler jeg mig da også overbevist om, at man ville. Jeg har jo tre gange stillet op som formand for 3F Bornholm, og der får man jo også røven i klaskehøjde. Og det har været tæt på, men jeg har jo ikke vundet nogen af gangene. Og det er da også en kæmpe øvoplevelse, må jeg sige. Det er det da.

Men det var ikke fordi, du havde behov for psykologhjælp?

– Nej, det tror jeg ikke. Og så havde det i hvert fald ikke været rimeligt, at det var 3F, der betalte for den psykologhjælp.

Persson: Kan man ikke tåle mosten...

Hos de Konservative er kommunalbestyrelsesmedlem Linda Kofoed Persson meget afklaret med, at når hun stiller op til et valg, så er der en risiko for, at hun bliver fravalgt. Og sådan håber hun, at alle andre politikere også har det.

– Der er intet, der er givet i det liv, vi lever som politikere, både lokalt og nationalt. Vi ved jo alle sammen, at vælgerne kan vælge os, eller vi kan blive valgt fra. Og det kan der være mange forskellige grunde til. Vi kan blive slået af en bedre kandidat fra ens eget parti, eller ens parti kan blive reduceret i antallet af mandater, som gør, at man ryger ud. Og kan man ikke tåle mosten, så skulle man måske ikke have stillet sig til rådighed i politik, siger hun og afviser idéen om, at staten skal betale for psykologhjælp.

– Jeg mener faktisk, at folketingsmedlemmer har så god løn, at de burde kunne spare op til det, hvis de skulle få behov for psykologhjælp, siger hun og peger på, at det ikke vil være fair at give folketingsmedlemmer bedre rettigheder til psykologhjælp end andre dele af befolkningen.

– Skal alle folk, der bliver fyret fra deres arbejde, så have tilbudt gratis psykologhjælp? spørger hun retorisk.

Hun har dog oplevet, at det har gjort ondt på nogle, når de ikke har opnået genvalg.

– Jeg havde en god kammerat i mit gamle parti, som ikke blev genvalgt til Folketinget for efterhånden et par valg siden. Og han blev mærket ret hårdt over at blive vraget. Men han kom videre, siger hun og tror på, at det vil hun også selv kunne gøre, hvis hun ikke opnår genvalg til november.

– Jeg vil da være enormt ked af det, fordi når man vælger at genopstille, så er det fordi, man mener, man har mere at byde ind med, og man har mere, man gerne vil. Men jeg må også bare sige, at jeg kender jo præmissen. Og jeg har stor respekt for vælgernes dom. Jeg vil da være ked af det, men hele min verden bryder altså ikke sammen, så jeg er nødt til at skulle have psykologhjælp. Det vil jeg godt allerede nu garantere.

Til gengæld kunne hun godt forestille sig andre scenarier, hvor det vil være en god idé at gøre adgangen til psykologhjælp nemmere for politikere.

– Det er næsten vigtigere, at man fik tilbudt psykologhjælp, når sagerne virkelig går højt, og man bliver meget skældt ud. Eller når man går ned med stress undervejs i sin valgte periode. Det er der også nogen, der gør, både lokalt og nationalt. Jeg ved godt, der er nogle muligheder, men ikke nok, hvis du spørger mig.

Van Sabben: Ingen skam at have behov for hjælp

Hos Moderaterne mener kommunalbestyrelsesmedlem Kirstine van Sabben, at fravalgte folketingsmedlemmer er de sidste blandt de folkevalgte, som burde kunne få stillet gratis psykologhjælp til rådighed. Man får nemlig meget mere i løn, når man sidder i Folketinget, end når man sidder i kommunalbestyrelsen. Men i det hele taget mener hun, at man selv bør betale, og det vil også være et forkert signal at sende til befolkningen, hvis staten tager den regning på sig.

– Der er altså et eller andet der, der skurer i mine ører, at man gør det til et arbejde, der er så psykisk belastende, at man måske skræmmer endnu flere væk fra at lave en indsats som folkevalgt. Det er jo svært i forvejen at få folk til at stille op til det, siger hun.

Hvis der skal ydes gratis psykologhjælp til politikere, så skal det være med et andet formål end at bearbejde et valgnederlag.

– Det er noget andet, hvis du som politiker er udsat for chikane eller hærværk på din ejendom, eller du bliver forfulgt af en eller anden galning. Men det, du nævner her, det handler om, hvis man stiller op og har været valgt ind, og at man så ikke bliver genvalgt, og man så skal have tilbudt statsligt finansieret psykologhjælp. Nej, det mener jeg ikke, man skal - hverken som folketingspolitiker eller byrådspolitiker.

– Det, som man måske kunne gøre, hvis det endelig var, det var at hjælpe folk med at komme videre i sådan et system og guide dem eller henvise dem eller et eller andet, men økonomien i det, det mener jeg, at politikerne selv skal betale.

Hvordan vil du selv reagere, hvis du ikke bliver genvalgt til november?

– Så bliver jeg selvfølgelig ked af det, fordi jeg vil jo gerne lave lokalpolitik. Det synes jeg er vildt spændende. Men omvendt, så kan man også sige, at når den her valgperiode er slut, og jeg ikke bliver genvalgt, så har jeg haft 14 år i træk som folkevalgt i kommunalbestyrelsen. Det har været et kæmpe privilegie. En vild rejse, og jeg har været med til så mange spændende ting og været med til at sætte mit præg på tingene i kommunalbestyrelsen. Så skulle jeg ikke blive genvalgt, så er det jo sådan noget, jeg ville fokusere på.

Hun understreger samtidig, at det er helt okay at have brug for psykologhjælp efter et valgnederlag.

– Jeg synes ikke, det er nogen skam for folk at sige, at de har behov for hjælp.

Peter Juel: Mere Bornholm, som får brug for krisepsykolog

En af de personer, som måske fremover kan få mulighed for at få gratis psykologhjælp efter et valgnederlag, er Peter Juel-Jensen (V). De seneste meningsmålinger satte nemlig spørgsmålstegn ved, om han får lov at beholde et af de to bornholmske folketingsmandater. Han er dog ikke begejstret for sin partifælles forslag.

– Når jeg stiller op til valg, så ved jeg, at man kan risikere at blive valgt, og man kan risikere ikke at blive valgt. Og skulle det sidste vise sig gældende, så har jeg altså ikke behov for psykologhjælp til det på nogen måde, siger han og afviser idéen om at gøre hjælpen gratis.

– Folketingsmedlemmer adskiller sig jo ikke i forhold til andre mennesker. Altså de kan også godt risikere at miste deres arbejde. Og så meget mere specielt er vores arbejde heller ikke. Jeg synes heller ikke rigtigt, at jeg som folketingsmedlem vil blokere nogle tider hos nogle psykologer, siger han og peger på, at psykologerne på Bornholm nok også får for travlt til at hjælpe ham, hvis han ikke skulle blive genvalgt.

– Jeg er mere bekymret for, hvis jeg ikke er i Folketinget længere, hvem søren skal så tale Bornholms stemme? Så mit budskab skal være, at det er måske ikke mig, der har brug for psykologbistand, hvis jeg ikke bliver valgt. Så er det nok nærmere Bornholm, siger han og fortæller, at han nok også står heldigere stillet end mange andre, der ikke er blevet genvalgt.

– Jeg er på overlov fra kommunen, og det har jeg været i alle årene som skolelærer, så jeg har gudskelov en arbejdsplads at vende tilbage til, hvis jeg skulle miste mit arbejde. Men det kan godt være anderledes, hvis du ikke har noget sikkerhedsnet, og du ikke har noget, der kan samle dig op, fordi folketingsmedlemmer har som alle andre mennesker jo et realkreditlån og alt det der.

Claus Larsen-Jensen blev vraget som folketingsmedlem

En politiker, som rent faktisk har prøvet ikke at blive genvalgt til et folketingsvalg, er Claus Larsen-Jensen, der er nuværende kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet. Det skete i 2005, hvor Socialdemokratiet fik et dårligt valg, og dermed fik langt færre pladser i Folketinget. Og det gik altså udover Claus Larsen-Jensen, som dog ikke lod sig slå ud af det.

– Vi stod til en valgrøvfuld, som betød, at et antal af os ikke blev valgt, fordi vi hang på yderpladser. Og der må jeg sige, at jeg har egentlig den tilgang, at man kender jo godt den erhvervsrisiko, der er ved det, at man kan ryge ud. Og hvis ikke man har gjort op med sig selv, at livet fortsætter bagefter og kan klare det, eller går ned i depression, så har man jo, havde jeg nær sagt, forlovet sig for meget med hvervet. Det er jo et hverv, du har til låns, siger Claus Larsen-Jensen, som husker, at han dagen efter valgnederlaget malede sin datters lejlighed, og derefter gik verden videre.

– Hver gang noget her i livet ikke helt går, som man måske kunne have ønsket det, så åbner der sig jo nogle andre muligheder. Dem skal man jo kigge på, og det gælder jo i virkeligheden uanset, hvilket job det er. At hvis man af en eller anden grund er nødt til at stoppe i et job, så skal man jo ikke fokusere baglæns. Så skal man fokusere fremad på, hvad skal du så nu? Og betragte den pause, der eventuelt kan være, eller de muligheder, der er, til at se tingene med nogle nye øjne og være optimistisk. Men der kan jo være andre folketingsmedlemmer, der har det anderledes, siger han og afviser, at det er en god idé at tilbyde gratis psykologhjælp til vragede folketingsmedlemmer.

– Jeg synes egentlig, at hvis man blev valgt til folketinget, så ved man godt, at du kan ryge ud næste gang. Så må du finde noget andet at lave. Det er jo ret interessant at være med i politik, men det er jo ikke det eneste i verden.