Budgettet sætter 19 millioner kroner af som kommunens bidrag til, at der kan blive bygget nye almene boliger. Bo-42 har kig på beløbet til det planlagte byggeri af de såkaldte boomerang-boliger på DGI-stadion i Rønne, men alle de almene boligselskaber får mulighed for at søge de 19 millioner.
Arbejdet med at få fremadrettet udbytte ud af den kommende energi-ø bliver ifølge Jacob Trøst tilgodeset ved, at de tre medarbejdere i kommunens energiø-sekretariat er blevet sikret i flere år frem.
Rønne bliver ét skoledistrikt, og Åvangskolen og Søndermarksskolen får dermed fælles ledelse og i fremtiden kun én samlet skolebestyrelse, fortæller Jacob Trøst desuden. Det sparer "nogle millioner", fordi det nu bliver lettere at få 28 elever i flere klasser, det økonomisk mest optimale.