Genudbydes med samme pris
I den konkrete sag foreslår kommunens administration, at den tidligere børnehave genudbydes i mindst 14 dage udelukkende til offentlige formål, som er forenelige med skoleaktiviteter, da ejendommen ligger i baghaven til Sydbornholms Privatskole.
Ejendommen genudbydes med samme købspris – 200.000 kroner – og interesserede købere skal levere en kort beskrivelse af deres projekt samt en tidshorisont for dets gennemførelse. Kommunen forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de modtagne tilbud eller forkaste dem alle.
I et offentligt udbud skal alle interesserede have mulighed for at afgive et bud. Formålet er dels, at kommunen sælger til bedst mulig pris, og dels at offentligheden får kendskab til, hvilke kommunale ejendomme der er til salg, da salg af fast ejendom ikke må favorisere enkeltpersoner eller virksomheder.