Åvangsskolen: Ét distrikt i Rønne er en kæmpe beslutning i blinde

Følgerne af at gøre Rønne til ét skoledistrikt er ukendte, men med sikkerhed store, melder Åvangsskolen ud i sit officielle høringssvar. Ideen kom så sent i spil, at de præcise konsekvenser langt fra er ordentligt belyst, skriver skolebestyrelsen, der noterer, at også politikere fra partier bag budgetforliget har vanskeligt ved at gøre rede for konsekvenserne.

At skabe ét skoledistrikt i Rønne og reelt slå Åvangsskolen og Søndermarksskolen sammen til én skole er at træffe en meget stor beslutning på et meget spinkelt grundlag.

Det skriver skolebestyrelsen på Åvangsskolen i sit høringssvar om næste års kommunebudget. Her bidrager Rønne som ét skoledistrikt til at spare 4,6 millioner kroner fra 2025.

Ét distrikt i Rønne var ikke en del af sparekataloget, og ideen blev først bragt i spil, da Enhedslisten spurgte til muligheden i sommer. Derfor er konsekvenserne af Rønne som ét skoledistrikt mindre grundigt belyst, end det gjaldt for de spareideer, der var en del af kataloget.

"En nedlæggelse af Åvangsskolen og Søndermarksskolen som selvstændige skoler – og de store besparelser på driften knyttet hertil – er så indgribende, at det er bekymrende, at det er kommet så sent ind i processen, at konsekvenserne ikke er bedre belyst, end hvad tilfældet er", skriver skolebestyrelsen på Åvangsskolen i sit høringssvar.

"Vi har behov for at advare mod, at der træffes beslutning om nedlæggelse af skolerne i Rønne ud fra vage ideer om alternative organiseringer med en indskolings- og en udskolingsskole. (...) Der er på ingen måde tilvejebragt et oplyst og kvalificeret grundlag for en sådan beslutning."

"Vi kan konstatere af mediedækningen, at flere politikere har svært ved at redegøre for, hvad besparelsen betyder", lyder det også fra Åvangsskolen.

"Ud fra vores perspektiv handler det om, at forslaget får betydelige konsekvenser for over 800 elever, deres forældre samt skolernes personale."

Færre penge til flere elever

Bestyrelsen på Åvangsskolen imødeser "betydelig usikkerhed blandt eleverne", der hvert år kan komme til at skifte skole, fordi klasser bliver lagt sammen og gjort større.

Det vil ifølge skolebestyrelsen både ramme elevernes trivsel og deres faglige udvikling. Når det sker, rammer det især børn fra mindre ressourcestærke familier, som der er ret mange af på Åvangsskolen, hedder det også i høringssvaret.

Kommunebudgettet vil også betyde, at færre lærere end i dag skal undervise klasser, der bliver større. Samtidig med at klasserne bliver større, bliver der også skåret i skolernes tilskud til klasser på mere end 22 elever. Og samtidig igen vil de to skoler i Rønne få færre ressourcer til at sende to voksne ind i nogle klasser.

"Skolerne vil have færre ressourcer til holddeling og tolærerordninger – på trods af et øget behov, når klasserne bliver større. Denne (tendens, red.) forstærkes af, at man samtidig reducerer tildelingen pr. elev i klasser med mere end 22 elever", skriver bestyrelsen på Åvangsskolen.

"Personalereduktionen rammer naturligt ressourcepersoner såsom vejledere, støttepædagoger og personalet til holddeling. Det er en forudsætning for en sikker skoledrift, at skolerne har midler hertil, men med besparelsen på grundtilskuddet vil dette blive undermineret på skolerne i Rønne."

"Elevernes faglige udvikling og trivsel vil blive påvirket af den usikkerhed, der følger heraf. Dette ved man fra forskning især rammer der, hvor der er det svageste socioøkonomiske grundlag, hvilket er en faktor i Åvangsskolens distrikt", skriver skolebestyrelsen desuden.

Åvangsskolen forudser også højere sygefravær, øget flugt til fri- og privatskolerne og færre penge til arbejdet med at inkludere de elever, der tidligere fik specialundervisning.

Det kan igen føre til et øget behov for pladser på specialskolerne, "hvad der strider direkte mod det hidtidige politiske ønske", skriver skolebestyrelsen.

Vi kan konstatere af mediedækningen, at flere politikere har svært ved at redegøre for, hvad besparelsen betyder.

Skolebestyrelsen på Åvangsskolen