HAVBRUG
Vandmiljøet er i krise, og havet skal ikke være en skraldespand, mener miljøminister Lea Wermelin, som nu fremsætter to nye lovforslag, der skal beskytte vandmiljøet. Det skal være slut med udvidelse af havbrugsproduktion gennem kompensationsopdræt, og der skal føres mere effektivt tilsyn med havbrugene, meddeler ministeren i en pressemeddelelse.
Miljøminister Lea Wermelin lagde allerede sidste år op til et stop for flere og større havbrug i Danmark, og at hun ønsker strammere og mere ensartede regler for tilsyn med havbrug og kravene til dokumentation.
Fremtidens fiskeopdræt skal være bæredygtigt og i mindre grad foregå i havet, men i stedet i miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land.
Ministeren vil ophæve det lovgrundlag, som skulle gøre det muligt at udvide eller etablere ny havbrugsproduktion og i dag 22. oktober begynder 1. behandlingen af dette lovforslag i Folketinget. Samtidig 1. behandles et lovforslag, der skal sikre et mere effektivt tilsyn med havbrugene.
– Vores havmiljø er presset, og jeg ønsker hverken flere eller større havbrug i Danmark. Det er en sektor, hvor der opdrættes fisk i netbure ude på havet, og hvor der udledes stoffer direkte til vandmiljøet. Uden nogen form for rensning. Det er på tide, at vi får ryddet op og sikret et effektivt tilsyn med havbrugene. Vi skal være et grønt foregangsland – også når det gælder fiskeopdræt, siger miljøminister Lea Wermelin.
Potentiale i dambrug på land
Med det ene lovforslag ophæves lovgrundlaget for at fastsætte regler om, at marine virkemidler som for eksempel muslinger kan bruges til at kompensere for havbrugenes miljøpåvirkning. Uden mulighed for brug af kompenserende marine virkemidler, forventes det at blive vanskeligt for havbrugssektoren at vokse.
– Vandmiljøet har trange kår flere steder, men med den rigtige teknologi, der løbende forbedres, kan der opdrættes miljøvenlige fisk i dambrug på land, hvor man har fokus på både rensning og genanvendelse af vandet. Det er den vej, vi skal gå, i stedet for at udvide havbrug med risiko for vandmiljøet, siger Lea Wermelin.
Miljøstyrelsen skal have tøjlerne
Samtidig med, at havbrugssektoren får vanskeligt ved at vokse, tages et vigtigt skridt mod oprydning i havbrugssektoren. Fremover bliver det Miljøstyrelsen, der udsteder miljøgodkendelser til havbrugene og fører tilsyn med disse godkendelser. I dag er opgaven delt mellem Miljøstyrelsen og syv kommuner. Miljøstyrelsen udsteder i forvejen placeringstilladelser til havbrugene. På den måde samles viden og kompetencer ét sted, og ressourcerne bruges bedst muligt, mener miljøministeren.
Lovforslaget om at samle myndighedskompetencen er en del af den handleplan for oprydning i havbrugssektoren, som miljøminister Lea Wermelin lancerede i juni måned. Handleplanen indeholder herudover en række konkrete initiativer, der skal stramme op på området og sikre et mere effektivt tilsyn med havbrugene. Der skal blandt andet stilles mere præcise krav til driftsjournaler og indberetninger fra havbrugene, vejledningerne på havbrugsområdet skal opdateres, og så skal der indføres et digitalt indberetningssystem på havbrugsområdet.
De to lovforslag førstebehandles i Folketinget den 22. oktober 2020 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.
Fortsat planer ved Bornholm
Trods lovforslagene om opstramning i havbrugsektoren, arbejdes der fortsat på at etablere et havbrug ved Bornholm, siger Niels Dalgaard som er direktør i Bornholms Havbrug.
Niels Dalsgaard overtog i februar 2019 direktørposten i Bornholms Havbrug efter Thor Gunnar Kofoed.
Han er samtidig direktør i havbrugsvirksomheden Musholm A/ S på Vestsjælland og formand for brancheforeningen Dansk Akvakultur, som repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang.
– I forhold til Bornholms Havbrug så er muslingeopdræt ikke en del af projektet, og lovforslaget påvirker derfor ikke det bornholmske projekt, siger Niels Dalsgaard.
Heller ikke en lovændring, der flytter kompetence fra kommunerne over til Miljøstyrelsen, har direkte indflydelse på planerne om et havbrug ved Bornholm, siger direktøren, da havbrugsprojektet ved Bornholm er planlagt til placering ude i havstrategiområdet hvor det i forvejen er Miljøstyrelsen, der skal give godkendelse.
– Men vi har fra starten også haft dialog med regionskommunen fordi det er vigtigt at havbrugsaktiviteten passer sammen med kommunens planer i øvrigt, da vi vil etablere opdrætsanlæg og forarbejdningsanlæg på Nexø Havn, siger Niels Dalsgaard.
Bornholms Havbrug A/S har siden 2014 forsøgt at få tilladelse til at etablere havbrug ud for Bornholm.
Havbruget har fået udarbejdet en vvm-redegørelse og har fået tilladelse til og gennemført to pilotforsøg med fiskeopdræt på havet, men har ikke fået en permanent tilladelse og har derfor ligget stille siden 2015.
– Vi arbejder videre med det. Det er ikke os, der hænger i bremsen. Vi har indsendt det, vi skulle i form af miljøundersøgelser, dokumentation og analyser, og vi afventer stadig svar fra Miljøstyrelsen siger Niels Dalgaard.
Ifølge Bornholms Havbrug vil etablering af et havbrug ved Bornholm ikke forhindre god økologisk tilstand i havområdet.
Niels Dalgaard oplyser, at havbruget arbejder på at udvikle andre tiltag end muslingeopdræt til at begrænse kvælstofudledningen fra havbruget.
Bornholms Havbrug
Anpartshaverne i Bornholms Havbrug A/S er landmand Thor Gunnar Kofoed, koncernen Ocean Prawns A/ S, Bornholms Brand A. M. B. A. og KHH Holding, som er ejet af Klaus Hjorth Hansen, samt akvakulturvirksomheden Musholm A/S.
Samme er medlemmer af bestyrelsen på nær Bornholms Brand.
Reelt er det dog den japanske virksomhed Okamura Foods, som ejer en stor del af havbrugsselskabet på Bornholm.
Musholm A/ S, som ejer en stor del af Bornholms Havbrug, har siden den 1. juli 2019 været ejet 100 procent af det japanske holdingselskab Okamura Foods. Okamura Foods Co. Ltd er en japansk akvakultur-, fiske-og handelsvirksomhed og ejer i Danmark blandt andet akvakulturvirksomheden Musholm A/ S på Vestsjælland. Derigennem ejer den japanske virksomhed omkring 40 procent af Bornholms Havbrug A/S.
Fakta
Opdræt af fisk i havbrug foregår i store net på havet, og havbrugene udleder næringsstoffer direkte til havmiljøet uden renseforanstaltninger. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet findes der 19 havbrug i Danmark.
Der opdrættes overvejende regnbueørreder i havbrug.