Et lided eventyr ijndå

I sidste uge handlede det om “Prønsæssan på artan”, som er ét af de fem H. C. Andersen eventyr, jeg har oversat til traditionelt bornholmsk i den netop udkomne bog “Fæm eventyr å H. C. Andersen”.

Vi fortsætter vi i samme boldgade, men i dag drejer det sig om en af de originale bornholmske fortællinger, som J. P. Kuhre optegnede og udgav i sin samling af bornholmske folkeeventyr og dyrefabler, der udkom i 1938 under titlen “Borrinjholmska Sansâger”.

Sprogligt set er samlingen noget af det bedste, der er skrevet på bornholmsk. Dagens korte historie bærer titlen “Pær Sju” og gengives her med den originale retstavning (med rettelse af enkelte åbenlyse fejl). Fortællingen kan også læses på Bornholmsk Ordbogs hjemmeside under fanebladet “Tekster”, og dér kan man også lytte til en gammel indlæsning af teksten af selveste J. P. Kuhre. Man må dog leve med, at lyden ikke er helt god, da der er tale om en lakpladeoptagelse fra 1930’erne.

Pær Sju

Pær Skreddara va i ajle Måder vijllere inj ajle anra å kunje urætta majed mera, dærfor ble hanj lisse ota kalter Pær Sju, ættesom hanj kunje arbia for sju.

For monga, monga År sin gjik hanj seddan runt te Folk å jolp te, vår di hadde Brygg for ’inj. Der bode dænjgonginj på Vajdemanjagårinj i Östermarkersen tre Søskjen, som a der hed Âredes. Dær kom Pær ota, å enj Dâ, a hanj va dær, skujlle di så hâ Grönekål te Midda. Ajle longada di te de samma Fâd me dorra Hornsjer, å ajle slabbada di dyktit på Vænj jemm te Munj. — Pær slabbada mæst, kantro; mæn — hanj hadde kansje nok âu fåd en sprokken Sje. Så kom Flâuarna å vijlle âu hâ dorra Pârt å Kålinj, å di satte dom så i en Råz longs ime Slabbestænj. Der va monga Flâuer — å flest hos Pær. Nu ble di så enia om å slå te me dorra flâda Hånn å se, væm der fikje di mæste. Pær klârada saj stort. Hanj slo fæmtan i ett Slaw.

Sin skujlle di ud a Loinj å sawa Middessæwn, å hær va’d ju âu Pær, kantro, a der snark varst, sa di anre mæst måtte liggja vâgena hela Tiden. Di fikj så Lyst te å hojlla lid Sjâu me’nj å tâu enj Bidda Krid å skrev’inj på Ryggjinj: »Fæmtan i ett Slaw.«

Då di så hadde Middessæwninj tânj, skujlle Pær a Skâuinj å skâua, å dær kom så dænj ryska Kjajsarinj frå Paris gånes. Hanj læzer på Pærsa Ryggj å tænjkjer: »Dær e dænj Manj, a jâ hâr Brygg for,« å går så læje hænn te Pær å sporr ’inj, om hanj inte kunje villa hâ Plâs hos ’inj å gjorra Ænna på enj Enjörninj — et fârlia stort å styjt Krajtur, som løvver i hansa Skâu å dânkar ajle, som komma dær.

De syntes Pær, a de kunje varra majed plaserlit, å hanj reste så me å ble strajs sænder ud a Skâuinj, å ikkje rappere va hanj dærud komminj, forrinj a dætta stora Krajturastommened te Enjörninj kom farenes som en Lyna for å borra sitt Horn i ’inj. Mæn så hâuse, a Enjörninj ænj løvv, å så forgryster, a Pær ænj va, fikj hanj livæll spot saj bâg om et Træ, å ded röj så Enjörninj læje på å borrada sitt Horn dorks igjennem. Der va ikkje Snak om å trækkja’d ud ijænn, sa nu hadde Pær gott å gjorra for å få’nj dânkader.

Monga Manuter tâu ’ed hannem inte å flå Sjinjed å’nj, å de stæjllde hanj så op te Kjajsarinj me, for a hanj kunje se, a de va sânt. Å di saja, a Kjajsarinj ska varra nâd så urimelia glâr blenj, sa hanj va’nte værkan knevvinj æjlle karrier me Betalninjen.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk