Sammy og Loui i hundehimlen

HUSDYR

En håndfuld hundeejere ser fornøjet til, mens deres hunde, store og små, boltrer sig i de to indhegninger bag Klemenskerhallen, som regionskommunen har stillet til rådighed som hundepark.

Det er onsdag eftermiddag og tid til at lufte hunden.

Det tog en gruppe af energiske og frivillige borgere fra Klemensker kun en weekend at renovere hundeparken. Antallet af pæle rundt om den store indhegning blev fordoblet, og der blev sat nyt trådhegn mellem pælene.

Det nye hegn er 1,40 meter. Det gamle var kun 90 centimeter højt og var absolut ingen udfordring for store hunde, der havde lyst til en lille springtur.

Hegnet rundt om bord- og bænkesættet er to meter højt, så det nytter ikke længere at tage afsæt fra bordet for at hoppe udenfor.

Yderligere et mindre område er blevet indhegnet og inddraget til hundepark, så der nu er plads til, at flere hunde kan boltre sig.

Fordelen ved hundeparker og hundeskove er, at hundene kan løbe frit, de kan lege, de kan løbe sig trætte. En hund, der får masser af motion, er en glad hund. Og når ens hund er glad, så er hundejeren også glad.

Hundeparken i Klemensker er populær. Ikke kun de lokale hundejere, også folk fra Rønne og andre steder på øen, kører til Klemensker for at lufte hund.

– Du kan jo se, hvor mange hunde der kommer. Det var altid sådan, at når man var heroppe, var der to eller tre biler, der måtte køre igen, fortæller hundeejer og klemenskerbo Jane Mortensen.

Jane Mortensen og Johnny Fagerlund er de glade ejere af Chewie, Cupcake og deres mor Zoe. Her har Cocio også sneget sig med ind på billedet. Fotos: Berit Hvassum

Frivillig arbejdskraft og venlige sponsorer

Det var Jane, der tog initiativ til en renovering og udvidelse af hundeparken. Hun var rundt til virksomheder og forretninger for at få sponsorer til projektet, og det lykkedes i stor stil, lige som borgerne selv skrabede nogle penge sammen til projektet.

– Vi har lavet arbejdet selv og fået materialerne og maskiner til at udføre arbejdet. Kommunen har været venlig at give et læs skærver, som de frivillige så selv har fordelt på det noget mudrede areal. Bare man gider gøre en indsats selv, så er de meget behjælpelige. Det gælder også sponsorerne. De har været utroligt flinke, fortæller Jane Mortensen. Hun har taget sine og sin mand Johnny Fagerlunds tre Siberian Hysky med: Zoe og hendes to nu voksne hvalpe Chewie og Cupcake.

Veninden Nadja Jørgensen er med sammen med Cocio, der også har Zoe som mor. Mindst en gang om måneden mødes de respektive hundejere, så kuldet kan lege sammen.

De dejlige slædehunde

Jane Mortensens favorithund er ubetinget Siberian Hysky. Den er en dejlig, livlig og kærlig hund. Jane har sværget til racen, siden hun var 21 år. I det hele taget er hun begejstret for slædehunde. På et tidspunkt havde hun og hendes mand otte hunde: Fem Siberian Husky og tre samojeder.

– Det er en fantastisk hund. Der er den ulempe, at man ikke altid kan have dem løse, og hvis de ser en hare er deres jagtindstinkt så kraftigt, så er det bare derudad. Læser du bøger om racen, så ser du også, at man anbefaler, at man ikke har dem løse, og at hegnet i en hundegård skal være højt og stabilt. Jeg lavede en gang en hundegård til nogle af mine hunde. Der var nogen, der stod og grinede og spurgte, om det var vildsvin, jeg skulle bure inde? Første gang tæven var i løbetid, var den alligevel igennem hegnet. Vi har haft en hund, der kunne løbe op ad væggen og så ud over hegnet. Vil de ud, så kommer de ud, smiler Jane Mortensen.

Hunde giver glæde

Hun kan både lide at have hundene som brugshunde og som familiehunde. Og de egner sig til begge dele.

– Om vinteren bruger vi hundene til at køre med både på løbehjul og på vogn. De elsker det. De er jo brugshunde, de er slædehunde. Man kalder Siberian Hysky for racerbilen blandt slædehunderacerne, forklarer Jane Mortensen.

Hvorfor er det så så dejligt at have en hund?

– Det giver bare så meget igen. For det første kommer man ud og gå tur, man møder en masser af mennesker. Den gang jeg i sin tid flyttede hjemmefra, skulle jeg i hvert fald ikke have hund, for man var så afhængig af den. Så gik der tre måneder, så købte jeg en kat, så gik der yderligere tre måneder så købte jeg den første Husky. Og så har jeg haft hunde lige siden. Man bliver bare glad. Også når man ser det der spil, hundene har kørende mellem hinanden. Det er ren underholdning, siger Jane Mortensen.