Siden den 23. januar har Povl Anker sejlet fra Rønne klokken 8 og fra Køge klokken 15, idet sejlturen varer seks timer og 15 minutter.
Der er dog ikke kommet nye penge fra Transportministeriet til indsættelsen af Povl Anker, hvilket betyder, at sejladsen, som indtil videre vil finde sted til og med den 31. januar, skal finansieres af de penge, der allerede er sat af til besejlingen af Bornholm.
Hvorvidt sejladsen med Povl Anker forlænges ud over den 31. januar er endnu ikke afgjort, men det er tænkeligt, eftersom Sverige indtil videre har meddelt, at lukningen af grænsen er forlænget til og med den 14. februar.
Sejladsen koster dagligt penge, idet passagertallet er særdeles beskedent og næppe på en enkelt afgang runder 200 passagerer, hvilket skal sættes i forhold til de 1.409 passagerer, færgen kan rumme (se i øvrigt boks herunder).
Ifølge Bornholms Tidendes oplysninger koster det godt 200.000 kroner at sejle Povl Anker tur-retur mellem Rønne og Køge – et tal, som kommunikationschef i Bornholmslinjen Jesper Maack ikke vil bekræfte, idet han nødigt vil give præcise tal. Han siger dog: