Vores tosserier gør det hele lidt lettere

Karen Læsaa har været sygeplejerske på Bornholms Hospital i 40 år. De seneste 20 år i Dialysen. 'Vi er familien på tredje sal', siger hun.

Hvad er dialyse?

– Dialyse er en behandling, der sættes i gang, når ens nyrer ikke fungerer så godt længere. Det kan være på grund af alder, sygdom, arvelig sygdom, eller som følge af livsstilssygdomme. Nyrens funktion er at udskille al den væske, kroppen ikke har brug for.

Hvordan opdager man, at man har nyresvigt?

– Symptomerne er ofte træthed, eller at det skummer lidt rigeligt i toilettet, når man har tisset. Ringene på fingrene begynder måske at stramme og fødderne begynder at hæve op. Det kan altsammen være tegn på, at nyrerne ikke er så gode til at udskille væske længere.

Hvad gør nyrerne?

– Nyrerne har mange livsvigtige funktioner. Den vigtigste er, at de renser blodet. Deres funktion aftager naturligt med alderen, men hvis det sker hurtigt, så er man livstruet, for så bliver man forgiftet. Og så skal man i dialyse, hvor dialysemaskinen overtager opgaven med at rense blodet. Vores patienter kommer som regel to-tre gange om ugen, og så ligger de i de her lejer og får renset blod. Det tager som regel tre-fire timer.

Hvor mange patienter har I ugentligt?

– Vi har 25-26 stykker i øjeblikket, men det svinger jo. Nogle kommer ind tirsdag-torsdag-lørdag, andre mandag og onsdag.

Og du har lige fejret 40-års jubilæum på Bornholms Hospital?

– Ja, men det er fordi elevtiden tæller med. Jeg har været ansat i Dialysen siden 1995. Vi var fire, der blev oplært på Rigshospitalet, der var ingen på Bornholm, der vidste noget om det. Vi startede op med ganske få patienter, men som årene skred frem voksede behovet, og der var en periode, hvor man måtte flyve patienter over. Og så blev denne afdeling bygget i 1997.

Det virker som om I er et sammentømret hold her på afdelingen?

– Vi kalder os familien på tredje sal, fordi vi lærer patienterne rigtig godt at kende. De fleste kommer her i mange år. Selvfølgelig bestemmer man selv, hvor meget man vil fortælle om sig selv, men jeg har set både soldaterbilleder og brudebilleder, vi snakker børnebørn og hvad man mener om den politiske situation. Selvfølgelig skal man spørge ind til patienternes velbefindende, men jeg kan godt lide at møde patienten som menneske. Alle har haft et liv, som de har med sig, når de kommer her.

Hvordan ser en almindelig nyrepatient ud?

– Det er meget forskelligt, men generelt bliver vores patienter ældre og ældre. Vi har haft en dame, der kom her i 19 år, og en herre, der kom her i 17. I øjeblikket er vores yngste patient i 20erne, den ældste er i 80erne. Vi har som regel nogen, der er skrevet op til transplantation.

Hvad er prognosen for en nyrepatient?

– Dialyse er ikke en behandling, man bliver rask af. Det er en behandling, der understøtter ens vitale kropsfunktioner. Blodet renses, men så snart man er ude af dialysemaskinen, stiger tallene igen. Man kan godt leve godt med den, men det sker, at der er nogle af vores ældre, der siger, jeg tror gerne, jeg vil stoppe. Så skal man tænke, hvad er det der gør, at de gerne vil stoppe. Er det fordi de er deprimerede, er der noget, der er for svært for dem, er det familien der ikke rigtig forstår, hvad det egentlig er, de er udsatte for. Der er det vigtigt at få en læge ind over, der kan vurdere om det er noget, der kan behandles, så man får de lyse tanker tilbage. Trætheden er en fast følgesvend. Det er en hård sag at køre dialyse. Men jeg kan mærke hvordan humoren, letheden og vores tosserier her på afdelingen gør det hele lidt lettere for dem.

Hvad sker der, når det bliver rigtig alvorligt?

– Når patienten bliver indlagt på sengeafdelingen har vi ofte taget den svære samtale. Vi lærte for nogle år siden, at vi, når den tid kommer, hvor de ikke har det så godt længere, skulle tale med patienten om, hvad vil du så have der skal ske. Det var virkelig grænseoverskridende for mange. Nogle patienter tænkte: Dør jeg af det her? Nu har vi fået lægeskifte, og vores nye overlæge, Marianne Rix, hun vil hellere tage den svære samtale i fredstid. Så nu har vi en årlig statussamtale med patienterne, hvor man snakker om løst og fast, hvordan synes man det går, er der noget man kan gøre anderledes. Her er det mere naturligt, at man bringer det op, hvis det kommer dertil.

Hvad er dine planer for fremtiden?

– For mig er det stadig et dejligt frirum at komme på arbejde. Jeg skal ikke blive her for evigt, men jeg har heller ikke nogen planer om at gå på efterløn. Det her er mit hjertebarn.

Karen Læsaa

Alder: 64 år

Bopæl: Rønne

Uddannelse: Sygeplejerske i 1987

Civilstand: Bor sammen med Morten, ingen børn

Hobbyer: Jeg har altid elsket at danse. Hvis jeg havde boet ovre, var jeg nok blevet konkurrencedanser