'Vi mennesker tror, vi kan udforske alt og ved alt. Men det gør vi slet ikke'

DAGENS NAVN: Steffi Schroeter har udgivet bogen Hvalhviskeren og er selv fascineret af de store pattedyr langt under havet overflade.

Hvis man oversætter titlen på din nye bog, Die Walflüsterin, til dansk, hedder den Hvalhviskeren. Hvad handler den om?

– Den handler grundlæggende om tilgivelsen. Det er en poetisk fortælling om en kvinde, der føler sig tæt forbundet med naturen, og samtidig har en uafsluttet sag med sin mor, som tager en masse af hendes energi. Igennem kvindens liv bliver hun revet mere og mere væk fra naturen, og det er den, hun gerne vil tilbage til, da hun bliver ældre. Hun vokser op i en magisk verden, sådan en, som jeg tror, alle børn kan finde ind i. En verden, hvor man ikke mister det legende og fantasifulde blik for verden omkring en.

Du siger, at du – ligesom bogens hovedperson – også har adgang til den magiske børn, ligesom børn har. Hvad mener du med det?

– Børn har sådan en naturlig kommunikation med naturen, hvor de taler med dyr og planter, og det, synes jeg, er fascinerende, og noget jeg gerne vil holde fast i som voksen. Man glemmer den jo let. Jeg tror, at det gør noget for ens fantasi, og den forbundenhed man har med naturen, at bo så tæt på havet her på Bornholm. Det fører et menneske som mig tilbage til noget, jeg har det godt i. Det er noget, jeg føler, jeg har fået tilbage, efter jeg er flyttet fra storbyen i Tyskland. Jeg nyder at tage kaffen i hånden og gå 100 meter væk fra mit sommerhus, og så står jeg på stranden. Jeg vil slet ikke kunne holde ud at bo i storbyen mere, jeg er så lykkelig her på Bornholm.

Selvom du ikke direkte dyrker din uddannelse indenfor blandt andet journalistikken, så bruger du den til at skrive – om hvaler, som er din store passion. Det lyder som en god kombination?

– Det er det også. For syv år siden besluttede jeg mig for, at jeg ville opfylde min barndomsdrøm og blive hvalforsker. Men mine forældre havde, ligesom mange andre forældre, en anden idé om, hvad jeg skulle være. Jeg skulle blive journalist mente de. Det der med hvaler, det var noget underligt noget. Nu er jeg hvalforsker i hjertet, som jeg siger, for jeg har jo ikke uddannelsen på den måde, men jeg kan virkelig godt lide at dykke ned i emnet og læse om hvaler. Jeg har jo også været på en femugers tur til Britisk Columbia i Canada, hvor jeg var på en øde ø sammen med fem andre forskere. Her iagttog vi pukkelhvaler dag og nat. Det var vildt.

Hvad fascinerer dig ved hvaler?

– Øj det er svært at forklare. Det er bare en passion, jeg altid har haft. Jeg har læst bøger om hvaler, helt fra da jeg var meget lille. Nu har jeg fundet ud af, at jeg har en yndlingshval, og det er kaskelothvalen.

Hvorfor?

– Jeg kan godt lide billedet af, at kaskelothvalen kan dykke så dybt i havet, og dermed er så uudforsket. En kaskelothval kan være under vandet op til 3000 meter i en til to timer. Jeg har selv prøvet at sidde i en båd og ventet på, at de kom op igen for at ånde ind og ud, for så at forsvinde igen. Det, at de er nogle af de ældste og største dyr, og at vi samtidig slet ikke ved nok om dem, det er super fascinerende. Det er et mirakel i sig selv, fordi vi mennesker tror, vi kan udforske alt og ved alt. Men det gør vi slet ikke.

Steffi Schroeter

53 år

Gift med Udo Schroeter

Mor til to sønner

Bor i Snogebæk

Arbejder som naturcoach og forfatter men uddannet i statskundskab fra Kiel Universitet og videreuddannet sig indenfor PR og journalistik.

Født i Hamborg, hvor hun boede indtil hun var 30.

Aktuel med bogen Die Walflüsterin (Hvalhviskeren)

Har en stor passion og kærlighed til naturen og hvaler. Hun har – for at gøre noget godt for hvalerne – startet projektet "Bye Bye Plastik" på Bornholm i 2018, som også eksisterer i 10 tyske regioner nu.