Hvis man oversætter titlen på din nye bog, Die Walflüsterin, til dansk, hedder den Hvalhviskeren. Hvad handler den om?
– Den handler grundlæggende om tilgivelsen. Det er en poetisk fortælling om en kvinde, der føler sig tæt forbundet med naturen, og samtidig har en uafsluttet sag med sin mor, som tager en masse af hendes energi. Igennem kvindens liv bliver hun revet mere og mere væk fra naturen, og det er den, hun gerne vil tilbage til, da hun bliver ældre. Hun vokser op i en magisk verden, sådan en, som jeg tror, alle børn kan finde ind i. En verden, hvor man ikke mister det legende og fantasifulde blik for verden omkring en.
Du siger, at du – ligesom bogens hovedperson – også har adgang til den magiske børn, ligesom børn har. Hvad mener du med det?
– Børn har sådan en naturlig kommunikation med naturen, hvor de taler med dyr og planter, og det, synes jeg, er fascinerende, og noget jeg gerne vil holde fast i som voksen. Man glemmer den jo let. Jeg tror, at det gør noget for ens fantasi, og den forbundenhed man har med naturen, at bo så tæt på havet her på Bornholm. Det fører et menneske som mig tilbage til noget, jeg har det godt i. Det er noget, jeg føler, jeg har fået tilbage, efter jeg er flyttet fra storbyen i Tyskland. Jeg nyder at tage kaffen i hånden og gå 100 meter væk fra mit sommerhus, og så står jeg på stranden. Jeg vil slet ikke kunne holde ud at bo i storbyen mere, jeg er så lykkelig her på Bornholm.