'Vi kan lide de samme ting: Sofaen, jazz hele lørdagen, et blødkogt æg'

– Jeg er opdraget af selvlærte, småskøre, men engagerede og ordentlige mennesker, siger Bornholms nye kunstmaler, Christian Bundegaard. På lørdag er der fernisering på hans første udstilling i Galleri Rasch i Rønne.

Du er eller har været forfatter, diplomat, oversætter, direktør, digter, højskolelærer. Nu er du maler. Hvad er den røde tråd?

– Kunsten. Det begyndte faktisk længe før mig. Allerede min oldemor var en ferm tegner, begge mine forældre tegnede, malede og skrev. Min far forsørgede familien som avistegner på Aarhus Stiftstidende i næsten 60 år.

– For mig har kunsten altid ligget både i luften og i generne. Men der skal jo også mad på bordet, og livet igennem har jeg haft alt muligt forefaldende arbejde. Hjemme hed det altid: “Rejs ingen steder uden en aftale med en avis at skrive hjem til.” Det princip har reddet mig flere gange ude i Europa, da jeg var ung.

Hvis du skal lave en kreativ timelapse over de vigtigste steder, personer og perioder i dit liv fra 0-60 år, hvad kommer så med?

– Som barn: tegneblokken mit kæreste eje. Senere notatbøgerne med digte. I gymnasiet: Modernistiske digte. En formningslærer, maleren Gunnar Thulesen, stærk inspiration for den unge Bundegaards hang til alt kunstnerisk og sarkastiske livsholdning. Kom i skole på min 18 års fødselsdag og hørte at “Thule” havde taget sit eget liv. Mange år senere: Googlede ham og opdagede hans billeder lignede mine på en prik. Opbevaret i min underbevidsthed. Poul Borum hjalp mig ind i digterverdenen. Tomas Tranströmers digte udenad. Klaus Rifbjerg lokkede mig til at blive forlægger. Min søn August dukkede op. Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz lærte mig at tænke klart. På arkitektskolen lærte Carsten Thau mig at tænke frit. Begge dele er vigtige i maleriet.

Hvordan vil du beskrive det miljø, du kommer fra?

– Jeg er opdraget af selvlærte, småskøre, men engagerede og ordentlige mennesker, der insisterede på at leve livet på første klasse. Vi er dog ikke kun skønånder i min familie. Vi arbejder stenhårdt, og der er indtil flere ægte helte – flyvere – i slægten.

Hvordan vil du beskrive det miljø, du lever i nu?

– Anita, Mis og jeg udgør et tæt lille kollektiv, hvor hver har ret veldefinerede opgaver. Mis ikke mindst. Og vi kan lide de samme ting: Sofaen, jazz hele lørdagen, et blødkogt æg. At bade i havnen i Listed. Det sidste sidder Mis dog over på.

Hvornår begyndte du at male for alvor, og hvad er din stil?

– Da jeg kunne holde på en blyant. Min far ved sit tegnebræt, jeg ved mit. Derpå debuten i 1988 – som konceptkunstner, det skulle man være dengang. I dag maler jeg figurativt-abstrakt. Jeg har altid set et eller andet, før jeg maler. Men jeg forholder mig frit og abstraherende til de millioner af vibrationer, virkeligheden består af.

Du har også atelier på Mallorca. Hvad er historien med dig og Mallorca?

– Lang. Min far købte hus i en appelsindal i 72. Jeg har skrevet, malet og sågar boet der med spansk cpr-nummer og det hele.

Du er gift med Anita Bay Bundegaard, fiskerdatter fra Tejn. Hvordan har det været at flytte til Bornholm?

– Som at komme hjem. Jeg er vokset op på landet ved vandet (på Mols, red.). Dialekten er en anden, selvfølgelig, og man hører flere københavnere end i Jylland. Men bornholmerne er lige så hjælpsomme og bundsolide, som folk hvor jeg kommer fra.

Hvordan vil du beskrive din nye ø i knækprosa?

– Landskabet og menneskene kappes om at være det stærkeste indtryk, man nogensinde vil få i livet. I det ligner Bornholm og Mallorca hinanden.

Der er fernisering på din første udstilling på Bornholm i Galleri Rasch på lørdag. Hvad skal vi forvente at se?

– Et udvalg af mine seneste oliemalerier og digitale fingermalerier fra ipad’en. En hel del bornholmske landskaber, naturligvis.

 

Christian Bundegaard

Alder 60

Uddannelse: Idéhistoriker

Civilstand: Gift

Bopæl: Kongensmark

Fritidsinteresser: Citroën DS 1964, slægtsforskning, spionfilm