– Den går meget på den smeltetid, vi lever i, og jeg kalder den jo også netop "Smeltetid". Galleri Rasch består jo af flere forskellige rum, som har hver deres karakter, fordi murene er skæve, og de taler meget til mig. Jeg synes, der er meget Grønland i lokalerne. Og så jeg har givet hvert rum sin egen titel. Der er et, jeg kalder "Sagn og myter" og hvor der er grafik og gobeliner og nogle konebåde lavet af trægrene.
– Et andet rum kalder jeg "Is og ild", og der tager jeg udgangspunkt i alle disse skovbrænde, som vi jo oplever for tiden. Træer og skove brænder, og fugle og dyr flygter, og samtidig ser vi, at isen smelter. Det understreger jeg på nogle bannere, hvor jeg trykker nogle digte fra en digtsamling, jeg har udgivet, og som er inspireret af Grønland. Jeg har også skrevet dem under mine ophold deroppe. Jeg havde faktisk et hus deroppe, som blev solgt i 2020, men derfra kunne jeg direkte iagttage, hvordan gletsjeren i stigende grad smelter og forsvinder. Det har jeg kunnet se fra gang til gang, når jeg er kommet der.
Er der flere rum?
– Ja, et tredje, som jeg kalder "Smeltetid", det er det største rum. Der er nogle meget store gobeliner, nogle træsnit og midt på gulvet noget, der ligner isflager, men som er plader, der er skåret ud som is, der er revnet og sprækket. Der er anbragt nogle marsvinskeletter og blandt andet også et isbjørnekranium, jeg har taget med deroppefra, og som skal understrege alvoren i det hele. Der er også grafik, og så er der nogle lydinstallationer af havet og brændingen og af isen, der kælver. Så det er en meget sanselig oplevelse.
– Og i forrummet, når man skal ind i galleriet, har jeg så installeret nogle optagelser, som man kan sidde og høre i nogle hovedtelefoner og på den måde lytte til to gange en halv times interview, som Øens TV lavede med mig, og hvor jeg fortæller om mine arbejdsmetoder, min inspiration og min baggrund.