Ventede 14 år på drømmejobbet: Hun syntes, jeg var uregerlig

De fleste bornholmere er på fornavn med den ustoppelige chefarkæolog på Bornholms Museum. Den 29. august fylder Finn Ole Sonne Nielsen 70 år.

– Jeg er stenaldermand, siger Finn Ole Sonne Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum. For folk, der ikke ved, hvem Finn Ole er, kan det måske lyde forvirrende. Men det er det ikke, Finn Ole er stenaldermand, ligesom en købmand er en købmand. Han har arbejdet med stenalderen i 50 år af sit liv, og det er en tidsalder, der har fascineret ham siden han som dreng læste sagnene om Skjold og Dan og de andre danske sagnkonger i det ældste værk om Danmarkshistorien, Saxo Grammaticus.

– Jeg har vidst, jeg skulle være arkæolog siden jeg var ti år, siger han. 

Trilogien der har været 40 år undervejs

Finn Ole Sonne Nielsen voksede op i Klemensker, og blev tidligt set af den lokale skoleinspektør, der tog den videbegærlige unge elev under sine vinger.

– Han sendte mig den direkte vej til gymnasiet og videre til universitetet, fortæller Finn Ole, siddende i en plasticstol på Vasagård, den udendørs udgravning ved Læsåen, som han åbnede for næsten 20 år siden. Her har man fundet solsten, spor af pallisader og en langhøj med både jættestue og dyssekammer, og man finder stadig knogler og andre gode sager på den fem tusind år gamle boplads syd for Aakirkeby.

Et arkæologisk eldorado for en stenaldermand, bekræfter Finn Ole Sonne Nielsen. Men det var ikke et fund, der førte den unge Finn Ole i retning af arkæologien.

– Jeg tror, jeg havde en forbundethed med kosmos og universet. Jeg har altid været interesseret i forståelsen af tid og rum. Den der fornemmelse af, at her har der levet slægter før en selv, siger han.

Finn Ole Sonne Nielsen er selv gået i en – i hvert fald set med arkæologiske øjne – fagkonges fodspor. Vi taler om Ole Klindt-Jensen, forhistorisk arkæolog og professor på Aarhus Universitet, der fra 1958 til 1964 udgravede de store jernalderbopladser ved Slusegård. Ole Klindt-Jensen kom fra Næstved men flyttede som barn med sine forældre til Bornholm, hvor han ligesom Finn Ole blev fascineret af bredden i arkæologien. Ole Klindt-Jensen døde i en trafikulykke, da hans karriere var på sit højeste.

– Han blev kun 62, og han nåede aldrig at lave det, som han drømte om. Han satte Bornholm på kortet og arbejdede med studerende fra hele verden. Han var mit første store forbillede. Jeg har forsøgt at gøre nogle af de ting, som han ikke nåede, siger Finn Ole Sonne Nielsen, der i øjeblikket arbejder på den tredje og sidste bog i en trilogi, der tog sin begyndelse da han for over 40 år siden modtog et treårigt stipendiat fra Carlsberg-Fonden på anbefaling af sin daværende chef på Nationalmuseet, Poul Otto Nielsen. Tanken var, at han skulle lave en doktorafhandling, men det gik ikke helt som planlagt.

– Jeg druknede simpelthen i fund, husker Finn Ole Sonne Nielsen.

Men afhandlingen blev ikke droppet. Den blev blot udsat på ubestemt tid eller trukket i langdrag om man vil, og de mange års vedholdende arbejde har nu udmøntet sig i to videnskabelige titler på Syddansk Universitetsforlag. En om Vallensgård i 2020 og en om Limensgård i 2022. Den tredje om Vasagård og Rispebjerg er ifølge Finn Ole Sonne Nielsen klar til udgivelse om fire-fem år.

Finn Ole Sonne Nielsen har arbejdet på Vasagård-udgravningen i 12 år. Foto: Anette Vestergaard

Jeg måtte aflyse alt

Ting tager tid, og Finn Ole Sonne Nielsen har gennem sin karriere – hvor legende let det hele end har set ud udefra – tacklet modstand og personlige tragedier, der både har påvirket ham selv og arbejdet med arkæologien. I 2001 var hans hustru, keramikeren Helle Theilgaard, involveret i et alvorligt trafikuheld, som krævede pleje og nærvær i årene der fulgte.

– Det har været mit klart største projekt. Jeg havde planer om, at jeg ligesom Klindt-Jensen skulle være mere international og dyrke de forbindelser, der ligger til Bornholm i Mecklenburg-Vorpommern og mange andre ting. Jeg måtte aflyse alt, siger Finn Ole Sonne Nielsen, der sammen med Helle har to døtre og tre børnebørn.

Skaderne efter ulykken var så alvorlige, at lægerne forudså, at Finn Oles hustru ville være hjerneskadet resten af sit liv. Det blev heldigvis ikke tilfældet, blandt andet takket være Finn Oles utrættelige omsorg.

I dag er han taknemmelig for det valg, han traf.

– Pigerne var 11 og 14, da det skete. De havde brug for en mor, og jeg er glad for min kone. Hun er lige fyldt 70 og arbejder stadig som keramiker. Det var svært dengang, men det har da også været slemt for dem at have en far og en mand, der er nørdet. Jeg plejer at sige, at det er en sygdom, der ikke findes medicin imod, siger Finn Ole Sonne Nielsen, der formelt fratrådte stillingen som chefarkæolog på Bornholms Museum i foråret 2023 efter 25 år på posten.

Hans vej ind på det bornholmske museum gik imidlertid heller ikke den direkte vej. Finn Ole Sonne Nielsen fortæller, at der gik 14 år før han fik drømmejobbet som arkæolog på Bornholms Museum.

– Jeg måtte kæmpe. Min forgænger var ikke begejstret for at jeg kom tilbage til Bornholm i 1984, så jeg blev først ansat i 1998, fortæller Finn Ole Sonne Nielsen. Han fik dog efterfølgende "det mest fantastiske samarbejde" med Margrethe Watt, der var pioner på jernalderbopladsen Sorte Muld i Svaneke.

– Vi har snakket om det. Hun syntes, jeg var uregerlig og ukontrollerbar, griner Finn Ole Sonne Nielsen, der i tiden som uregerlig udgav fire bøger for Nationalmuseet.

Den forhenværende chefarkæolog er ikke bange for at deltage i det tunge arbejde. Foto: Anette Vestergaard

Har arbejdet med alt

Finn Ole Sonne Nielsen har i dag en aftale om at arbejde for museet otte timer om ugen. Den ordning håber han kan forlænges til han har afsluttet arbejdet med bogen om Vasagård og Rispebjerg.

Og så er der den almindelige oprydning. I øjeblikket arbejder Finn Ole Sonne Nielsen sammen med en gruppe dedikerede frivillige på at lukke de udgravninger ned, som han har været med til at starte, herunder Vasagård-udgravningen, som han påbegyndte i 2007, og som har været aktiv kontinuerligt siden 2012.

Om en måned er der kun en undervisningsgrav tilbage, men Finn Ole Sonne Nielsen håber, at de arkæologiske undersøgelser, som går forud for etableringen af Energiø Bornholm, fortsætter.

– Det, der kommer frem nu, er fantastisk. De finder en masse bopladser, der relaterer sig til Vasagård, og som fortæller os, at de har brugt det her anlæg. Så vi får en masse ny viden, som vi ikke havde fået ellers.

Sorte Muld, hvor de første store guldgubbefund blev gjort tilbage i 1985-87, er arkæologens anden store kærlighed, som han overtog efter Watt og lagde i Michael Thorsens hænder. Den blev genåbnet i 2019, men lukket endeligt ned i 2023.

Finn Ole Sonne Nielsen har med egne ord "sådan set arbejdet med alt" i sin tid som arkæolog på Bornholm. Blandt andet har han brugt mange kræfter på restaureringen af Hammershus, som er pågået løbende siden 2008.

Finn Ole Sonne Nielsen er æresdoktor på Lunds Universitet, modtager af Erik Westerbyprisen og vinder af TV2 Bornholms kulturpris i 2022. Han er en populær formidler og foredragsholder og sidder i bestyrelsen for Foreningen Bornholm.