Turen til Bornholm gik over Christiania og Grønland

Emil Larsen er født i en grønlandsk bygd, men kom i København til at spille i det første – og største! – grønlandske rockband, Sumé. Han boede en årrække i København, blandt andet på Christiania, men tog en læreruddannelse og var siden skoleinspektør på Grønland. Nu bor han i Rønne med sin kone gennem 45 år.

Hvor er du født og opvokset henne?

– I en bygd i Vestgrønland, som de hollandske hvalfangere kaldte for Hunde Ejlande, for når de kom dertil, var der kun hundene tilbage, fordi alle menneskene var taget på sommerfangst et eller andet sted i Diskobugten. På Grønlandsk hedder bygten Kitsissuarsuit (grønlandsk for "stedet med den alsidige fangst", red.).

Hvad lavede dine forældre?

– Haha, ja, hvad lavede de ... de gik på jagt på havet. Men på et tidspunkt fik min far tuberkulose og tog på sanatorium i Nuuk i et år, og efterfølgende skulle vi bo nærmere et sygehus, så vi flyttede til Aasiaat, som ligger cirka 20 kilometer sydøst for bygden.

Gik du og din søster i skole?

– Ja, der var en folkeskole både i bygden og i Aasiaat.

Du har spillet i det grønlandske rockband Sumé, som i første omgang var aktivt i 1972-77, og hvis første plade blev så populær, at en femtedel af den grønlandske befolkning købte den, så på et tidspunkt må du jo være begyndt at spille på et instrument?

– Jamen, jeg synes, at alle mine omgivelser bare spillede. På violin og harmonika og guitar, og jeg ska' gi' dig.

Hvad med dig selv?

– Jeg fik en harmonika på min seks års fødselsdag, og den begyndte jeg at spille på. Og året efter, da jeg begyndte i skole, fik jeg en guitar, og så spillede jeg også på den.

Var der nogen, der lærte dig at spille på instrumenterne?

– Jeg så bare omgivelserne gøre dit og dat, og det gjorde jeg så også.

Hvor længe blev du boende i Aasiaat?

– Jeg blev sendt på realskole i Nuuk sammen med en flok andre på min alder, lige efter jeg fyldte 14 år, og så boede vi på kollegium.

Der tog du realeksamen?

– Nej, jeg blev smidt ud.

Hvorfor?

– Fordi jeg lavede ballade, haha. Så jeg blev sendt hjem til mine forældre i Aasiaat. Der var en radiostation, som søgte en elev. Min far syntes, jeg skulle snakke med dem, og jeg startede der som 16-årig. Vi sendte telegrammer til bygderne. Et halvt år efter blev jeg sendt til telegrafstationen i Nuuk, hvor jeg gik et par år til en ussel løn og sendte telegrammer til alverdens lande. Der havde vi også Danmarkstelefonen, som var den første telefonforbindelse mellem Nuuk og Danmark.

Hvor længe blev du der?

– Jeg tror det var til 1970, så tog jeg til Danmark for at gå på telegrafistuddannelsen på Københavns Navigationsskole. Men jeg kom tre måneder for sent til skolestart, så jeg rejste i stedet til Antwerpen og tog hyre på J. Lauritzens skib Ecuadorian Reefer og sejlede til Sydamerika. Efter cirka 18 måneder vendte jeg tilbage og startede på uddannelsen.

Blev du så uddannet til telegrafist?

– Nej. Jeg manglede tre uger, så flyttede jeg ud på Christiania.

Hvor længe boede du der?

– Nok i fire år.

Hvornår begyndte du at spille i Sumé?

– Den ledende i bandet, Malik Høegh, spurgte mig nogle gange, da jeg boede ude på Staden, om ikke jeg ville være med. Vi kendte hinanden fra realskolen.

Så Sumé blev ikke dannet i Grønland?

– Nej, det var i København. Og jeg kom nok med i 1973 eller -74, da Erik Hammeken, som var radioteknikerelev i DR på Rosenørns Allé og spillede bas, stoppede i bandet. Han rejste hjem, da han var færdiguddannet, og så kom Malik og fiskede efter, at jeg sagde ja. Jeg gad ikke rigtig, men så begyndte jeg alligevel.

Fakta

Emil Larsen bliver 70 år den 25. maj og har en søster.

Han bor i Rønne med sin hustru gennem 45 år, Ruth.

De har sammen tre voksne børn.

Hvordan var det at spille i Sumé?

– Ligesom i alle andre bands, haha.

Men jeg har læst, at I bliver anset for at være pionerer inden for grønlandsk rockmusik?

– Ja, vi var jo det første grønlandsksprogede rockband.

Det kunne folk godt li'?

– Ja, pigerne kunne i hvert fald, de løb efter os!

Var I rundt og spille koncerter i både Danmark og Grønland?

– Nej, vi boede lidt forskellige steder, så det var ikke let at samles.

Så det var svært at komme ud og spille koncerter?

– Vi spillede ikke koncerter, vi spillede til grønlandske baller i Danmark.

Hvor indspillede I jeres første plade?

– Jeg var ikke med på den første plade "Sumut" fra 1973, men på den anden "Inuit Nunaat" fra 1974 og "Sume" fra 1977. Det var i Rosenbad Studier på Ydre Nørrebro. Jeg husker Sanne Salomonsen også indspillede der, da hun var måske 17 år. Hun måtte ikke komme der om natten, fordi hun var så ung. Vi indspillede nærmest på skiftehold.

I 1977 blev I opløst?

– Nej, ikke på den måde, vi rejste bare væk fra hinanden. Vi var ikke et band i den forstand. Men for eksempel mødtes vi igen i 1988, fordi Per Berthelsen fra bandet havde en lillesøster, som lige var død af kræft. Han havde lovet hende at lave en indsamling til Kræftens Bekæmpelse, så vi lavede en stor koncert sammen med folk som News, TV-2, Kim Larsen og andre.

Har du ikke boet i Grønland, siden du kom til Danmark?

– Jojo. Jeg gik på lærerseminariet i Nuuk i 1980-86, og siden arbejdede jeg mest som viceskoleinspektør, men også fem gange som skoleinspektør. Mest i Sisimiut, men også i Aasiaat.

Hvornår kom du og din kone til Danmark igen?

– Da jeg blev pensioneret for otte år siden. Vi flyttede ud på landet ved Rutsker, men nu bor vi i Rønne.

Hvorfor Bornholm?

– Vi kendte øen, og husene her er de billigste, haha. Og som pensioneret statsansat tjenestemand får man mere i pension i Danmark end i Grønland.