Tre hjertestop: Grethe Viborg blev alvorligt syg med corona – nu fylder hun 80

Fredag den 29. juli skal der være åbent hus i festlokalet i det tidligere hønsehus på Pindeløkkegård i Vestermarie, og der er virkelig noget at fejre hos familien Viborg.

– Jeg er taknemmelig, siger Grethe Viborg om det faktum, at hun i det hele taget er i live, og at hun nu fylder 80 år.

For i efteråret var det ved at gå gruelig galt for hende. Grethe og Henry Viborg havde i september været på en busrejse til Sønderjylland. Da de kom hjem, blev de ringet op og bedt om at lade sig teste for coronavirus, idet andre deltagere på turen var blevet smittet. Grethe og Henry Viborg blev testet positive. Mens Henry var gennem et mildere sygdomsforløb, blev Grethe meget syg.

– Fra ambulancen hentede mig, og til jeg lå på Rigshospitalet, er der fem dage, som jeg intet husker om. Så det var mest mine omgivelser, der oplevede det som et chok.

– Jeg fik tre hjertestop. De to af dem fik jeg herude på hospitalet. Det tredje fik jeg, da jeg var i helikopteren på vej til Rigshospitalet. Så man landede i Sverige for at genoplive mig. På Rigshospitalet fik jeg indopereret en pacemaker, som jeg ikke har mærket noget som helst til. Det fungerer, så det er godt, at man kan blive hjulpet, siger Grethe Viborg, der lå på hospitalet i tre uger.

– Jeg fik genoptræning på Sønderbo i Rønne, 26 gange. Så jeg er kommet i gang igen. Det, jeg kan mærke i dag, er, at jeg ikke er så sikker på benene som tidligere. Men ellers kan jeg jo meget. Jeg har kalket alle gårdene, som vi har i familien – Pindeløkkegård, Skovgård og Kjølleregård. Så armene fejler ikke noget, siger Grethe Viborg.

Næste generation

Har man stadig nogle mål, nogle ting, man gerne vil, når man fylder 80?

– Det største er, at vi har fået solgt og givet gården videre til næste generation, så vi kan nyde tilværelsen og rejse, siger Grethe Viborg.

Jorden har i en årrække været forpagtet ud. Men nu har barnebarnet Paul Kofod overtaget Pindeløkkegård fra 1. januar i år og er flyttet ind i den ene halvdel af stuehuset sammen med Camilla, mens Grethe og Henry Viborg bliver boende som lejere i den anden halvdel.

– Så nu er her kommet hunde og heste, siger Grethe Viborg med et smil om de nye tider på gården.

Mens Grethe Viborg og Tidendes udsendte sætter sig på terrassen med hver et glas saftevand, er Paul er gået i gang med høsten af vinterbyg, og Henry går og pusler omkring bygningerne med at fjerne noget ukrudt.

"Ja" som motto

Er sygdommen årsag til, at du efter 18 år er stoppet som formand for Gigtforeningen?

– Ja, det er det. Når man fylder år, skal man også kende sin begrænsning.

Har det knebet med det?

– Ja, det har det faktisk. For jeg har sagt ja, når folk har spurgt om et eller andet. Ja, har nærmest været mit slogan. Så var det også sådan, at vores næstformand, Esther Kofoed, var klar til at træde til som formand, siger Grethe Viborg, som nu er foreningens næstformand.

Grethe og Henry Viborg, der er 85 år, har siden deres tidlige ungdom været foreningsmennesker, og de har ikke ladet sig begrænse til Bornholm. Henry sad i mange år i Danægs bestyrelse og rejste meget.

– Så passede jeg bedriften sammen med de medhjælpere, vi havde. Det eneste, jeg ikke har beskæftiget mig med, er at tærske og sprøjte. Men ellers har jeg kørt på markerne og både harvet og tromlet med videre, fortæller Grethe Viborg.

Otte år som landsformand

Hvorfor har I været – og er det stadig – så engagerede i foreningslivet?

– Det har for det første givet os selv meget at være sammen med andre mennesker, og det har også været for at kunne give noget videre til andre.

Foreningsinteressen er i høj grad givet videre til børnene, Iris og Hans-Henrik, der blandt andet har et stort engagement i DGI.

Hvad har været højdepunkterne i alle de år med foreningsarbejde?

– Det var de otte år, hvor jeg var landsformand for Aktive Kvinder. Jeg var rundt i 90 foreninger i Danmark. Da var vi mange. I dag er landsforeningen nedlagt, og nu er vi kun seks lokalforeninger på Bornholm. Jeg er selv formand for Aktive Kvinder i Vestermarie. Det blev jeg, da man var ved at nedlægge foreningen. Det ville jeg ikke være vidne til, siger Grethe Viborg.

– Ting ændrer sig. Det kan man også se inden for gymnastikken, som er gået over til også at være meget andet end traditionel gymnastik – naturtræning, yoga og andre aktiviteter. Det er fint nok, at folk bare holder sig i gang. Det er alfa og omega for krop og sjæl.

– Vi er ikke kommet i gang med gymnastikken efter coronaen. Men vi går jo og passer gårdene og får motion på den måde, siger Grethe Viborg.

Lokalsamfundet har det godt

Grethe Viborg er i dag også aktiv i foreningshuset i den tidligere Vestermarie Skole, og hun mener, at lokalsamfundet faktisk har det godt, selv om skolen er lukket.

– Der er 12-14 foreninger, som bruger huset, så det er et stort aktiv for sognet. Alle lokaler på skolen er stort set i brug, så det er fint nok. Vi har også fået folkeskoven, hvor Bente Johansen har været primus motor for at få mange penge hertil, siger Grethe Viborg.

På et langt forenings-cv kan hun også skrive blandt andet fire år i kommunalbestyrelsen i Aakirkeby og 12 år i Vestermarie Menighedsråd.