Thomas er vild med vinyl: 'Den samme plade kan lyde på forskellige måder'

Thomas Bugge Larsen er en af de samlere, som sælger vinyl på søndagens plademesse i Knudsker IF's kantine. Han har været vild med vinylplader, siden har var 12-13 år.

Hvor stammer din interesse for vinylplader fra?

– Da jeg var 12-13 år, begyndte jeg at samle på plader. Jeg boede i nærheden af Aalborg, og lige så snart jeg kunne tage bussen selv, var det ind til Aalborg og hedengangne Stereo Studio og Læsehesten, den ligger der stadig, og købe nye eller brugte plader og så hjem og høre dem. Det var også igennem venner, som hørte vinylmusik. Jeg kom hos en bestemt ven, hvis far havde en stor pladesamling. Dem hørte vi nogle af, og jeg tænker, at det var noget af det, der fangede min primære interesse for rock og progressiv musik. Noget af det, jeg stadig nyder at høre. Det var ikke fra mine forældre, de hørte mest klassisk. Længere tilbage i tiden optog jeg bånd fra radioen, når der kom Kim Schumacher. Jeg kan huske, at min søster og jeg sad klar og optog, og vi blev irriterede, når han snakkede ind over nummeret.

Hvad gør vinylplader til noget særligt?

– Det er kombinationen af mange ting, men først og fremmest er det lyden. Hvis man hører Spotify og har vænnet sig til det og så sætter en lp-plade på, så kan man høre, at der er mere lyd. Der er lagt mere lyd ned i en analog skive, hvor man har fået det presset ned i en rille. Det er ikke bare nuller og ettaller, der bliver aflæst og så afspillet. I hele den digitale proces forsvinder ret mange procent af lydoplevelsen. Når man først får en god pladespiller, en god pickup og en god forstærker, så hører man også forskellen, at den samme plade kan lyde på forskellige måder. Også med de forskellige tryk, der kommer. En Led Zeppelin-plade er ikke bare en Led Zeppelin-plade, den er kommet i 10 forskellige tryk, og alt efter hvem det er, der har presset den, kan det lyde meget forskelligt.

– Det kan også være et cover, der fænger. Hvis det er noget electromusik, kan det se lidt spøjst eller lidt flippet ud, og hvis man er over i den hårde afdeling, heavy metal, så kan det være noget, der ser lidt råt og brutalt ud. Måske kan det foldes ud, og der er noget info på indersiden, flere billeder. Måske er der en plakat indeni. Jeg solgte en soulplade i søndags i Sverige, hvor der var en, der spurgte, om plakaten var med. Det var den, og så måtte han lige have den ud.

Hvilke plader i din samling er du særlig glad for?

– C.V. Jørgensen og Sort Sol er de to danske bands, hvor jeg godt kan blive lidt samler. Hvis Steen Jørgensen kommer med noget solo, så skal jeg have det, og hvis Knud Odde kommer med noget solo, så skal jeg have det. De to bands har jeg grovhørt som ung. Det er en periode, der fylder meget i ens musikliv, det man har hørt som barn og ung. Det er det for mit vedkommende.

– Når jeg køber en stak hiphop-plader, hvor jeg ikke kender noget af det, så får min drenge lov til at gå på opdagelse i det, og så finder de noget, vi skal høre. Så hører vi Kendrick Lamar eller noget af det, de hører. Man skal prøve at udfordre sig selv en gang imellem, gå i Raschs og høre nogle små bands og købe nogle af deres vinyler med hjem. Når jeg er til en god koncert, prøver jeg at købe det på vej ud ad døren. Så kan det godt være, at jeg sælger det igen.

Hvilket råd vil du give en, som gerne vil i gang med at samle på vinylplader?

– Kom til en plademesse og køb det, der interesserer dig. Start ikke med at købe alt for dyre plader. Køb en stak billige plader og gå hjem og lyt dem igennem, og hvis man stadig synes, det er fedt at kigge på dem og lytte til dem, skal man bare fortsætte. Men man skal være opmærksom på, at det tager fart lige pludselig. Det kommer til at fylde meget, og ens anlæg skal være bedre og bedre. Invester i en pladespiller til et par tusinde kroner og en forstærker i stedet for at købe en usb-pladespiller, for så man får den der dåselyd, og så gider man det ikke. Så hører man mp3 i stedet for.

Er du selv på udkig efter noget på søndag?

– Nej, for jeg har et princip om, at når jeg tager ud og sælger på messer, så tager jeg ikke noget med hjem. Ellers får jeg købt så meget, at jeg ikke ved, hvad jeg skal med det. Jeg har et princip om, at musik jeg ikke lytter til, det sælger jeg igen. Ellers står det bare og fylder op, og så kan det lige så godt komme nogle andre til gavn. Jeg spørger altid, om de andre sælgere har noget Sort Sol eller C.V. Jørgensen, for det vil jeg gerne have fat på, og det er efterhånden svært. Ofte har vi det sådan her på Bornholm, os sælgere imellem, at vi bytter. Vi laver byttebunker til hinanden. Jeg ved jo, hvad de samler på efterhånden.

Du er formand for Kunstnergruppen Bornholm. Hvad er det for noget?

– Det er en gruppe på ni kunstnere. Lige nu udstiller vi på Art Collection. Vi prøver at styrke hinandens kunstneriske virke. Jeg maler selv og laver lidt skulpturer og har gjort det i en del år. Jeg synes, det er fedt at finde sammen i nogle fællesskaber, hvor vi kan udstille sammen og inspirere hinanden.

Hvordan er du kommet i gang med det?

– Jeg var på Herning Højskole tilbage i 1991 og gik på en billedkunstlinje, og så er det fortsat. Jeg har gået på lidt tegneskole i Aalborg, og jeg har uddannet mig til lærer og taget billedkunst på linje og efteruddannet mig med håndværk og design som linjefag. Det kreative element har altid ligget der og det med at kaste mig over en masse ting. Det kreative er ligesom musikken et frirum, jeg kan gå ind i og dyrke nogle andre sider af mig selv, end når jeg er på arbejdsmarkedet, skal være familiefar eller alt muligt andet.

Hvad får du ellers din tid til at gå med?

– Lige nu er jeg på orlov, fordi jeg har en søn, som er kronisk syg. Ham støtter jeg, og han har det meget bedre. Min orlov slutter 1. december, og så er jeg tilbage som lærer på Heldagsskolen.

 

Thomas Bugge Larsen

53 år

Gift med Wiwian, de har fem børn

Oprindeligt fra Vodskov i Nordjylland, bor i dag i Rønne