'Som keramiker er det fantastisk at være et sted med så meget råmateriale uden for døren'

'Som keramiker er det fantastisk at være et sted med så meget råmateriale uden for døren'
Privatfoto
Onsdag 14. april 2021 • 05:54
Onsdag 14. april 2021 • 05:54

DAGENS NAVN: Agnethe Schmidt Bigum kommer oprindeligt fra Vejle-området, men flyttede til Bornholm for at gå på Kunstakademiets Designskole, Bornholm, i Nexø. Keramik er for hende et kald.

Hvornår og hvordan fandt du på, at du ville være keramiker?

– Det var ikke noget, jeg fandt på. Det var mere et kald. En følelse af noget, der var rigtigt, noget der drev mig i en retning, jeg ikke kunne sige nej til. Da jeg var lille, brugte jeg timer på at forme ting i ler, min far gravede frem fra havens dyb, min mor tørrede det på brændeovnen, hvorefter jeg malede det med vandfarver. Jeg har et minde fra en ferie, da jeg var måske fire år. Der var en mand, som sad ved en sparkeskive og drejede skåle, og jeg fik lov at sidde på skødet af ham, mens han med mine små hænder i sine formede en skål med mig. I 2010 tog jeg på højskole, troede jeg skulle tegne og male i et halvt år, men en klump ler i hænderne ændrede alt, og jeg nærmest boede i keramiklokalet. Her hørte jeg første gang om skolen på Bornholm, men med mine kun 19 år turde jeg ikke ta' springet, så jeg lagde det på hylden. Jeg tog på den Skandinaviske Designhøjskole, som er en forberedende højskole til de kreative uddannelser. Det var meningsløst for mig, at lave projekter i pap og smide dem ud bagefter, uge efter uge. Jeg savnede noget håndgribeligt, noget der blev ved med at være. En dag fandt jeg i skolens ladebygninger et nedpakket keramikværksted. En halv time efter havde jeg kontaktet skolen på Bornholm.

Hvad var dit forhold til Bornholm inden da?

– Jeg havde været på Bornholm en gang på ferie med mine forældre og søskende. Men har ellers aldrig haft et forhold til øen, det var bare den der klat, der altid var klistret ind i øverste højre hjørne på danmarkskortet.

Hvordan var din tid på skolen – var der noget, der overraskede dig?

– Jeg husker kun, det var en god tid på skolen. Selvfølgelig kan det i øjeblikket være hårdt at blive udfordret og presset, men i sidste end er det jo det, der er med til at udvikle dig. Jeg ser tilbage på skolen med en følelse af taknemlighed og glæde. Jeg ved ikke, om der var noget, der overraskede mig, havde ikke gjort mig de store forestillinger omkring, hvad jeg gik ind til. Jeg vidste bare det var det jeg skulle.

Keramikken har i de senere år fået mere bevågenhed, hvordan ser du fremtiden inden for dit fag?

– Keramik har været populært i bølger, hvis man kigger tilbage i tiden. Jeg forventer derfor, at vi på et tidspunkt vil se et dyk i populariteten igen, men jeg tror, der går noget tid. Vores forbrugsmønster har også ændret sig, og bæredygtighed er blevet et begreb, forbrugerne bliver mere og mere bevidste om, hvad de investerer i, og kravet til transparentheden omkring produktets tilblivelse og produktionssteder gør, at jeg som lille, lokal keramiker har en stærk fortælling i og omkring mine produkter, som forbrugeren gerne vil investere i. Jeg tror på, vi fortsat har fremtiden foran os, og der bliver flere og flere muligheder for at overleve som keramiker. Det er fantastisk at være ny keramiker i den keramiske verden, der er nu. Alle døre er åbne for os.

Hvad ville din yndlingsopgave være?

– Lige nu har jeg været heldig at få mulighed for at undervise på en højskole. Det har altid været en drøm at kunne gi' noget tilbage til højskolerne og kunne give glæden ved keramikken videre til unge engagerede mennesker. Jeg drømmer også om at blive selvstændig, og jeg er langsomt ved at starte mit værksted op. Hvor jeg er lige nu i mit liv, vil jeg glæde mig over at kunne lave et samarbejde med en restaurant eller en virksomhed.

Hvorfor er du blevet boende på Bornholm efter din uddannelse?

– Fordi jeg ganske enkelt føler mig hjemme på Bornholm. Som keramiker er det fantastisk at være et sted med så meget råmateriale uden for døren. At kunne gå i mine forfædres fodspor, grave ler, hvor de gravede ler, eller bare samle sanser, farver og inspiration til mit arbejde er givende. Bornholm vil altid være noget særligt.

 


Agnethe Schmidt Bigum

30 år.

Hun bor lidt uden for Vestermarie og underviser for tiden på Nørgaards Højskole i Bjerringbro.

I sin fritid ynder hun at istandsætte sit hus, opbygge sit værksted og nyde naturen med sin hund eller til hest, være sammen med venner og familie og skabe gode minder.



FÅ ABONNEMENT