Ruth var Karoline-pige: Man lærte at sminke sig på en bestemt måde

Da Ruth Brandt Kofoed var 21 år, blev hun ansat som karolinepige i Tyskland. Her reklamerede hun for oste, fik venner for livet og en ægtemand med hjem. Tirsdag til torsdag holder hun karolinetræf med 10 tidligere kollegaer fra tiden i karoline-uniformen.

Ruth Brandt Kofoed husker det tydeligt. Et notat, der bliver læst op i radioen i sommeren 1969.

Hun var netop blevet færdig med lærerstudiet i Holbæk med tysk som linjefag, og nu skulle hun finde sig et job. Notatet handler om, at der søges unge uddannede kvinder i alderen 21 til 28 år, som vil rejse til Tyskland i et helt år.

– Jeg havde jo lige lært en masse tysk, så jeg ville gerne ned og se landet og møde kulturen. Dengang rejste man ikke bare sådan lige til et andet land. Men man kunne blive au pair eller rejse med rygsæk, hvis man ville, husker hun tilbage.

Studiekammeraterne grinede af hende, for hvorfor ville hun dog rejse til Tyskland i stedet for at bosætte sig og få et udmærket job som lærerinde i Danmark. Hun sendte dog en ansøgning og kom til samtale på jobbet. Det samme gjorde 80 andre piger ud af de 160, der havde søgt. Så da brevet kom med posten, der fortalte, at hun var blevet udvalgt som en af de 27, der skulle starte på job den 8. august, var glæden stor.

Sminke og skræddersyede kjoler

Det var Dansk Mejeribrug, der udsendte de unge kvinder til at promovere dansk ost på de udenlandske markeder. Mange kender måske kogebøgerne fra Karolines Køkken og den lille papko, der også lød navnet Karoline. Det samme gjorde de 27 unge nyansatte kvinder, som nu skulle på kursus for at blive Karoline-piger.

– Det var et stort anlagt reklameapparat, der var sat op for at præsentere osten og den danske pige. Pigerne skulle charmere og inspirere den pågældende befolkning til at spise og købe dansk ost igennem smagsprøver og demonstrationer i supermarkeder, på messer og lignende, fortæller Ruth Kofoed Brandt.

Hun fik en god løn og fik dækket alle sine udgifter til tog, taxa og firestjernede hoteller.

– Man boede aldrig lurvet, men man skulle selv planlægge det hele, fortæller hun.

Derfor var det vigtigt, at pigerne var selvstændige og kunne tage beslutninger på egen hånd. Det var noget af det, de lærte om i løbet af den første måned som stod på kurser i både Aarhus og i Düsseldorf.

– Man skulle først og fremmest lære om ost og smør og den slags. Men det vidste jeg allerede meget om, for min far var mejeribestyrer, fortæller Ruth Kofoed Brandt.

Noget hun til gengæld ikke vidste noget om, var, at der var en helt rigtig måde, man skulle stå og gå og se ud på.

– Man skulle også lære, hvordan man skulle holde sine hænder, og man skulle lære, hvordan man skulle sminke sig. Man måtte ikke have smykker på, og man måtte ikke bruge neglelak, fortæller hun.

Hun husker, hvordan der blev sat spejle op, som man skulle sidde foran og lægge sminke.

– Og jeg havde jo aldrig prøvet at sminke mig før.

Pigerne fik hver to skræddersyede kjoler i hvidt og rødt, og altså ikke ternet, som mange tror. De fik også frakker og lange hvide læderstøvler. Alle fik tøj til både varmt og koldt vejr i hvidt og rødt, og så startede det store eventyr i Tyskland.

Den ternede Karoline-ko er stadig et sikkert hit, selvom der ikke længere udsendes Karolinepiger. Foto: Jacob Jepsen

Karolinetræf på Balka

53 år senere er de unge friske karolinepiger blevet pensionister. Tirsdag skal 10 af de 27 piger mødes på Strandhotel Balka Søbad. De skal spille minigolf, spise god mad og sammen spadsere ned af memory lane.

Da pigerne ankom hjemme i Danmark efter et intenst år i Tyskland, var der nemlig ikke de samme muligheder for at holde kontakten, som man har i dag.

Ruth Kofoed Brandt selv var så heldig, at hun fandt kærligheden hos en bornholmsk landmandsaspirant på en tysk madmesse, og derfor var hendes karriere snart planlagt – dog med en lille afstikker på Rønne Privatskole.

– Han var fra Sydbornholm, så det var det eneste rigtige sted, vi kunne bo. Så jeg har arbejdet på Bodilsker Skole i mange år, fortæller hun.

Og de andre kvinder fra Tyskland hørte hun ikke mere til, før hun hørte en bekendtgørelse i radioavisen om, at der nu blev inviteret til karolinetræf i 2013.

Herefter meldte Ruth Kofoed Brandt sig med det samme til at arrangere flere gensyn. Det er nemlig noget helt særligt, når karolinepigerne er samlet.

– Man finder straks ind på det samme niveau, og man har med det samme de samme oplevelser at referere til, forklarer hun.

Hun glæder sig til i disse dage at kunne vise Bornholm frem til sine gamle kollegaer.

– Er man en gang karolinepige, så er man altid karolinepige, siger vi. Og det passer!

Karolinepigerne blev sendt ud hvert år fra 1962 og frem til 1989, fortæller Ruth Kofoed Brandt. Foto: Jacob Jepsen

 

Ruth Brandt Kofoed

76 år, gift med Niels og har fire børn.

Var Karolinepige fra 1969-1970

Uddannet lærer og flyttede til Bornholm i 1970.