– Det er sådan, som det er blevet. Men mit liv har formet sig sådan, at der er kommet andre muligheder, som har beriget mit liv. At rejse og møde mennesker på en anden måde. Jeg tror, at jeg har været til inspiration for andre mennesker, fordi jeg har turdet gøre noget andet. Det kan være for nogle, der sidder lidt fast, og for andre, der har brug for et skub til at tage springet for at gøre det, de gerne vil, siger Rebekka Kofoed.
Frivillig på Cypern
Kan du nævne andre eksempler på ting, du har gjort, fordi du har haft friheden til det?
– Da jeg boede ovre, blev jeg udsendt af min kirke i København for at hjælpe med børnearbejde på Cypern. Det udviklede sig til, at jeg også kom til at arbejde for en finsk organisation med kvinder, der er kommet ud af prostitution. Jeg var på Cypern i halvandet år.
– Det betød meget for mig, at jeg kunne tage alene af sted på en tre måneders rundrejse med tog i USA. Jeg mødte så mange spændende mennesker på den tur.